Kultursociologen og den frafaldne jihadist

Islam er problemet, hvad enten vi vil det eller ej. Det er en -usekulær diktatorreligion- som når den er magtfuld nok anvirker ved vold imod alle andre.
Det ligger i at dele mennesker op i -rene og urene-, -tro og vantro-, og hvis man ikke følger -diktatoren (profeten)- i alt, jamen så siger logikken at man er vantro....med hvad deraf følger. Er man en anelse kritisk og mener at -diktatoren- nok havde fejl i dit og dat, eller gjorde noget forkert med-dit og dat- jamen så er man vantro....med hvad deraf følger. Vi stikker os selv blår i øjnene, hvis vi foregiver andet. Det er hovedproblemet.
Nu mens jeg skriver er det første april. Trist alvorligt emne at skrive om, men jeg tillader mig alligevel (ellers bliver det uudholdeligt) at sætte lidt humor på tilsidst.
Forestil jer at det var Socialdemokratiet og Anker Jørgensen, som blev tilbedt på samme måde.....måske var Økonomisk Demokrati med fagbevægelsen ikke helt en god ide....? hvad bilder jeg mig da ind. Hvem tillader at kritisere Anker Jørgensen? Det er Socialdemokrati-fobi (europarådet må ind og se på racismeparagraffen i Danmark), men når Socialdemokraterne kommer til magten, så er det af med hovedet for at have skændet socialdemokratiet og tvivlet som en vantro på dets magt. Anker Jørgensen havde ikke forstand på nationaløkonomi,...hvad bilder jeg mig ind. Tillader jeg mig virkelig at kritisere den vise leder -fred være med ham) Anker! af med hovedet som den vantro jeg er, og hvad er det for billeder som Bo Bøjesen har lavet over -Jernanker?- Vi må lave en boykot af Danmark for denne blasfemi.... etc etc etc etc.
Alt det forekommer selvfølgelig -grotest fordummende (humoristisk) forhåbentligt, men det er den virkelighed som Islam skaber for dens tilhængere, hvor der ikke tåles kritik.

Jeg er blevet træt af at forklare det logiske og de konsekvenser det har for politikere o.a ingorenter, så jeg mener at den handlingslammelse der politisk finder sted overfor fænomenet, skal findes og kureres hurtigst muligt, for ellers går vi en fordummende religiøstdiktatorisk tid i møde,....eller vores børn gør det. Kan vi være det bekendt?

Varför slutar debatten så plötsligt precis när Morten Storm ska förklara vikten av de två viktigaste hadith-samlingarna? Är det ett misstag eller finns det inte mer ljudupptagning?

Min kompliment til Katrine Winkel Holm for de hurtige og gode støttende spørgsmål til . Morten Storm.

Storms mest tankevækkende konklusion var efter min mening den, at de kristne korsridderne ikke drog af sted, fordi det stod i Biblen, men at det forholder sig anderledes med jihadisterne.

Men, men, der er sandelig mange spørgsmål, som trænger sig på vedr. den mands handlinger, og .gad vide, hvad han og hans kone og børn lever af i dag?

I øjeblikket læser jeg nordmanden Troels Paulsens bog "Iskald krig", der er oversat til dansk. Jeg tror, at den er selvbiografisk, og den er i hvert fald tæt på kilderne. Bogen vakte stor opsigt i Norge, da den kom frem, og handler om hemmelige agenters oplæring og arbejde på fjendens territorium under Den Kolde Krig. Bent Jensen gav den en god anmeldelseni JP. Her som i andre bøger af lignende art, fx John Carrés seneste, går det som en rød tråd, at agenten skal holde mund og ofte ikke skal forvente hjælp af nogen art.

Det samme gælder utvivlsomt danske agenter. Kan de ikke det, vil staten benægte alt kendskab til dem og deres handlinger i statens tjeneste. Hvis Storm havde forventet særbehandling, tog han altså fejl, og det kan jeg ikke forarges over. Sådan er spillets regler.

Først en rettelse. Forfatteren til ”Iskald krig” hedder ikke Troels med Trond Paulsen.

Jeg anbefaler gerne bogen, hvis indhold står i grel modsætning til det indtryk, man i øjeblikket får af PET's efterladenhed. Hans Jørgen Bonnichsens udtalelser om, at Danmark ikke er en del af Hamas’ og Hizbollahs interesseområde, er fx så fortvivlende torskedum, at jeg mangler ord.

(JP 9. ds, ”Hvis vi havde vidst det, ville vi have sigtet ham”)

Overskriften til dette indlæg er hentet fra den samme JP-artikel og citerer professor i strafferet Jørn Vestergaard. Vi er for en gangs skyld enige, for jeg får også kvalme af alle de udstrakte arme og den frapperende mangel på værdighed og omtanke. Sidst da Naser Khader ikke kunne hilse almindeligt på NATO’s generalsekretær men som en stor statsmand lagde en beroligende venstrehånd på Anders Fogh Rasmussens højre overarm, samtidig med at de gav hinanden hånden. Eller var det en gestus, der skulle signalere, at her mødtes ligemænd?

Og da den tyndbenede samtale var slut, havde Khader pludselig mobilen i hånden og tog en selfie af sig selv mellem Akkari og Fogh, mens de grinede fjoget, som om der var noget at grine ad. Her manglede jeg i aller højeste grad situationsfornemmelse og pli.

Jeg kan ikke holde den mand ud, alt hvad han rører ved bliver fladt og dumt, og jeg er skuffet over, at Anders Fogh ikke holdt noget mere på værdigheden, det skyldte han ikke alene sig selv men også os andre, der tog Muhammedkrisen alvorligt og mærker et stik i hjertet, hver gang vi tænker på dem, der fortsat betaler prisen, Kurt Westergaard især men også Morgenavisen Jyllandsposten, der ligner et fort, og Flemming Rose og Carsten Juste, de to redaktører, der bar det store ansvar og stadig må leve med mordtrusler og en hemmelig adresse. Deres liv blev for altid ændret.

Det er på sin plads at tage mod en undskyldning, der virker ægte, men det er minsandten højst upassende at fejre Akkari som dagens helt i skysovs.

Nu har vi så det omrejsende cirkus med Akkari og Khader hver mandag i DR primetime, og ingen etniske danskere ville være sluppet af sted med det. De bliver behandlet som to ubegavede børn, som man er nødt til at løfte og bære over med i én uendelighed. Det er helt OK, bare de vil tale grimt om andre muslimer.

Glemt eller i hvert fald langt i baggrunden er de mange døde, som Akkari har et medansvar for. Glemt synes det også at være, at DR lånte Khader et videokamera, som han rejste rundt med i Syrien for at hidse til oprør. Samtidigt lå der videoer på YouTube, hvor oprørerne marcherede gennem Khaders ”landsby”, og ingen kunne være i tvivl om, at det var islamister. I dag er "landsbyen" nærmest pulveriseret af bomber, og Khader tager en grinende selfie.

Da den syriske borgerkrig var en kendsgerning, hånede og spottede Khader Danmark på sin BT-blog, fordi vi heldigvis ikke blandede os aktivt i krigen, og da Akkari blev omvendt, hvis han blev det, klæbede Khader sig også på ham. Indimellem har han så fået en ghostwriter til at skrive en bog, hvis hovedbudskab står side 118: ”Islam betyder fred”. Selv magter han jo ikke andet end børnehave dansk, og hvorfor gør han ikke det?

Jeg kan godt forstå, at der er så mange muslimer, der synes, at danskerne er et utrolig dumt og æreløst folk, hvordan skulle de dog kunne nå frem til noget andet?

Hvad Morten Storm angår, røg han lige i kødet på JP med bagtalelse af Trykkefrihedsselskabet efter det møde, hvor han var hovedattraktionen. Det kom i avisen, og jeg vil ikke nedlade mig til at citere ham, men nøjes med at konstatere, at Storms særlige ”kompetence” tilsyneladende består i at indsmigre sig og bagefter stikke folk knive i ryggen. Kan han overhovedet andet, fik han nogensinde lært noget, som han kan tilbyde andre og forsørge sig selv og sin familie med?

Nu er det snart påske, og jeg håber inderligt, at flere ligesom jeg ønske mere alvor og eftertanke ind i det freak show, som Danmark har udviklet sig til at være. Vi er er folk, der gennem lang tid har tabt værdighed og selvrespekt i stride strømme, og dummere og dummere bliver vi, fordi vi alle skal være ens, og det derfor i alt for mange tilfælde er de dummeste, der sætter normen.

God påske.