Verdensmestre i godhed
Når svenskerne med vold og magt vil undgå at debattere visse emner, så er det fordi, de vil være verdensmestre. Ikke verdensmestre i skihop eller ishockey, men verdensmestre i godhed. Den slags godhed, der handler om at være solidarisk med alle. Særligt dem, der ikke er venligt stemt overfor svensk kultur.
Det siger sig selv, at det er en svær disciplin, og derfor holder mange svenskere – specielt de toneangivende – mund. Rationalet er, at jo mindre man siger, jo mindre er risikoen for, at man siger noget, der ikke er politisk korrekt og dermed ondt.
Det forklarede den svenske journalist Ingrid Carlqvist på et debatmøde i Trykkefrihedsselskabet den 16. marts. I panelet sad desuden Mikael Jalving og Erik Meier Carlsen, der begge har skrevet kritiske bøger om svensk politik og debatkultur.
De tre skulle forsøge at give et svar på, hvorfor der er så stille i Sverige, når nu debatten om multikulturalismens skibbrud, islam, indvandring og ytringsfrihed er brudt ud alle andre steder i Europa.
Den mediale stigmatisering
Var nogen blandt tilhørerne i tvivl om, at der på dette område hersker en tavshedskultur i Sverige, så behøvede de ikke at tage de tre paneldeltageres ord for gode varer. Indledningsvis kunne Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, nemlig fortælle, at Ingrid Carlqvist var med på et afbud.
Eller rettere mange afbud.
Arrangørerne havde nemlig gerne set, at en repræsentant for det politisk korrekte Sverige var stillet op og havde givet Mikael Jalving og Erik Meier Carlsen svar på tiltale. I sin nye bog ”Absolut Sverige” karakteriserer Jalving landet som tavshedens rige, hvor konformitet og krav om konsensus har umuliggjort enhver fri debat.
De samme toner – om end mindre karsk formuleret – har Meier Carlsen slået an i sin bog med titlen ”Folkhemspopulismen”. Så hvad skulle være mere naturligt for en svensk debattør – end at stille op og slå igen?
Det var ikke spor naturligt, skulle det vise sig. Én efter en takkede de nej. Nogle havde ikke tid – trods langt varsel. Andre forklarede, at de frygtede den ”mediale stigmatisering” i hjemlandet. At deltage i en dansk debat om ovennævnte kunne få uoverskuelige konsekvenser, forklarede de.
Aftenens opponent
Da Ingrid Carlqvist viste sig at være enig med både Jalving og Meier Carlsen i, at svenske autoriteter frygter debatten og derfor forhindrer den, var der ikke just lagt op til noget større debat-slagsmål.
Men heldigvis havde en journalist fra Helsingborgs Dagblad besluttet sig for at dække mødet. Hun viste sig hurtigt at blive aftenens eneste reelle opponent. Gang på gang slog hun ned på bekymrende tendenser i det danske samfund – heriblandt det, hun kaldte for ”kristningen af Danmarks Radio”. Et efter svenske forhold helt utilstedeligt tiltag.
En af tilhørerne belærte hende om, hvordan den danske grundlov er skruet sammen, og at Danmarks Radio faktisk er en public service-kanal med pligt til alsidighed. Efter alt at dømme havde den svenske journalist svært ved at se sammenhængen.
I hvert fald fortsatte hun med at bombardere panelet med indignerede spørgsmål.
Fyret for at skrive om retssikkerhed
Særligt journalistens landsmand stod for skud, uden at det dog lod til at påvirke hende synderligt. Ingrid Carlqvist fortalte da også, at hun har en del erfaring med at modtage kritik fra andre svenske journalister.
På sin blog har hun gennem årene skrevet om retssikkerhed og blandt andet peget på, at statistikkerne over antallet af incestramte børn i Sverige efter hendes mening er overdrevet.
Det gjorde hun ikke ustraffet. Mailkampagner og pres på chefer og annoncører gjorde, at Ingrid Carlqvist i først omgang blev frosset ud på Kvällsposten og bagefter fyret fra en stilling som chefredaktør på avisen Villaliv.
”Journalisterne er de største syndere, når vi taler om den manglende debat i Sverige”, sagde hun.
”De ser sig selv som moralske overdommere, der skal retlede alle om, hvad man må sige, og hvad man ikke må sige. Vi svenskere skal være gode. Vi skal være verdensmestre i godhed. Og hvis man bare undgår visse emner, og gentager tilstrækkelig mange gange, at man er god – ja, så er man det måske.”
Sverige under forandring
Med de ord sluttede en ganske atypisk debataften i Trykkefrihedsselskabet. Paneldeltagerne var meget mod arrangørernes vilje enige om det meste – herunder, at der er forandringer på vej i Sverige.
Erik Meier Carlsen opfattede det således som helt urealistisk, at man i længden vil være i stand til at holde Sverigedemokraterne udenfor indflydelse. Og Mikael Jalving forudså et nært forestående verbalt ”clash” mellem de ”gode” og de mindre ”gode” svenskere.
Et clash, der ifølge Ingrid Carlqvist meget let kan ende med, at Sverigedemokraterne i løbet af ganske kort tid vil sidde på en femtedel af stemmerne.
Foto: Steen Raaschou
Se dækningen af mødet i Halmstad Lokal Tidningen
