De mest upopulære dele af Irlands kontroversielle censurlov mod udefineret ”hadtale” ser nu –foreløbig - ud til at blive trukket tilbage, revideret og forsøgt genfremsat af landets justitsminister; Helen McEntee. Den store folkefest for en feberredning af ytringsfriheden i Irland må dog vente til et tidspunkt, hvor det måtte vise sig, om landets træge og dårligt organiserede vælgerbefolkning faktisk reagerer imod landets autoritære politikere?
I april 2023 blev den irske regerings censurlovgivning – the hatred and hate offences bill – vedtaget I underhuset med et overvældende flertal af alle de store partier: 114 stemmer for og kun 14 imod.
Loven er et magthaverinstrument med det politiske formål at sikre nedlukning for regeringskritisk borgerjournalistik, folkelige protester og kritiske røster mod regeringens åbne udlændingepolitik og står som åbenlys illustration af den generelle europæiske tendens til at lade muslimsk masseindvandring ledsage af autoritære indskrænkninger af frihedsrettigheder.
Da censurloven nåede Senatet – Irlands andetkammer – rejste en del politikere kritiske spørgsmål om lovens manglende definitioner af ”hadtale” og om lovens indskrænkninger af ytringsfriheden for Irlands borgere. Ytringsfrihedsorganisationer som Free Speech Ireland og ADF International kaldte den irske regerings censurlov for ”en af de mest vidtrækkende indgreb mod ytringsfriheden i et moderne demokrati” og angreb loven for at ”skabe en drakonisk præcedens for intolerance over for dem, der udtrykker overbevisninger uden for den statsautoriserede ortodoksi”. Også internationalt udløste den irske regerings censurlov skarp kritik og ifølge meningsmålinger var op mod 2/3 af den irske vælgerbefolkning imod censurlovens bestemmelser.
Debatten om Irlands censurlov havde i parlamentet og i statsbetalte medier, også herhjemme, været ret ukvalificeret. Politikerne havde ukritisk og uigennemtænkt stemt for loven, men flere af dem har nu mærket folkelig kritik og fået kolde fødder. Det gælder f.eks. partiet Sinn Féin, som først stemte for loven i the Dáil (det irske parlaments underhus), men nu opfordrer til at skrotte lovforslaget. Det kan jo virke lidt absurd, men man må jo glæde sig over, hvis de er blevet klogere?
Nu udtaler Irlands justitsminister, Helen McEntee, at hun – foreløbig – tøver med at indføre alle censurlovens mest autoritære bestemmelser, fordi hun mangler ”konsensus”: ”… for at fremsætte ny lovgivning om hadefulde ytringer har vi brug for en konsensus. Det har vi ikke i øjeblikket," sagde hun og tilføjede: ”… så det vil blive behandlet på et senere tidspunkt". McEntee tilføjede også, at hun stadig er ”ubøjelig” og vil gå videre med censurlovens bestemmelser mod uklart definerede hadforbrydelseselementet i strafferetslovgivningen.
Senator Michael McDowell glæder sig over regeringens bebudede revision af lovforslaget og udtaler: "Jeg spurgte justitsministeren, Helen McEntee, hvorfor hun ikke ville have defineret begrebet had, og hun sagde, at to statsadvokater har fortalt hende, at det ville gøre det sværere at retsforfølge, men virkeligheden er, at retten til ytringsfrihed også indebærer retten til at fornærme, og så længe det ikke er beregnet til at forårsage vold eller forårsage optøjer, så må vi affinde os med det. Vi er nødt til at se i øjnene, at ytringsfrihed betyder ting, som nogle mennesker måske ikke kan lide”
Som man kan se, er det for tidligt at feste for ytringsfriheden i Irland. Men det er stadig en lille og foreløbig sejr og det er glædeligt og opmuntrende, hvis kritisk folkelig debat tilsyneladende har kunnet forhindre nogle af de mest autoritære bestemmelser i den irske censurlov?
P.S. Ingen statsbetalte medier i Danmark har dækket eller interesseret sig for den irske regerings bebudede indgreb i ytringsfriheden
