Opbakning trods delte meninger om Hedegaards udtalelser
I Trykkefrihedsselskabets bestyrelse er der delte meninger om de udtalelser fra Lars Hedegaard, der førte til statsadvokatens tiltale imod ham for overtrædelse af den danske hate speech-paragraf, §266b.
Nogle mener, udtalelserne var alt for generaliserende; andre at de – mere eller mindre præcist – forsøgte at rejse en nødvendig debat.
Imidlertid er hele bestyrelsen enig om
1) at Hedegaards udtalelser var et udtryk for solidaritet med de piger og børn, der mishandles i islams navn,
2) at de bør kunne rummes indenfor rammerne af den frie debat,
3) at statsadvokatens tiltale mod ham – og rigsadvokatens tiltale mod Jesper Langballe - indskrænker den frie debat, hvis den fører til domfældelse,
4) at sagens udfald ingen indflydelse har på bestyrelsens vurdering af Lars Hedegaards formandskab og
5) at sagen viser, hvor farlig § 266b er for ytringsfriheden.