I England er ”two tier” blevet et af de mest udbredte begreber de seneste måneder. ”Two tier” betyder ”dobbelt standard” og det benyttes som betegnelse for regeringens, myndighedernes og politiets ageren over for borgerne, der i stigende grad oplever, at der bliver gjort forskel i myndighedsudøvelsen alt efter, hvem man er. For eksempel oplever mange fra den engelske arbejderklasse, at de kommer bagerst i køen til lejligheder, lægehjælp og tandlæge, ligesom de dårligst stillede pensionister ikke længere kan få tilskud til deres varmeudgifter og derfor denne vinter stilles over for valget mellemt or eat” (varme eller mad). Samtidig kan briterne se, hvordan de unge afrikanske og mellemøstlige mænd, der hver dag kommer illegalt til England over Kanalen, bliver indlogeret på dyre hoteller og i nyopført socialt boligbyggeri, hvor de ikke bare får mad og andre fornødenheder, men også tilbydes gratis læge- og tandlægehjælp.
Benytter man sig af sine demokratiske frihedsrettigheder til at protestere over den nærmest ukontrollerede tilstrømning af illegale migranter eller over den udsøgte behandling, de tilbydes, når de rammer engelsk jord, risikerer man lange fængselsstraffe. Det måtte bl.a. den 61-årige familiefar, Peter Lynch sande, da han i forbindelse med protesterne og optøjerne efter sommerens terrorangreb i Southport, hvor tre små piger blev knivdræbt, råbte efter politiet: Peter Lynch fik 2 år og 8 måneders fængsel, hvorefter han begik selvmord i sin celle. Men flere andre mænd har også fået lange fængselsstraffe – helt op til 5 års ubetinget fængsel – for at protestere over politiets og regeringens two-tiering. Så mange faktisk, at den engelske premierminister Keir Starmer har lukket kniv-røvere og voldtægtsforbrydere ud af de engelske fængsler før tid for at skaffe plads til demonstranter og andre, der vover at give deres utilfredshed offentligt til kende.
Men ikke nok med det: siden juni sidste år har det været en integreret del af politiets arbejde at overvåge og afdække såkaldte ”non-crime hate incidents”, altså tilfælde af ikke-strafbare hadefulde episoder. En Non-Crime Hate Incident (NCHI) er defineret som: ” "enhver ikke-kriminel hændelse, som af offeret eller enhver anden person opfattes som motiveret af fjendtlighed eller fordomme". Det giver næsten sig selv, at man automatisk betragtes som et offer, hvis man besidder de klassiske "karakteristika" i form af særlig race, religion, seksuel orientering, handicap eller transkønnet identitet.
Ifølge poliets ”Code of Practice on the Recording and Retention of Personal Data” skal politiet indsamle og registrere oplysninger om 'had-hændelser', der ikke er hverken ulovlige eller som udgør en strafbar handling, men som potentielt kan udvikle sig til noget, der kan virke skadeligt eller som kan bidrage til øgede spændinger i samfundet.
Det er fuldstændig uhørt i et liberalt demokrati, at politiet som en anden orwellsk Big Brother overvåger befolkningen og registrerer fuldstændig lovlige ytringer ud fra tilfældige, skønsmæssige betragtninger om, hvad der eventuelt kunne tænkes at udvikle sig til noget, der muligvis kunne være strafbart. Det er ikke bare et voldsomt indgreb i ytringsfriheden, men en direkte totalitær instruktion af den gren af den udøvende magt, der besidder det borgernære voldsmonopol.
Siden vejledningen om NCHI trådte i kraft sidste år, er en række videoer blevet offentliggjort på X, hvor politiet vækker folk midt om natten og afhører dem – og i en række tilfælde arresterer dem – om deres posteringer på de sociale medier. Mest spektakulær var politiets arrestation af journalist og klummeskribent Allison Pearson, som fik besøg af politiet i Essex, der meddelte hende, at hun var under efterforskning for en postering, hun havde lavet på X i november 2023, der efter politiets mening var egnet til at anstifte til racehad. Politiet har efterfølgende trukket sagen tilbage, hvilket i alt væsentligt nok kan tilskrives den omstændighed, at Allison Pearson er en kendt journalist og ikke tilhører den del af den engelske befolkning, der er mindre privilegeret og som udtrykker sig mere direkte på de sociale medier om de problemer, de har inde på livet.
Dermed bliver begrebet two-tier også et vigtigt omdrejningspunkt i forhold til den ytringsfrihed, der generelt er under massivt pres i England, men som i særlig grad fratages de grupper i samfundet, der i forvejen er mest udsatte og som først og mest mærker konsekvenserne af befolkningsudskiftningen: det er nemlig udelukkende denne gruppe, der nu bliver truet til tavshed af myndighederne, overvåget og intimideret af politiet – og fængslet i årevis, hvis de ikke holder deres mund.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
