"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Det er vigtigt, at vi råber op, hver gang vi bliver censureret af tech-giganterne

3. december 2020 - Artikel - af Aia Fog

Snart vil det være de sociale medier, der alene – og på trods af Grundloven -  definerer ønskede og uønskede holdninger og ytringer ud fra deres uforudsigelige og ofte hemmelige kriterier. Der er ingen lovgivere eller -udøvere, der endnu for alvor har udfordret deres magt. Derfor skal vi blive ved med at råbe op, når tech-giganterne krænker vores grundlovssikrede ret til at ytre os uden at blive censureret.

Trykkefrihedsselskabet er blevet censureret igen. Denne gang er det gået ud over en af vores videoer på YouTube. Det er der for så vidt ingen nyhed i: det er efterhånden hverdagskost for så mange at blive censureret eller blokeret på de sociale medier, at de fleste nærmest har vænnet sig til tech-giganternes ofte arbitrære og altid inappellable domme over vores ytringer.

Men vi må ikke vænne os til det. Det er helt afgørende for at vi kan bevare vores frihedsrettigheder, ytringsfriheden ikke mindst, at vi protesterer højlydt og bliver ved med at udstille den statslignende magt tech-giganterne har fået over vores ytringsfrihed.

Derfor skal du, kære læser, vide, at YouTube har fjernet en af Trykkefrihedsselskabets videoer. Vi har ikke fået en konkret begrundelse, men YouTube har henvist til deres ”policy”, hvor der står (i min oversættelse):

”Indhold, der glorificerer eller ansporer til vold mod en person eller grupper af personer, er ikke tilladt på YouTube. Vi tillader heller ikke indhold, der opfordrer til had mod personer eller grupper af personer baseret på deres medlemskab af en beskyttet gruppe.”

Hvad var det så for en video? Den havde overskriften ”Trykkefrihedsselskabet i Whitechapel, London” og den blev optaget i maj 2018 i forbindelse med, at Trykkefrihedsselskabet var i London for at deltage i ”Day for Freedom” demonstrationen. Her besøgte vi også Whitechapel i Londons East End, der i løbet af få årtier er blevet fuldstændig overtaget af indvandrere fra Stormellemøsten. Så meget endda, at det er nærmest umuligt at opdrive en indfødt brite i området, som til gengæld har Europas højeste koncentration af niqaber og som også huser Europas største moske, der kan betjene op mod 3000 muslimer ad gangen. At betegne Whitechapel som multikulturelt er lodret forkert: det må være et af de mest monokulturelle områder i London – det er blot ikke den vestlige, britiske kultur.

Det kan man forvisse sig om ved at gå en tur ned ad Whitechapel Road – og det var præcis det vi gjorde med vores kamera. Det kom der en lille 2-3 minutters video ud af, hvor vi går ned ad gaden og beskriver, hvad vi ser. Vi ytrede intet hadefuldt mod nogen af de personer eller grupper, vi passerede, vi forulempede ingen, vi hverken opfordrede til eller glorificerede vold i nogen som helst afskygning (intet kunne ligge os fjernere) – vi filmede blot en gåtur ned ad Whitechapel Road og kommenterede den udvikling området har gennemgået.

 Det må man ikke ifølge YouTube. Det er en overskridelse af deres ”policy” – og man kan kun gisne om hvorfor, for de har ikke givet os en konkret forklaring. Det er dog min klare opfattelse, at det er forbudt at vise og kommentere den grasserende befolkningsudskiftning, der finder sted i England i disse år. I hvert fald er jeg sikker på, at hvis vi havde filmet vores tur ned ad det travle Picadilly og ind i Fortnum and Mason for at købe te, så havde YouTube ikke fjernet videoen.

Snart vil det være de sociale medier, der alene – og på trods af Grundloven -  definerer ønskede og uønskede holdninger og ytringer ud fra deres uforudsigelige og ofte hemmelige kriterier. Der er ingen lovgivere eller -udøvere, der endnu for alvor har udfordret deres magt. Derfor skal vi blive ved med at råbe op, når tech-giganterne krænker vores grundlovssikrede ret til at ytre os uden at blive censureret. Gør vi ikke det vil vi gradvist vænne os til og acceptere, at rammerne for det normale, det tilladte, bliver stadigt mindre – og så er det for sent. 

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg