Domstolene undergraver deres egen troværdighed
Mens dommen over Lars Hedegaard vækker jubel i nogle kredse, har den medført eftertænksomhed i andre.
Blandt de eftertænksomme er Morten Messerschmidt, DF og medlem af Europaparlamentet. Han er af den opfattelse, at for hver gang, domstolene dømmer holdningsforbrydelser, undergraver de deres egen troværdighed.
”Det er en trist dag. For ytringsfriheden og for det politiske Danmark. For hver gang domstolene nedværdiger sig til at dømme holdningsforbrydelser, undergraver de deres egen troværdighed.”
”At byretten oven i købet frifandt Lars Hedegaard, vidner om sagens tynde karakter, og det er trist, landsretten har valgt den modsatte tilgang.”
”Enhver retskaffen kan se, at det er vanvittigt at gøre samfundsdebattører til kriminelle for deres tanker. Forhåbentligt bliver denne dom endnu en pind til kisten, der snart kan rumme racismeparagraffen”, siger Morten Messerschmidt.
Det hører man hele tiden
Lektor, dr. Phil ved Aarhus Universitet, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Hans Hauge, hæfter sig ikke overraskende ved det sproglige, og han fisker en sætning frem fra lydbåndet med interviewet, der var grundlaget for retssagen.
Lars Hedegaard siger, at når en muslimsk mand voldtager en kvinde, er det hans ret at gøre det, at “de voldtager deres egne børn“, og at “piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.
Det hører man hele tiden, og netop sætningen ”det hører man hele tiden” indicerer, at Lars Hedegaard citerer.
”Der forekommer en vigtig sætning i Lars Hedegaards samtale. Det er udsagnet: ”Det hører man hele tiden.” Er han dømt for dette udsagn? Og er det racistisk?”
”Han har som bekendt ikke udtalt sig eller skrevet det. Det er en del af en samtale omkring et bord.”
”Konteksten er som altid det vigtigste og aldrig teksten i sig selv. Når jeg skriver ’tekst’ er det helt bevidst. I samme øjeblik det mundtlige ord gengives, som tilfældet var, har det samme karakter som en tekst. Den kan gentages i det uendelige og indsættes i nye kontekster.”
”Dermed er den også åben for mange forskellige fortolkninger. Det er allerede løsrevet fra sin ophavsmand og cirkulerer i andet rum.
Det er ellers for tiden meget populært at sige, at alting kan fortolkes på mange måder, men det gælder åbenbart ikke de ord, som Lars Hedegaard sagde den dag og på det sted, derimod gælder det Koranen”, siger Hans Hauge og fortsætter:
”Det ovenfor citerede udsagn relativerer resten, men dommerne har tilsyneladende læst udsagnet kontekstløst. Udsagnet har karakter af citat. Lars Hedegaard har hørt det, og vi må derfor spørge, om det ikke passer, at han har hørt det?
Og dernæst om det er strafbart at sige noget, som man har hørt? For man hører jo så meget. Må man ikke citere?”
”Man kan for tiden finde adskillige, racistiske og anti-jødiske udsagn på Facebook som reaktion på drabet på Osama bin Laden fremsagt af danskere. Gad vide hvilken status den slags har.”
”Hvad så selve afgørelsen i Østre Landsret angår, overrasker den mig næppe. Alt der har med lov og jura at gøre er i de seneste år blevet politiseret.
Hvor jurister i min ungdom ofte var konservative, er de i dag ofte på den yderste venstrefløj. Det hører man hele tiden. Det er derfor temmelig forudsigeligt, hvad de dømmer. Vi bør derfor se, hvordan man kan demokratisere domstolene, så vi alle kan få lov at vælge dommere. Sådan lidt som i USA”, siger Hans Hauge.
Dagen, hvor Folketinget ser
på forslag om racismelovens død
Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, er heller ikke begejstret for dommen over Lars Hedegaard. Han pointerer, at han ikke har haft lejlighed til at sætte sig ind i dommen og præmisserne men udelukkende baserer sin mening på, hvad han har læst sig til i løbet af dagen.
”Det er ikke uinteressant, at der falder en dom over Lars Hedegaard for overtrædelse af 266b netop i dag, hvor vi i Folketinget skal tage stilling til et forslag om at afskaffe racismeloven.”
”Jeg mener ikke, man som stat skal tage stilling til, om nogle ytringer er bedre end andre. Jeg mener helt klart, at dagens dom er en begrænsning af ytringsfriheden. Jeg ser hellere en justering af Grundloven, der utvetydigt sikrer borgernes ytringsfrihed.”
”Selvfølgelig må man have nogle begrænsninger på, hvad man kan ytre, men det vil oftest være injurier, intimideringer og deciderede trusler, men det har vi andre love til at tage sig af”.
”Racismelov eller ej har tidligere været til debat i Folketinget, og jeg kan huske den forargelse, det vakte, da jeg hev en gammel historie om Tintin i Congo frem. Mange fór i flint og kaldte den racistisk, men ingen opfattede den som racistisk, da den blev skrevet”.
”Jeg mener, at denne sag er principiel, og jeg forstår godt, hvis Lars Hedegaard søger om at få sagen bedømt af Højesteret.
Nu er det ikke mig, der skal tage stilling til en ansøgning, så jeg kan kun give mit eget bud, men jeg tror da, at ansøgningen bevilges”, understreger Simon Emil Ammitzbøll.
