Flere behjertede kommentatorer af tidligere politimand Lars Kragh Andersens racismesag tager fejl på et enkelt punkt, når de skriver, at han i dag, tirsdag den 6. december kl. 13.15, var i Københavns Byret for at få sin sag behandlet.
Lars Kragh Andersen dukkede helt bevidst ikke op. For, som han forklarer til Sappho, vil han ikke finde sig i, at anklagemyndigheden skal bestemme, hvor han skal opholde sig.
Hermed går han et skridt videre end det tidligere folketingsmedlem Jesper Langballe, der ligesom Andersen erklærede sig skyldig ifølge straffelovens berygtede § 266b, men i det mindste mødte op i Retten i Randers for at aflevere en bandbulle mod hele grundlaget for tankepolitiets arbejde.
Lars Kragh Andersen vil end ikke værdige skuespillet med sin tilstedeværelse.
Krænkelsesparagraf i vanry
Jeg er selv en slags specialist på området, idet jeg befinder mig i samme mølle, som den Jesper Langballe og Lars Kragh Andersen har været igennem.
I modsætning til dem har jeg imidlertid besluttet at erklære mig ikke-skyldig, når min sag skal for Højesteret den 13. april næste år, ligesom jeg er mødt op i såvel Retten på Frederiksberg og Østre Landsret og har slået fra mig efter bedste evne.
Jeg kommer også i Højesteret, og hvis jeg bliver dømt dér, vil jeg indanke afgørelsen til Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Hvilken fremgangsmåde, der er bedst, kan kun eftertiden afgøre.
Måske vil man om føje år resolvere, at begge strategier bidrog til at bringe krænkelsesparagraffen og dens ophavsmænd og eksekutorer i vanry.
Måske vil kommende historikeres søgelys blive rettet ikke bare mod de politikere, der solgte ud af vores frihed, men også mod den anklagemyndighed og de dommere, der så tjenstvilligt bistod dem med deres forehavende.
Strafbart udsagn?
Her er, hvad Lars Kragh Andersen blev trukket i retten for:
"Jeg er overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening en defekt menneskefjendsk kultur, der bygger på en defekt menneskefjendsk religion, hvis lærebog Koranen om muligt er endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre to verdensreligioners manualer tilsammen."
Om synspunktet kan men mene, hvad man vil, men skal man ikke have lov at udtrykke det? Det er spørgsmålet. Tankepolitiet mener nej og retsforfølger derfor enhver, der siger den slags.
Men tankepolitiet og dets bagmænd i det humanistiske bureaukrati har et langt større problem, der utvivlsomt får de mest samvittighedstyngede af dem til at ligge vågne om natten.
Lars Kragh Andersen har udtrykt det på denne måde:
"Denne artikel [de meninger, som Lars Kragh Andersen er trukket i retten for, red.] er et bevidst og forsætligt forsøg på at overtræde § 266b og dermed skabe grundlag for en sigtelse og senere tiltale og dom af undertegnede. Det hele med det formål at skabe debat om denne foragtelige og frihedskrænkende bestemmelse i straffeloven."
Trods ihærdig indsats fra magteliten bliver der ved med at komme frihedskæmpere, der er parate til at bære frihedskampens omkostninger.
Blandt dem er Lars Kragh Andersen.
Mød Lars Kragh Andersen 10. januar, hvor Trykkefrihedsselskabet holder møde om sagen. Nærmere oplysninger følger.