”USA bygger jo som bekendt på Slaveri. Og racismen trives i bedste velgående.”
Sådan lød det i DR’s P1 Morgen tirsdag, da DR’s Globale Korrespondent Steffen Kretz skulle opsummere nogle hundrede års amerikansk historie. ”Som bekendt”, sagde han endda, for så sikre er DR’s journalister på, at deres analyser på forhånd er taget for gode varer af den taknemlige skare af skatteborgere.
Senere forklarede han, at ”en Trump-støtte” havde ”skudt tilfældige mennesker” i Kenosha. Tilfældige mennesker? Hvilke ”tilfældige mennesker” render rundt på gaderne om natten iført masker og tæver borgerne med køller og skateboards?
Steffen Kretz afslørede også for lytterne, at Trumps snedige plan er ”at fjerne den fokus, der er på hans katastrofale håndtering af coronakrisen og den økonomiske krise, den har affødt”. Altså: Med en bedre håndtering af coronakrisen, kunne USA’s økonomiske krise være undgået. Steffen Kretz indviede ikke lytterne i en sådan trylleformular, som verden nok havde grebet med kyshånd, men han lagde ikke skjul på sin ærgrelse over, at stadig flere amerikanere ifølge meningsmålingerne hopper på Trumps røverhistorier om, at ”forstæderne står i brand” og at USA er truet af ekstremister.
Ja, de er nemme at narre, de amerikanere...
”Trump lægger ikke skjul på, at han støtter de dér hvide grupper på den yderste højrefløj”, siger Kretz dystert. Og i det hele taget osede hele DR’s morgenindslag af hudfarve og race: ”Hvide betjente”, som dræber ”sorte amerikanere”, ”protester imod raceundertrykkelse”, lyder det i ét væk fra studieværter såvel som korrespondenter, hvoraf én, Peter Keldorf, befandt sig blandt de sædvanligvis ”fredelige demonstranter”, som terroriserede Portlands borgmester i hans private bolig, fordi han endnu ikke havde opløst byens politistyrke.
Det er DR, som vi kender det alt for godt: En osteklokke beboet af bedrevidende journalister med en nedarvet, ensrettet, nuanceløs og plump anti-amerikanisme, en ophøjet foragt for såvel fakta som modsatte synspunkter samt en historieopfattelse, der ikke er kommet længere end ”Missippi Burning”.
Jeg så ellers frem til at slippe af med Donald Trump i november. Jeg synes, han er vulgær. Han har måske gode økonomiske instinkter, men han savner et ideologisk kompas og moralske principper. Form er ikke uden betydning: Donald Trump mangler situationsfornemmelse, medfølelse og almindelig høflighed og dannelse. Hvis man mener, at Nixon og Clinton kastede skam over embedet i Det Ovale Værelse, så kommer man ikke uden om, at heller ikke Donald Trump beklæder præsidentposten med værdighed.
Men nu og her er der ikke plads til at være kræsen. Trump er desværre det bedste, vi har. Og hvis DR, BBC, CNN, FN, EU osv får det, som de ønsker det, så er vi på spanden.
Og ”vi” er indbyggerne i hele den frie, vestlige, kristne verden, som har nydt godt af fem hundrede års velfortjent overherredømme og fremgang. Men det er en livs- og samfundsform, som kun har overlevet, fordi en formidabel nation, Amerikas Forenede Stater, grundlagt på et solidt fundament af angelsaksisk-protestantiske principper og bevæbnet til tænderne, har været parat til at forsvare den.
Et svækket USA fremskynder den gradvise nedbrydning af den vestlige verden.
Det USA, som Danmarks Radio og Steffen Kretz åbenlyst propaganderer for, har Joe Biden som præsident. Men bag den tilforladelige Joe Biden står helvedes porte åbne. Og ud af dem strømmer BLM-bøller, studenteraktivister, sociale agitatorer og identitetspolitikere, meningstyranner, fanatiske veganere, skabsmarxister, klimatosser, anarkister, transvestitter og alskens seksuelle mindretal – et utal af grupper, som her især vil have sine interesser fremmet i konfrontation med et hvidt, mands- og heterodomineret racistisk, kødspisende hierarki, som voldtager Moder Jord og kvæler hende i fæle drivhusgasser.
Donald Trump er måske vulgær. Men bag ham står millioner af amerikanere, som gerne vil bevare, hvad der trods alt har bragt dem så langt; millioner, som ikke uden videre vil lade sig opdrage af den vestlige verdens politiske overklasse, af mediemaskinerne og journalisterne og deres krav om bodsgang og afsavn som betaling for fortidens indbildte synder.
Den tirsdag morgen blev jeg mindet om, at jeg jo i årevis har brugt Danmarks Radio som en slags omvendt kompas, når jeg var i tvivl. Så når DR-journalisterne ikke kan styre deres had til Donald Trump, og lader det vælte ud gennem højttalerne over mig og min forsvarsløse familie, så ser jeg desværre ingen anden udvej end at kaste mit lod i hans vægtskål.
Artiklen har været bragt i 24Nyt
