Uventet ballade
Sikke nu en ballade.
Efter Lars von Triers udtalelser om jøder og nazister under pressemødet i Cannes forlanger Søren Espersen fra Dansk Folkeparti filmstøtten taget fra ham, og festivalledelsen har erklæret ham uønsket i det sydlige Frankrig.
Det var nok ikke lige det, Trier havde planlagt. Han havde næppe regnet med et spørgsmål fra Times of London om sine tyske rødder, men når nu chancen for ubetalelig publicity bød sig, greb han den begærligt.
Alle forventede jo, at han ville sige noget opsigtsvækkende, sådan som han har for vane.
Fra kommunist til nazist
Tidligere har von Trier erklæret sig som kommunist, og som underlægningsmusik ved en tidligere pressekonference forlangte han, at arrangørerne afspillede Internationale, hvad de da også pligtskyldigt gjorde.
Næste år – hvis han da får lov at være med – vil han formentlig springe ud som muslim og udtrykke en vis sympati for flerkoneri og stening. Eller for menneskeædere, eller hvad han nu kan finde på.
Som led i den "joke", han forsøgte at affyre, udtrykte von Trier en vis forståelse for Hitler, da denne sad nede i bunkeren under Berlin.
Han sagde også, at han var en stor tilhænger af Hitlers hofarkitekt og iscenesætter af de nazistiske partidage i Nürnberg, Albert Speer, at han var glad for jøder, men fandt Israel "virkelig irriterende".
Og så sluttede han sit komiske indslag med følgende salut. "Ok, I'm a Nazi."
Slet ikke morsomt
Von Trier syntes selv, at det var hylende morsomt. Det var der tydeligvis ikke så mange andre, der gjorde. I hvert fald var latteren sparsom.
Men en dårlig joke skal ikke være årsag til, at en kunstner fratages filmstøtten. Det skal heller ikke være forbudt at udtrykke sympati for Hitler og Det Tredje Rige eller erklære sig for nazist.
Det eneste kriterium, der bør gælde, er om manden kan lave gode film. Filmskaberens politiske ideologi bør i hvert fald ikke indgå i overvejelserne om tildeling.
Det kan naturligvis medføre, at en del ubehagelige personer med modbydelige synspunkter får støtte, hvis deres projekter lever op til de kunstneriske og æstetiske krav, som Det Danske Filminstitut og andre filmstøtteordninger lægger til grund for uddelingen.
Og sådan må det være i et samfund med ytrings- og åndsfrihed.
Også filmstøtte til vaneforbrydere
Det skal bare gælde hele raden rundt. Dvs. at man også skal være villig til støtte til kunstnere, der udtrykker afsky for islam, profeten, indvandringen af anatoliske analfabeter, Socialdemokratiet og Systemet Politiken. Eller som beundrer Israel og præsident George W. Bush.
Det er nok her, det halter. Normalt vil personer med sådanne holdninger kunne skyde en hvid pind efter kunststøtte. Til gengæld kan de regne med at blive meldt til politiet og slæbt i retten af en tjenstvillig anklagemyndighed.
Og hvis det nu havde været en af de kendte "vaneforbrydere" (Tøger Seidenfadens udtryk), der havde sagt det samme, som Lars von Trier nu har gjort, ville han allerede sidde til afhøring hos politiet.
Det ville ske under en samlet presses udelte applaus. "Eksperter" fra universiteterne og Center for Menneskerettigheder ville blive citeret i lange baner for overvejelser om, hvad der dog kunne gøres for at komme den voksende racisme til livs.
De ville ringe fra EU og FN og spørge, hvad den danske regering agtede at foretage sig. Ledende kapitalister ville udtrykke bekymring for Danmarks anseelse i udlandet og for udsigterne for eksporten.
Det er nok for meget at forvente, at samme presse vil benytte von Triers dårlige joke til at gøre op med sit eget utålelige meningstyranni.
