Siden den store migrantkrise har England oplevet en voldsom stigning i antallet migranter (primært unge mænd fra Menapt-lande), der illegalt kommer ind i landet via den Engelske Kanal. I perioden 2016-2018 mest ved at gemme sig i tog, under lastbiler og i de små færger, der dagligt krydser kanalen, men siden briterne i 2018 blev bedre til at tjekke alle legale transportmidler mellem Frankrig og England, er der sket en voldsom stigning i antallet af gummibåde o.lign., der sejler ud fra kysten omkring Calais i Frankrig i retning mod den engelske kyst.
Og denne form for illegal indrejse har briterne ikke magtet at dæmme op for: i perioden 2018-2024 har over 135.000 illegale migranter indtil videre nået England via Kanalen – og er de først kommet helskindet i land, er deres lykke gjort: de får nemlig lov at blive. Det skønnes således, at 90% af de illegale indvandrere kan imødese en fremtid i England og kun en brøkdel sendes hjem.
Og vel at mærke en fremtid på offentlig forsørgelse: de illegale migranter får tilbudt boliger, lommepenge og gratis læge- og tandlægehjælp, som socialt udsatte englændere slet ikke har mulighed for at få i en tid, hvor riget i den grad fattes penge og hvor premierminister Kier Starmer har bebudet massive nedskæringer på offentlige ydelser. Mest udskældt er nedskæringerne i den varmehjælp, der tidligere er ydet til de mange økonomisk trængte pensionister, der har så svært ved at få deres magre pensioner til at slå til, at det ofte er et spørgsmål om ”heat or eat”.
Det forarger stadigt flere briter at se, hvordan (primært) unge mænd, der er kommet ulovligt ind i landet, bliver placeret i enten fine hoteller eller socialt boligbyggeri, hvor der ellers er årelange ventelister og hvor englænderne selv ikke har reel chance for at komme i betragtning til en bolig. Mange føler med rette, at de illegale migranters interesser promoveres ad asurdum på briternes bekostning og utilfredsheden med myndighedernes manglende evne til at forhindre den ulovlige trafik over Kanalen og regeringens manglende vilje til at sende dem tilbage, men i stedet hilse dem velkommen med gratis forsørgelse, er en skandale. Skåret til benet kan briterne se, hvordan regeringen bruger penge på illegale indvandrere og lader de gamle fryse ihjel.
Det får dog ikke Kier Starmer og hans regering til at ryste på hånden: det er synd for migranterne, de skal hjælpes, koste hvad det vil, fristes man til at sige, så der bruges fortsat mange skattekroner på at huse og brødføde dem. Så mange, at det engelske indenrigsministerium har nægtet at offentliggøre udgifterne til møblering og indretning af en boligblok med lejligheder til ”asylansøgere”, da ministeriet mener, at tallene er ”for følsomme”. Angiveligt er lejlighederne bl.a. blevet udstyret med satellit-tv.
Ikke desto mindre er det de indirekte løfter om en lysere og mere økonomisk tryg tilværelse (betalt af de i forvejen pressede engelske skatteydere), der trækker stadigt flere uuddannede og overvejende muslimske unge mænd ud i små, overfyldte både fra de franske strande. Og netop bådenes størrelse, ringe forfatning og den omstændighed, at de ofte rummer mere end dobbelt så mange, som der er plads til, fordi udbuddet af både er for lille i forhold til, hvor mange, der venter på at kommer over, er årsag til et stigende antal drukneulykker. Så sent som i sidste uge druknede 12 personer ud for den franske kyst i forsøget på at komme til England. Den efterfølgende efterforskning viser, at det angiveligt var en af mændene ombord, der med vilje fik den overfyldte båd til at kæntre i den overbevisning, at redningsfartøjer ville samle dem op og hurtigere transportere de forliste til England end de selv ville kunne komme.
I stedet druknede 12 og resten (over 50 personer) blev samlet op og sejlet tilbage til Frankrig i såkaldt ”kritisk tilstand”. Med de 12 druknede er der indtil videre 42, der er omkommet i Kanalen i år, men det er forventningen, at flere vil lide samme skæbne, da havtemperaturen falder og vejret bliver hårdere samtidig med, at flere forsøger at komme over. Dermed kan dødstallet i Den Engelske Kanal i år meget vel blive langt højere end topscoreren 2021, hvor 45 personer druknede på vej til England.
Mange dødsfald kunne angiveligt undgås, hvis Kier Starmer og hans Labour-regering indtog en ganske anden tilgang til strømmen af ulovlige migranter over Kanalen, i stedet for de facto at love dem nyt liv i lediggang og økonomisk tryghed, hvis de klarer turen. Men Starmer har end ikke kommenteret på den seneste drukneulykke og er ikke veget fra sit dogmatiske udgangspunkt: at de illegale immigranter skal hjælpes, når først de betræder engelske strande – og at ”skylden” udelukkende ligger hos de menneskesmuglere, der tjener millioner på at lodse folk over til England. Starmer er ”fuldstændig overbevist om” at den bedste måde at tackle den grasserende tilstrømning over Kanalen er ved at slå hårdt ned på menneskesmuglerne. Dette på trods af, at al empiri viser, at når der loves guld & grønne skove, hvis man klarer turen over Kanalen, så er (endnu) flere villige til at prøve lykken og sætte livet på spil – menneskesmuglere eller ej.
Starmer sætter i sin venstreekstreme, dogmatiske ubøjelighed ikke bare kikkerten for det blinde øje – han sætter illegale migranter over sin egen befolkning.
Intet under, at han i vide kredse bliver betegnet som anti-britisk.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
