Under en folketingsdebat om stramninger af udlændingelovgivningen for 10 år siden brugte den tidligere sognepræst og politiker for Dansk Folkeparti, Jesper Langballe, med henvisning til Hartvig Frisch, udtrykket ”pest over Europa” om islam.
Det udtryk fik den tidligere Venstreminister Birte Rønn Hornbech til, i 1. oplag af sin bog ”Tale er guld”, at skrive følgende passager:
Den forargelige pest
"Pesten over Europa, som Jesper Langballe så smagfuldt har sagt om muslimerne" og "Der sker en dæmonisering af muslimerne, der må tages afstand fra. Dansk Folkeparti ligger så klart i spidsen i denne dæmonisering af muslimerne, der med Jesper Langballes ord er en "Pest over Europa”.
Man skulle nu ellers mene, at en kvinde som Rønn Hornbech burde kunne finde ud af at sondre mellem på den ene side ramsaltet kritik af en trosideologi og på den anden side kritik af trosideologiens følgesvende.
Langballe præciserede efterfølgende i Berlingske Tidende i 2006, at ”Det var udtrykkeligt ikke en dæmonisering af muslimerne som mennesker, men et religionskritisk udsagn vendt mod et totalitært tankesystem, hvis frugter er rædselsvækkende”.
Langballe ønskede i byretssagen fra København i 2007 at få Rønn Hornbech til at anerkende, at hun havde været uberettiget til at anføre de ovenstående citater om islam og muslimer af Langballe.
I Byretten anerkendte Rønn Hornbech, at Langballe ikke ordret havde udtalt sig, som hun havde angivet i sin bog.
Byretten frifandt dog Rønn Hornbech med henvisning til, at passagerne i Rønn Hornbechs bog var hendes opfattelse og fortolkning af Langballes udlændingepolitiske synspunkter, at der ikke var blevet (fejl)citeret, samt at hendes synspunkter blev fremsat i debat om vigtige samfundsanliggender. (Kilde: Domsresumé, Københavns Byret).
Muhammedtegninger og vestlig levevis
Om islam er en pest over Europa, som Langballe udtrykte det, må være enhver borgers frie ret at mene og sige højt, uden at skulle tages til indtægt for den falske påstand, at man dermed stempler eller dæmoniserer alle muslimer.
Ligeså lidt som Muhammedtegningerne var en stempling af alle muslimer men en test af, hvor udbredt selvcensuren var med hensyn til at tegne muslimernes religionsstifter Muhammed. Kurt Westergaard har engang sagt, at ”Bomben i turbanen” skulle illustrere, hvorledes islamister henter åndelig ammunition i islam til deres ugerninger.
Her 10 året for den øjenåbnende publicering af Muhammedtegningerne synes det næsten som om, at Westergaards ”Bomben i turbanen” er blevet en slags selvopfyldende profeti.
Den islamiske terror er blevet allestedsnærværende. Dersom nogen i et svagt øjeblik havde lidt af den vrangforestilling, at terrorangrebene i New York, Madrid og London var enlige svaler eller såkaldte enkeltstående tilfælde uden ideologisk fundament, så har indeværende års terrorangreb i Paris og København fået hamret en solid pæl gennem den myte.
Hvad er det så for en fjende, der rutinemæssigt stikker sit grimme hoved frem på vort kontinent for at gå blodtørstig bersærkergang mod uskyldige, europæiske civile?
Det er ikke raketvidenskab at konstatere, at de sortklædte jihad-krigere i Paris gik efter den vestlige levevis, sandsynligvis det, som de opfatter som en dekadent livsstil med fortovsrestauranter, barer, et spillested og et stadion. I København gik den blodtørstige islamist dels efter at ramme den svenske Muhammedtegner Lars Vilks til et debatmøde på Krudttønden og dels efter at ramme jøderne ved synagogen i Krystalgade.
Spørgsmålet er, om disse voldelige islamister kan udmatte os, ramme vores sjæl og rodfæstede frihedstrang på deres march mod mørket?
Vildledte vesterlændinge nærmest forsværger, at det har noget med islam at gøre. Det kolporteres rutinemæssigt, at det drejer sig om en diminutiv gruppe af voldelige fanatikere, som har misforstået islam.
Ja, selv vores egen statsminister Lars Løkke Rasmussen har udtalt at ”der er nogen, der øjensynligt har voldtaget en af verdens største religioner og på en fuldstændig fanatisk måde har dræbt uskyldige mennesker”.
Tja, nu er det vist på tide at få fagkundskaben på banen.
Islamisk jihad og terror
I kølvandet på Islamisk Stats blodige terrorangreb i Paris 13. november behandlede professor i Koranstudier ved Københavns Universitet, Thomas Hoffmann, forleden i sin kronik i Jyllands-Posten ”Krigens dna i islam”, som titlen indikerer, fænomenet den hellige krig, al-jihad al-muqaddas, i islam. Hoffmann betegnede blandt andet terrorangrebene som et ”show i anskuelsesundervisning”.
Endvidere elaborerede Hoffmann over, hvilke historiske omstændigheder, som har været medvirkende til at forme islams teologi om krig:
”For en sådan findes og har dybe rødder i islams mest autoritative genrer: først og fremmest i Koranen og haditherne (udtalelser om og af Muhammed), men også i Muhammed-biografierne, i den islamiske historieskrivning og i den såkaldte sharia-tænkning”.
Med andre ord, er det således svært at komme uden om en sammenhæng mellem islam, terror og jihad, medmindre man som det mest faktaresistente segment vedbliver med nærmest rituelt at forfægte synspunktet ”det har intet med islam at gøre” helt og aldeles løsrevet fra virkelighedens verden.
Hoffmann er endvidere citeret i artiklen ”Hvor islamisk er Islamisk Stat?” i Jyllands-Posten for at sige:
”Deres udlægning er muligvis ekstrem, men den har rod i islam”. Ergo denne fjende eller ondskab med de sorte jihad-bannere, som beklageligvis har vist sit hæslige ansigt senest i byernes by Paris, finder legitimitet for deres blodtørstige fremfærd i islam.
Men det er som bekendt langt fra alene denne ene islamiske terrorbande, som er en markant trussel i Vesterlandet og andre steder på jordkloden. Man kan således snart ikke sparke sig vej frem for islamiske terrorangreb, hvadenten det er i Danmark, Frankrig, Belgien, Israel, Rusland, Libanon, Syrien, Tunesien, Mali, Nigeria, Egypten, Kenya, Australien, Pakistan, mv. for blot at nævne nogle af de seneste steder, hvor uvæsenet har trukket et blodspor efter sig.
Bagmændene har forskellige navne som Islamisk Stat, Hamas, Hizbollah, Boko Haram, al-Qaeda, al-Shabaab, al-Murabitoon, Ansar al-Din, og hvad alle disse Allahu Akbar råbende barbarer ellers kalder sig.
Jeg kan godt her afsløre, at det hverken er kristne, jøder eller buddhister, der står bag. Journalister har interviewet muslimske mænd i flere af Paris´ forskellige bydele efter de seneste terrorangreb. Her blev vanvittige konspirationsteorier om, at jøder og USA stod bag terrorangrebene, fremsagt uden at blinke med øjnene: og
Islam og islamisme
Professor emeritus ved Aarhus Universitet Mehdi Mozaffari skriver i sin bog ”Islamisme – en orientalsk totalitarisme” at islamisme først og fremmest er en ideologi og totalitær dominansform som kommunisme, nazisme og fascisme. Islamisme adskiller sig dog fra de sekulære ideologier ved at være (…) ”en religiøst baseret ideologi. Det er af afgørende betydning at søge efter islamismens islamiske kilder, der har fungeret som inspiration og eksempel til efterfølgelse”, som Mozaffari skriver.
Det er således en kendsgerning, at islam og islamisme hænger uløseligt sammen. Uden islam, ingen islamisme eller islamisk terror. Det synes at være en stor kamel at sluge for visse fredelige muslimer, at de er fredelige, ikke på grund af islam - men på trods af islam.
Det skal blive interessant at følge, hvorledes Vesterlandets modstandskraft vil ramme denne ideologiske og blodtørstige fjende, som ikke længere kun angriber udefra som hedengangne, sabelsvingende maurere og osmanner men durk i vor midte i denne historiske æra.
Det er min påstand, at de sekulære ideologier og deres blodtørstige kommunistiske og nazistiske herskerlag var betydeligt nemmere at ramme og komme til livs, idet de ikke var religiøst funderede som islamismen og dens voldelige proselytter.
Før vi vesterlændinge erkender, at der er et problem med islam og den eskalerende, islamiske folkevandring ind på det europæiske kontinent, at islamisme og islamisk terror har med islam at gøre, så kan vi ingensinde vinde den ideologiske, kulturelle og blodige krig, som voldsopfordrende imamer og voldelige islamister konfronterer os med.
Det er værd at hæfte sig ved den irsk-britiske, konservative tænker Edmund Burkes forstandige ord: ”For at ondskab får succes, kræver det, at gode mænd undlader at handle”.
Tiden er ikke til at vende den anden kind til.
Rachel Adelberg Johansen er tidligere bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet
