“Det er en kollektiv ækvivalent til Dr. Strangeloves løbske højrearm der manifesterer sig overalt lige i øjeblikket” skrev en ven til mig om de mange forsøg fra politikere og journalister og kommissærer på at begrænse ytringsfriheden. Det er hele den Vestlige Verden, skriver Michael Shellenberger. Forleden kom EU kommissæren Thierry Bretons med sin verbose advarsel til Elon Musk om hans da nært forestående samtale med den kommende amerikanske præsident Trump på Musks egen sociale platform X.
Breton var bekymret for forventet misinformation, som X i forvejen svømmede meget over med. Kommissæren uden et folkeligt mandat truede altså ejeren af et socialt medie, for at ville tale med en politiker midt i en valgkamp. Og det i et andet land. Der blev selvfølgelig ikke givet eksempler på misinformation eller hvorfor han forbandt dem med Trump, forhenværende og kommende amerikansk præsident. EU Kommissionen var hurtigt ude og forsikrede, at Breton ikke talte på Unionens vegne. Det er dog ikke overbevisende.
Det handler nemlig om at være tryg, sagde kommissionsformanden Ursula von der Leyen for nogle måneder siden og tegnede en lys fremtid for det autokratiske tekno-vælde, hvor man kan forhånds-censurere os andre på nettet for det tilfælde at nogen vil dele børneporno. Derfor skulle vi, som teknologien udviklede sig, “skabe en samfundsmæssig immunitet om manipulation med information”. Og forskningen viste at det var bedre med “prebunking” end “debunking”. Informations-manipulation er at betragte som ‘virus’ og “forebyggelse er bedre end kuren”. Vi er alle celler i den store centralt styrede organisme, er opfattelsen.
EU parlamentarikeren Henrik Dahl, der har et folkeligt mandat, kunne dog kun svinge sig op til at påpege at der i forvejen var love og regler for at sprede had og opfordre til vold, som man kunne dømme efter i det omfang myndighederne skønnede. Og så holdt han sig for næsen og konkluderede, at “Nu får Fritz & Poul - også kendt som Trump og Musk - et martyrium, de overhovedet ikke har fortjent.” Ja, problemet med terrorhandlinger er at det stiller islam i et dårligt lys. Den folkevalgte liberale parlamentariker er derimod ikke oprevet over, at en bureaukrat, uden folkeligt mandat, er aktiv i kampen mod ytringsfriheden - Hvis Breton tror han kan lukke ned for “Fritz & Poul” helt ovre på den anden side af Atlanten, hvad mon han så ikke tror han kan gøre mod os andre, der er fanget i denne bureaukratiske ulykke af en union?
En løjerlig detalje ved Bretons trusselsbrev er, at han nævner urolighederne i Storbritannien, der intet havde med Trump at gøre, som retfærdiggørelse for censur. Det kan ikke have undsluppet kommissæren, at Storbritannien, altså et andet andet land, forlod EU, blandt andet fordi man ikke ville dikteres af “bureaukratiske Bonaparter i Brussel”, som Jim Hacker formulerede det. Forklaringen på Kommissærens sammenblanding af sine sorger er nok, at urolighederne ikke udsprang af ytringsfrihed, men af frustrationen over årtiers mishandling af England og arbejderklassen især. At cellerne protesterer over den inkompetent styring skræmmer sikkert toppen i EU. Og, som Jonathan Turley skrev, har ytringsfriheden i England længe været i opløsning.
En mand blev dømt for i fuldskab at have tweetet om døde soldater.
En anden blev arresteret for en anti-politi t-shirt. En tredje blev arresteret for at kalde sin ekskærestes irske kæreste for “leprechaun”. En fjerde blev arresteret for at synge “Kung Fu Fighting”. En teenager blev arresteret for at demonstrere foran et scientology center med et skilt, hvor der stod at religionen var en “kult”.
Forhenværende First Minister af Skotland, Humza Yousaf, kaldte Musk for “en af de farligste mænd på planeten”. “Han brugers sine milliarder, han står ikke til regnskab for nogen, til at forstærke stærkt højreorienterede hvid undertrykkende ideologi” fortsatte han og beskyldte Musk for at håbe på borgerkrig og bruge sin formue på “det mest modbydelige, onde overhovedet muligt” og opfordrede Kier Stamer til at gribe ind med reguleringer til at dæmme op for desinformationen på X. Det skal i den forbindelse nævnes, at Yousaf i sin tid som First Minister beklagede, at der var for mange hvide i Skotland.
Den pludrende klasses heile-arm er helt ud af kontrol. Guardians Jonathan Freedman - som Douglas Murray mener har skrevet en roman under pseudonym, hvor der drømmes om et mord på Donald Trump - mente at Musk kunne arresteres for urolighederne. En eller anden der hellere ville tjene penge, var ved at skrive en biografi om Kier Starmer, sagde til BBC “Musk prøver at lade som om ytringsfrihed er en form for absolut ret, hvilket det ikke er” og så argumenterede han for mere regulering af medierne: det havde nemlig gavnet BBC. Og så angreb han “...hele denne ide om frihed på internettet, som folk troede på, at denne store teknologiske forandring kunne passere uden at skrabe på siderne af demokratiet!” - Hvis livet en dag er svært, så tænk på, at der et sted i England sidder en mand og skriver Kier Starmers biografi.
Som Konstantin Kissin konstaterede, så havde offentligheden ikke kunnet se, at det ikke var “højreradikale” der dominerede i gaderne eller at muslimske grupper overfaldt og gennemtævede etniske englændere, hvis ikke X havde insisteret på ytringsfriheden. Så ville den politiske debat kun dreje sig om, hvorledes man må stramme på alle samfundets skruer for at ‘kvæle racismen’. Og ikke, som det er relevant, men for sent at diskutere den løbske indvandring og den forfejlede “invader verden, inviter verden” politik, som David Sacks udtrykte det.
De britiske myndigheder slog hårdt ned på de etniske briter og truede med at alle, der havde deltaget, ville blive stillet til ansvar før eller senere, da det offentlige rum er mættet med overvågningsudstyr, med den seneste ansigtsgenkendelse til rådighed. Metropolitan Police Commissioner Sir Mark Rowley gik skridtet videre og udvidede den trussel til folk der havde udtrykt sig for bramfrit på internettet - og det betød ikke kun i Storbritannien.
“Am I going to be locked up for the night? Do I need to bring my medications?” spørger en englænder, som politiet arresterer ham i hans eget hjem, fordi han har skrevet noget obskønt på Facebook. Det hedder “The Communications Act 2003.” og flekser sin fleksibilitet med formuleringen “electronic communications which are grossly offensive or indecent, obscene or menacing, or false, for the purpose of causing annoyance, inconvenience or needless anxiety to another".
Tonen var en anden, da Black Lives Matter antændte gaderne, først og fremmest i USA hvor næsten 20 mennesker blev slået ihjel. Hjemmerøveren, der under dødstrusler havde holdt en enlig mor som gidsel i mere end to timer i hendes eget hjem, fordi han ikke troede at hun kun havde 75 dollars i kontanter, døde som bekendt af et narkotika induceret slagtilfælde, da han sloges med politiet. Kier Starmer fandt den fortælling så rørende, at han knælede i solidaritet, mens en ung politimand blev ofret i et rituelt justitsmord. BLM optøjerne blev ikke slået ned, men førte tværtimod til at store virksomheder begyndte at ansætte ud fra identitets-kriterier, som kace, køn og seksuel observans, frem for meritter.
En sådan ansættelse kunne være The Washington Post’s Cleve Wootson, der spurgte Det Hvide Hus’ talsmand Karine Jean-Pierre om regeringen dog ikke kunne gribe ind overfor Musk og Donald Trumps forestående samtale
Jeg synes at misinformation på Twitter ikke kun er et valgkamps-emne. Det er - du ved, et emne for Amerika. Hvilken rolle kan Det Hvide Hus eller præsidenten spille for at stoppe den form for.. eller intervenere i det?
Demokratiet dør i mørke, er Washington Posts berømte motto. Journaliststandens sørgelige forfatning i den Vestlige Verden til trods, er det dog ikke helt ved siden af, at spørge om Bidens regering vil gribe ind mod det frie ord og lukke munden på sin politiske tidligere rival (Biden stiller som bekendt ikke op til præsidentvalget og ligger nu i krig med Demokraternes ledelse, som han mener har tvunget ham væk fra kandidaturet). Jonathan Turley mener, at Joe Biden er den største trussel mod ytringsfriheden siden John Adams, der fik arresteret politiske modstandere (de mange retssager mod Trump har deres udspring i Det Hvide Hus).
Biden har sagt at Musks virksomheder, særskilt, skulle “granskes” og at “der var måder at gøre det på” (ligesom han sagde, der var måder at stoppe Nord Stream rørledningen, men nok om desinformation). Og det bliver de også, således at de amerikanske myndigheder på en gang rejser anklager om diskrimination mod udlændinge samtidig med anklager om at Musk ansætter udlændinge i kritisk infrastruktur. Demonstrativt blev Musk ikke inviteret med til et møde med el-bilfabrikanter om el-bilernes fremtid i USA og man tilbød en inkompetent internetudbyder at sørge for bedre wifi dækning i tyndt befolkede områder, trods Musks overlegne og fremtidsorienterede Starlink system, som vil kunne streame netflix til Mars, når pionererne engang skal få tiden derude til at gå.
Men EU kommissærer, britiske myndigheder og den amerikanske regering er kun nogle af ytringsfrihedens og derfor Musks fjender. I forrige uge beskyldte Venezuelas Maduro amerikanerne via X for at have spredt falske meningsmålinger, der såede tvivl om det overraskende valgresultat, hvilket førte til optøjer - lyder det bekendt? Maduro ville have Musk stillet til ansvar, men Musk tilbød at de to mænd i stedet burde afgøre sagen i en streamet slåskamp. Det ville Maduro kun, hvis det foregik i Venezuela.
I Brasilien forsøger højesteretsdommer Alexandra de Moraes at forbyde X på grund af desinformation, eller det at mennesker kan tale frit sammen, der også der har ført til optøjer. Moraes har siden sin indsættelse som Højesteretsdommer efter forgængerens besynderlige dødsfald, bekæmpet oppositionen via censur. Som Robert F Kennedy Jr. pointerede, frygter regeringer ikke løgne, men sandheder.
Og i Australien forsøgte man at presse de sociale medier til at censurere optagelserne af en vred muslim, der dolkede en ortodoks præst midt under en Gudstjeneste. Censuren af de frygtelige billeder, eller rettere, billederne af den frygtelige gerning, skulle ikke censureres for australierne, men for hele verden. Musks X ville selvfølgelig heller ikke i det tilfælde, lade sig tyrannisere så senator Jacqui Lambie krævede Musk fængslet fordi industrialisten “has no social conscience or conscience whatsoever.” – det er ikke det eneste, “He don’t even care if Jimmy crack corn”. Selvsvinget kom så vidt, at Premierministeren endda mente, at man også skulle forbyde visse ‘meme’ - hvilket gjorde ham selv til et ‘meme’.
"Jeg skaffede mig X for at bevare ytringsfriheden i Amerika, Den Første Tilføjelse og det holder jeg ved!” har Musk sagt om sin “onde” brug af sine mange penge. I sin samtale med Trump kaldte han den kommende præsidents reaktion ved attentatforsøget (Berlingske kaldte det “Mislykket” på deres forside) for “inspirerende” og erklærede at Trump var en sand “forsvarer af ytringsfriheden. Trump mente, at den ‘fungerende’ præsident Biden var blevet så forfalden, at han muligvis ikke længere havde en IQ.
Før samtalen sendte Musk sit svar til Thierry Breton i form af et utvetydigt og meget grovkornet meme i Musks elskede pubertære humor. Senere uddybede han dog sin mening med John F Kennedys smukke forsvar for ytringsfriheden
