Kim Møller, manden bag den nationalkonservative blog Uriasposten, er blevet tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 264 d med påstand om fængselsstraf i op til 3 år – den samme bestemmelse som bl.a. journalist og blogger Steen Raaschou og forfatter og debattør Jaleh Tavakoli er tiltalt efter.
Kim Møllers ”kriminelle handling” består dog ikke i, at han som de to andre har delt eller linket til videoen, hvor islamiske terrorister myrder og skærer halsen over på de to unge kvinder (en dansk og en norsk), der var på vandretur i de marokkanske bjerge. Kim Møller skal efter anklagemyndighedens påstand i fængsel, fordi han efter et andet terrorangreb mod Notre Dame-kirken i Nice i oktober sidste år bragte et billede af et af ofrene for terrorangrebet på sin blog, en 69-årig fransk kvinde, som gerningsmanden havde forsøgt at skære halsen over på.
Det retlige grundlag er imidlertid identisk med de øvrige sager, og dermed føjer tiltalen af Kim Møller sig til den efterhånden lange liste af islamkritikere, der retsforfølges efter § 264 d for uberettiget at have videregivet ”…billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed”.
Det er stærkt foruroligende, at en retsstat så ensidigt søger at lukke munden på en bestemt gruppe borgere – islamkritikere – for at dokumentere følgerne af at have importeret en voldskultur til Danmark og Europa i massivt omfang. For det bliver tiltagende umuligt at opfatte situationen anderledes: det er som sagt udelukkende islamkritikere, der retsforfølges og søges straffet hårdt for noget andre kan gøre frit og ustraffet.
Ingen er således blevet straffet for at dele og sprede fotoet fra 2016 af den tyrkiske officer, der sejrrigt rækker armen i vejret ved siden af liget af den russiske ambassadør, som han lige har myrdet på et galleri i Ankara. Tværtimod blev billedet udråbt til ”Verdens bedste Pressefoto”.
Eller hvad med videoen af George Floyds sidste ydmygende 8 minutter? Ingen er blevet retsforfulgt endsige kritiseret for at dele den video, som til overflod har dannet baggrundstæppe for måneders vold og hærværk – ikke bare i USA, men også i Europa.
Den eneste forskel på eksponeringen af disse eksempler og de billeder, som det danske retsvæsen nu rejser tiltale for, er udgiveren. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvad man eksponerer, men hvem, der gør det. Det ligner grangiveligt et politisk motiveret indgreb i ytringsfriheden målrettet en specifik gruppe personer af en bestemt observans. Eller sagt mere direkte: totalitær forfølgelse af politiske modstandere. Og må jeg i den forbindelse minde om, at selvom hverken Steen Raaschous eller Jaleh Tavakolis sager endnu har været for retten, så har de danske myndigheder allerede udvist stor nidkærhed i bestræbelserne på at skræmme dem til tavshed:
Steen Raaschou blev vækket en tidlig morgen af 5 betjente, der trængte ind i hans lejlighed, hev ham ud af sengen, beslaglagde hans computere, lagde ham i håndjern og kørte ham til stationen, hvor han fik taget mundskrab og blev underkastet forhør.
Jaleh Tavakoli fik meddelelse fra Socialtilsynet om, at man ville fratage hende plejetilladelsen til den 8-årige plejedatter, som familien havde haft i pleje siden pigen var 2 dage gammel. Afgørelsen blev begrundet med Jaleh Tavakolis deltagelse i den offentlige debat og at hun var ”en dårlig digital rollemodel”.
Indtil videre er Kim Møller sluppet for anden chikane end den, der ligger i, at han som lovlydig borger, der aldrig i sit liv har haft udestående med det danske retsvæsen nu kan imødese en straffesag, hvor han risikerer fængsel i op til 3 år for noget, andre kan gøre frit og ustraffet.
Det er ikke en retsstat værdigt.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
