Online-udgaven af det etablerede arabiske tidsskrift Ruz al-Yusif bringer et eksklusivt interview med sheik Osama al-Qusi under overskriften:
"Tidligere salafist: Salafisterne har forvansket islam". I interviewet diskuterer Qusi forskellige islamistiske gruppers "sande tanker", som de skjuler under en politisk maske. De har, hævder han, "forvansket og misbrugt" islam.
Sheikens inside-viden
Det han har at sige om Det Muslimske Broderskab og dets metoder til at indoktrinere og undergrave er særligt bemærkelsesværdigt – og står i modsætning til præsident Obamas nationale efterretningschefs forsikringer om, at Broderskabet stort set er en sekulær organisation.
Sheik al-Qusi har tilbragt de seneste 39 år i forskellige islamiske organisationer i Egypten – først i Det Muslimske Broderskab i 1970'erne og til slut blandt de mere ekstreme salafister.
Han hævder stadig, at han ikke blot er muslim, men salafist – en overbevist tilhænger af den "rene" islam, der blev dikteret af profeten Muhammed.
Men han fastholder, at alle islamiske grupper "manipulerer" islam for at fremme deres egne politiske ambitioner.
Følgelig har han bekendtgjort sit brud med dem, og han vil ikke have med dem at gøre, idet han nægter at optræde som "rejsende i religion".
Selv om de er rosværdige, er nogle af hans holdninger uortodokse. F.eks. mener han, at det er tilladeligt at have en kristen eller kvindelig leder.
Qusi bliver bedt om at forklare, "hvordan det hele startede", og han beretter:
Eks-muslimbroderens beretning
Man starter livet som muslim, så begynder man at blive lokket, men man ved ikke, hvem der gør det.
Jeg studerede medicin i 1970'erne, og Det Muslimske Broderskabs folk på universitetet lokkede mig over til dem.
Det gik ikke engang op for mig, at de tilhørte Broderskabet. Anwar Sadat var dengang præsident, men så begik han sit største fejlgreb – et fejlgreb, som han kom til at betale for med sit liv.
Ikke at han løslod disse grupper fra fængslet, efter at hans forgænger Abdul Nasser havde sendt dem bag lås og slå, men at han gav dem grønt lys til at arbejde inden for alle grene af det egyptiske samfund i den tro, at han kunne bruge dem til at skaffe sig af med sine socialistiske og kommunistiske modstandere.
Så han tillod dem at arbejde inden for fagforeningerne, studenterforeningerne – og gav dem enhver chance for at beklæde offentlige stillinger.
Mens jeg studerede, bemærkede jeg, at nogle af mine klassekammerater var betydeligt ældre, og det gik efterhånden op for mig, at de havde siddet i fængsel.
De begyndte at uddele håndskrevne kopier af Sayyid Qutbs [Broderskabets førende ideolog, red.] bøger, der var forbudte dengang.
Og vi syntes, at de var helte, der havde siddet i fængsel for deres engagement og intellektuelle stringens, og at regimet havde forfulgt dem for deres patriotisme.
Desværre fik de stor indflydelse på os, fordi vi dengang ikke evnede at skelne mellem sandt og falsk, når det gjaldt de ideer, principper og udtalelser, de udsatte os for. Resultatet blev, at religion og politik blev ét og det samme for os. Her begyndte min afvigelse.
Da han bliver bedt om at beskrive Det Muslimske Broderskab, svarer Qusi forsigtigt: "Alle disse organisationer – uden undtagelse – kan ikke siges fri for radikalisme."
Sadats fejl
Her har vi altså et førstehåndsudsagn fra en, der har været tæt forbundet med Broderskabet, om hvordan en person, der har været muslim fra fødslen, kan lokkes og indoktrineres indefra – og alt foregår på en særdeles lovlig og fredelig måde.
Sadats fejl var ikke så meget, at han løslod medlemmerne af Broderskabet, men snarere at han gav dem legitimitet.
Derefter fortæller Qusi, hvordan disse grupper udbredte den opfattelse, at mordet på Sadat og anslagene den 11. september ikke var noget at fejre.
Det fik nogle af de indblandede til at tage afstand fra disse handlinger, efter at de havde lært, at det, fremfor at føre åben krig, er mere effektivt at operere i smug og udvise tålmodighed.
Åben krig tiltrækker uønsket opmærksomhed.
Alt dette er en advarsel til Vesten, hvor muslimske organisationer som Council on American-Islamic Relations (CAIR) – der er en frontorganisation for Det Muslimske Broderskab – følger den strategi, som deres moderorganisation har perfektioneret gennem flere årtier – nemlig at undergrave frie samfund indefra.
Oversættelse: Lars Hedegaard
Raymond Ibrahim er amerikansk islamekspert, forfatter og blogger og bidrager fast til Sappho
