Den allerførste til at bruge navnet Palæstina om det, vi nu kalder Israel, Vestbredden og Gaza, var den græske historiker og sagnfortæller Herodot. Hans vage, men bekvemme ”Palæstina” blev en sejlivet tradition, der senere blev videreført ikke blot af græske og romerske historikere men også – endnu senere – af klassisk uddannede europæere. Og navnet lever videre i dag i bedste velgående.
Men hvor fik Herodot navnet fra? Han – der ellers rejste meget - havde ikke været der selv men kunne bare berette, at sådan hed landet. Han skrev - ca 450 år f.v.t. - at Palæstiné var en del af Syrien. Javel. Og hvem boede så der?
Hebræere og filistre? Nej fønikere og syrere, skrev Herodot, og hvorfor landet netop skulle heddePalæstiné, giver han ikke nogen forklaring på. Dog er det nærliggende at tro, at navnet er en græsk gengivelse af det hebraiske ord for filistrene, pelæsjtim - selv om Herodot hverken omtaler filistre eller hebræere.
Men hvordan fik han så fat i et navn, der øjensynligt er hebræisk?
Det er ikke godt at vide, men det er meget sandsynligt, at de omtalte Pelæsjtim, d.v.s. beboerne i Pelæsjt (svarende omtrent til Gaza) var sandsynligvis af græsk æt og indvandrede til, hvad det Gamle Testamente kaldte Kanaans Land lidt før hebræerne. Dog forsvandt de hurtigt ud af historien uden at efterlade arkæologiske eller lingvistiske spor. Men takket være Herodot og en lang række af hans efterskrivere blev navnethængende. Og det har givet anledning til en del misforståelser. Eksempelvis denne:
Hvor er Jesus født?
Til trods for hvad der stod på de bibelkort over Det Hellige Land fra vores ungdom, er Jesus født i den romerske lydstat Judæa og ikke i ”Palæstina”.
Da romerne slog et jødisk oprør ned i år 70 evt. slog de mønter til ære for kejser Vespasian med ordene JUDEA CAPTA (altså ikke PALAESTINA CAPTA) på bagsiden.
Men Judæa var heller ikke områdets første navn. Længe før jøderne og filistrene kom (Herodot synes at mene, at ingen af dem nogensinde har været der) var området af de gamle egyptere kendt som Syrien. Næste navn var ifølge det GamleTestamente Kanaans land, som – igen ifølge Gamle Testamente - senere blev til dobbeltriget Juda og Israel.
Først i året 135 evt. blev det et politisk/administrativt begreb, da kejser Hadrian straffede jødernes oprør (Bar Kochba oprøret), ved at ændre Judæas navn til ”Palaestina Syria.” Judæa blev nu indlemmet i den allerede eksisterende romerske provins Syrien. Altså ikke nogen stat men blot en underafdeling af en romersk provins.
De næste erobrere – Byzans og araberne – beholdt navnet men blot i en tredjedel af romernes ”Palaestina”.
Et par århundreder efter var navnet helt væk og iMellemøsten hed det nuværende Israel/Gaza/Østjordan “det sydlige Syrien” helt frem til Første Verdenskrig. Dvs. i over 1000 år. Og da navnet blev genoplivet af Storbritannien, gav det anledning til bitre protester fra arabisk side
Løftet til araberne
I forhandlingerne mellem Storbritannien og arabernes repræsentant Sheikh Hussein i 1915 - hvor Storbritannien afgav det famøse ”løfte til araberne”- forekom navnet Palæstina slet ikke. Men tiderne skiftede, og i de følgende år blev “Palestine” også nævnt i diplomatisk sammenhæng – navnlig i den famøse Balfour-erklæring af november 1917. Denlovede jøderne ”a national home in Palestine”. Men indtil da havde navnet Palæstina været og var stadig totalt fremmed for araberne.
“Der er intet land, der hedder Palæstina” sagde den syriske leder Auni Bey Abdul-Hadi, til den britiske British Peel Commission i 1937. ”Palæstina er er navn, zionisterne fandt på. Der er ingen Palæstina i bibelen (fuldkommen korrekt, GC). Vores land har i århundreder været en del af Syrien. Palæstina er et fremmedord ord for os. Det er noget zionisterne har fundet på.”
Zuheir Muhsin, PLOs daværende militær kommandant og medlem af PLOs Executive Council, sagde noget lignende til det hollandske blad TROUW efter 6 dageskrigen i 1967.
“Der er ingen forskel mellem jordanere, palæstinensere, syrere og libanesere. Vi er alle en del af ét og samme folk, det er kun af politiske grunde vi understreger vores palæstinensiske identitet. Eksistensen af et selvstændig palæstinensisk folk bruger vi kun af taktiske grunde. Grundlæggelsen af en palæstinensisk stat er blot et nyt værktøj i kampen mod Israel”.
Det er ikke arabernes holdning i dag, men det var det dengang. Nu bruger de navnet Palæstina om et område, som de i 1000 år havde kaldt Sydsyrien. Og det gjaldt også tyrkerne.
Der var nemlig ikke noget område i det osmanniske rige, der hed Palæstina, og det ”Mandatområde Palæstina” som Storbritannien og Frankrig oprettede ved San Remo konferencen i 1920 var en sammenkitning af tre osmanniske (altså tyrkiske) småregioner: Akko, Jerusalem og Nablus.
Men dette nye ”Palæstina” (der kort efter blev af Storbritannien administrativt forøget med hele det nuværende Jordan), viste sig at være en hvepserede, som Storbritannien slet ikke kunne håndtere, og det endte med, at briterne overdrog den til FN. Men FN, var lige så magtesløs som briterne, og opløste Mandatområde Palæstina ved delingsresolutionen af november 1947.
Araberne siger nej til en stat
Men lige meget hjalp det. Den arabiske verden nægtede at anerkende delingsresolutionen, og efter et behjertet arabiskforsøg på at drive jøderne i havet endte det hele i en våbenstilstandslinje svarende nogenlunde til FNs oprindelige delingsresolution.
Araberne var blevet tilbudt en stat, men ud fra den tanke, at jøderne ikke skulle have noget som helst, afviste de den.
Det lykkedes dem ikke at fordrive jøderne, men – som en delsejr – tog to nabolande hver deres bid af det nu opløste Palæstina: Det nys udklækkede Jordan (selvstændigt fra 1946) erobrede og indlemmede Vestbredden/Østjerusalem, mens Egypten erobrede Gaza. 19 år senere tabtes begge områder til Israel i seksdageskrigen i 1967.
Hvad er deres status i dag? FN har vedtaget, at de er besat af Israel men denne vedtagelse er ganske vilkårlig. Hvorfor netop de er besatte, mens f. eks. den tidligere suveræne stat Tibet ikke er det, er ikke godt at vide, men arabisk/muslimsk pres er nok en del af svaret.
Som tidligere sagt blev Mandatområdet Palæstina opløst af FNs delingsresolution af 1947, men - når de omtaler de israelske områder Gaza og Vestbredden som Palæstina - synes mange at mene, at det er der endnu,.
På arabiske landkort – og til og med på PAs repræsentanters visitkort - er der intet Israel, kun et stort område, der hedder ”Palæstina” og som svarer til det britiske Mandatområde Palæstina, der eksisterede fra 1920 til 1948.
Så misforståelser har god jordbund at vokse i.
Og det helt store spørgsmål - hvad, hvor og hvornår har der været et Palæstina? - besvares helt forskelligt, alt efter hvem man spørger. Og som regel er det dem, der ved mindst, der er de sikreste i deres sag.
Geoffrey Cain er cand. mag. et art. og forfatter til Palæstina 1920-48 - hvordan det blev til, Det kritiske Forlag, nov. 2013
