At talsmanden for Sveriges muslimske råd, Helena Benaouda, har tætte bånd til en af de personer, der blev anholdt umiddelbart før den planlagte massakre i JP/Politikens Hus, har ikke gjort sagen lettere.
Et skud for boven
Det officielle billede af svenske muslimer som fredelige og moderate fik et ordentligt skud for boven i dagene op til jul og nytår. Først var der selvmordsbomberen, der forsøgte at tage så mange som muligt med sig i døden i det centrale Stockholm. At det mislykkedes må udelukkende tilskrives tilfældigheder, da den svenske efterretningstjeneste tilsyneladende ikke havde nogen mistanke til manden.
Dernæst kom anholdelserne af tre svenske muslimer i Danmark kort før nytår. Ifølge de danske og svenske efterretningstjenester havde trioen planer om at trænge ind i JP/Politikens Hus for derefter med automatvåben at dræbe så mange som muligt.
Svigersøn blandt de anholdte
Anholdelserne skabte behørig opmærksomhed i både Danmark og Sverige. Svenske journalister forsøgte at få en kommentar fra den finske konvertit Helena Benaouda, der er talsmand for det muslimske råd i Sverige. Man ringede til hendes moske på Södermalm i Stockholm, men her var hun ikke at træffe, og de øvrige tilstedeværende havde ingen kommentarer. I stedet blev man henvist til Helena Benaoudas privatnummer, men her var telefonen slukket. Og den forblev slukket i flere dage.
Det havde sin forklaring, skulle det snart vise sig. Kort efter stod det nemlig klart, at den ene af de tre terrormistænkte var Munir Awad - Helena Benaoudas egen svigersøn.
Munir Awad og Benaoudas datter er tidligere blevet tilbageholdt i både Etiopien og Pakistan. Begge steder på grund af mistanke om terrorrelaterede aktiviteter. I begge tilfælde lagde Helena Benaouda – der ofte fremhæves som talsmand for Sveriges moderate muslimer - pres på de svenske myndigheder for at få sin dengang 17-årige datter og svigersønnen udleveret til Sverige.
Intet kendskab til ekstremisme
Missionen lykkedes, og efterfølgende har hun i offentligheden kæmpet med næb og kløer for at rense sin datter og svigersøn for alle mistanker om terror. Også dette har hun i store træk haft succes med. Senest benægtede hun den 14. december i tv-programmet SVT Debatt, at man i hendes moske havde noget som helst kendskab til svenske muslimer med sympati for terrorisme. De ekstreme holdninger hører man kun på anonyme YouTube-film, sagde hun dengang.
Men at hendes svigersøn nu for tredje gang blev anholdt for terrorplaner blev tilsyneladende for stor en opgave at skulle forklare overfor offentligheden. I hvert fald var Helena Benaoudas telefon slukket fra det øjeblik, det stod klart, at hendes egen svigersøn var indblandet i det planlagte blodbad i København.
Jeg tror på et åbent samfund
Først den 3. januar gav formanden for det muslimske råd lyd fra sig. Det skete i en pressemeddelelse, hvor hun undgik at nævne de familiære bånd mellem hende og den terrormistænkte med et eneste ord:
”Min indstilling er og har altid været, at kriminalitet og ekstremisme samt anvendelsen af vold og udemokratiske midler er uacceptabelt. Jeg tror på et åbent samfund, hvor individet har rettigheder og pligter, et samfund hvor alle uanset køn, etnicitet, religion, seksualitet og alder har samme værdi, og hvor alle tager aktivt del i samfundet. Voldskriminalitet og terrorisme er et angreb på et sådant samfund og på alt det, jeg tror på - inklusive min religiøse tro - islam. Jeg må som alle andre tage truslen om ekstremisme – selv islamisk ekstremisme – alvorligt, for at beskytte det, jeg tror på. Politiets efterforskning må afgøre, hvem der er skyldige i hvad, og de skyldige vil få deres straf. Min datter og hendes barn er i tryghed og har det godt her hos mig – og det er det vigtigste for mig”.
Mistro blandt meningsdannere
Hvordan har svenske meningsdannere og politikere så reageret på de morderiske planer? Naturligvis med fordømmelse og dernæst med formaninger om, at svenskerne ikke må lade sig skræmme af de 200 muslimske ekstremister, der ifølge det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, findes i landet.
Blandt avisernes lederskribenter er der desuden en vis mistillid at spore. Per Gudmundson på Svenska Dagbladet beskriver, hvorledes den populære forfatter Jan Guillou tidligere har betegnet enhver snak om ekstremisme i Sverige som hetz mod muslimer. Helena Benaouda var også en af dem, man troede på. Nu er lederskribenten kommet i tvivl om de svenske fyrtårnes troværdighed. Han skriver opgivende:
”Et år er gået i svensk terrorisme-debat. Hvem skal vi lytte til i det nye år?”
I hvert fald ikke Helena Benaouda lyder svaret fra Aftonpostens lederskribent, der betegner hende som utroværdig. Skribenten peger på, at der i Sverige er for mange, der bagatelliserer problemet med ekstremisme:
”Den mest problematiske er talsmanden for Sveriges muslimske råd, Helena Benaouda. (…) Hun har på tv benægtet at kende til nogen form for ekstremisme i Sverige. Nu er det tredje gang, hendes svigersøn er anholdt, mistænkt for terroraktivitet. Hvis han ikke er ekstremist – og han kan naturligvis blive løsladt endnu engang – så må han være Sveriges mest uheldsforfulgte udlandsturist nogensinde”, lyder det.
