Godt 50 var mødt op i Vartov den 18. april for at lytte til Filip Dewinter og Frank Vanhecke fra Flanderns største politiske parti Vlaams Belang, og det var rare sager de to politikere kunne berette om demokratiets tilstand i landet, hvor EU har sine ledende institutioner.
Filip Dewinter er parlamentarisk leder af Vlaams Belangs gruppe i det flamske parlament. Frank Vanhecke var gennem 12 år formand for partiet og dets forgænger Vlaams Block, der blev tvangsopløst efter en 10-år lang politisk proces. Da VBs politiske modstandere ikke kunne få det normale belgiske retsvæsen til at forbyde partiet, selv om de forsøgte fire gange, nedsatte de en politisk udpeget særdomstol, som var villig til at gøre arbejdet.
Den føderale belgiske stat, der i virkeligheden er sammensat af to nationer – 65 pct. hollandsk-talende flamlændere i nord og 35 pct. fransktalende vallonere i syd – er så skrøbelig, at Dewinter og Vanhecke ikke var i tvivl om, at den vil blive opløst i deres levetid. Det kan ske som resultat af en af de talrige politiske kriser, som Belgien har oplevet de senere år, og som i lange tidsrum har gjort det umuligt at danne en regering. Derfor gør det belgiske statsapparat alt hvad der står i dets magt for at undertrykke de flamske separatister. VB har 24 pct. af stemmerne og er således Belgiens største politiske parti.
Også Vallonien står til at tabe stort, den dag Belgien bliver opløst i to uafhængige stater. Flandern leverer 87 pct. af Belgiens eksport. Det er her det private erhvervsliv blomstrer, og de private arbejdspladser ligger, mens det socialistisk-styrede Vallonien – som de flamske gæster betegnede som nærmest stalinistisk – er stærkt afhængigt af økonomiske tilskud fra Flandern.
Ifølge Frank Vanhecke er der blevet overført 300 milliarder euro fra Flandern for at betale for den vallonske velfærdsstat. Det er mere end der blev overført fra Forbundsrepublikken til det gamle DDR som følge af Tysklands genforening.
Intet under at Vlaams Belang, der ønsker at standse denne massive overførsel, er ilde lidt blandt de vallonske magthavere. Det gælder også det vallonske politi. Den 11. September 2007 ønskede Vlaams Belang at holde en demonstration i Bruxelles til minde om terrordåden i USA samme dag i 2001, men fik forbud af byens socialistiske borgmester. Men da han ikke kunne stole på det lokale politi – som for en stor dels vedkommende sympatiserer med Vlaams Belang – indkaldte han vallonsk politi fra Liège, som angreb demonstranterne med stor brutalitet. Adskillige belgiske politikere og flere medlemmer af Europa Parlamentet blev arresteret og gennembanket – bl.a. Dewinter og Vanhecke – hvilket også fremgik af en video, som de belgiske gæster havde medbragt.
Denne video vil senere i næste uge blive tilgængelig på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside samt på Sappho.dk sammen med Dewinters og Vanheckes taler.
Massiv indvandring til Belgien
Ud over VBs nationale program arbejder partiet på at få standset den massive indvandring til Belgien, som truer med at fremkalde et muslimske flertal i løbet af et par årtier. Bruxelles – “Europas hovedstad”, som den stolt kaldes af EU-tilhængere – bliver formentlig Europas første muslimsk-kontrollerede storby. Til gengæld prøver de socialistiske partier at fremme indvandringen fra den tredje verden mest muligt, fordi de i stigende grad henter deres vælgere fra denne gruppe. Det er allerede sådan, at 11 ud af 19 socialistiske medlemmer af Bruxelles’ bystyre har muslimsk baggrund.
Dewinter og Vanhecke var meget åbne om VB’s historiske arv. Det var korrekt, sagde Frank Vanhecke, at partiets forgænger havde samarbejdet med tyskerne under besættelsen fra 1940 til 1945. Det var en historisk kendsgerning, som man måtte vedkende sig, selv om dagens VB er et normalt demokratisk parti og hverken racistisk eller antisemitisk. Kollaboration med tyskerne var i øvrigt normalt blandt andre undertrykte befolkninger, der naturligt nok betragtede de tyske hære som befriere. Det var også tilfældet i Estland, Letland, Litauen og Ukraine.
Man måtte forstå, sagde Vanhecke, at flamlænderne havde været undertrykt helt indtil den tyske besættelse. Deres sprog var forbudt i officielle sammenhænge. Der var forbud mod flamsk-sprogede skoler, og flamske børn blev undervist på fransk. Det tyske besættelsesmagt tillod derimod, at der for første gang siden oprettelsen af den kunstige belgiske stat i 1830 kunne oprettes flamske skoler.
Vanhecke nævnte, at 20.000 flamlændere havde kæmpet på tysk side på Østfronten under 2. Verdenskrig. Det samme havde 20.000 vallonere gjort, men det bliver der ikke talt så meget om.
