Debat om den stigende antisemitisme i Danmark - spørgsmål og kommentarer fra salen

At lade omskærelsesdebatten fylde så meget i medierne er et monumentalt hykleri. 
15 jøder og 1500 muslimer omskæres i runde tal i Danmark pr. år. I samme tidsrum “omskæres” 15000 fostre af den/det danske “sundhedsstyrelse” og dødskabinet. 
Hvad er der mest liv i: en hudlap eller et foster og et blivende individ? Hvem taler disse umælende fostres sag?

Forøvrigt er der blandt fortalerne for et forbud mod omskærelse sikkert ikke bare antisemitter. En del rabiate feminister, som ikke kan tåle den eksplicitte og implicitte forskel mellem drenge og piger, som udtrykkes via omskærelsen og det symbolske og religiøse krav, som pålægges drengebørn fremfor det kvindelige køn, er nok svær at kapere for disse lighedsfantaster og fortalere for andres ret til at implementere en tidlig død på børn, som ikke er fyldt atten år.

Benedict henviser til abort som et drakonisk indgreb i menneskelivet. I den forbindelse kan nævnes en multikulturel, liberal tankegang: "Red et barn i Afrika - tag livet af dit eget med abort".

Bayerns ministerpresident Markus Söder besluttede for et par år siden at placere kristne kors i alle offentlige bygninger. Men tyske katolikkers overhoved, Reinhard Marx, kritiserede dette: Muslimer skulle ikke føle sig udelukket i Tyskland.
Markus Söder svarede at "Vi taler om tolerance for andre religioner og tør ikke stå ved vore egne værdier, vores egen religion ?"
Se artikel af Tobias Stern Johansen i Kristeligt dagblad 2 maj 2018

Konklusion; væk under ingen omstændigheder muslimers mishag. Det kan blive farligt.

Her i Danmark har vi med overvældende flertal forlængst vedtaget, at enhver form for mishandling og korporlig afstraffelse af børn er skadelig, uacceptabel og følgelig ved lov forbudt på nær en enkel undtagelse, som bekendt den religiøst betingede omskæring af små drengebørn. Jeg er ret sikker på, at de 85% af danskerne, der er tilhængere af et omskæringsforbud for umyndige drenge, udelukkende baserer deres stillingtagen på barnets sundhedsmæssige tarv og rettigheder, som naturligvis står over enhver religiøs overbevisning uagtet historiske begivenheder og egne politiske ståsteder, hvad enten man er feminist eller ej. Det handler ikke om religion men om irreversibel overflødig lemlæstelse af små drengebabyer, og det er ikke ensbetydende med, at danskerne er antisemitiske, snarere tværtimod. 

Man kan overhovedet ikke parallelisere omskæringsforbud med abortpolitik, når den første del omhandler både juridisk og i biologisk forstand mennesker og er et forbud mod irreversibel intervention, mens det andet er stik modsat baseret på ønsket og velovervejet intervention, og der er således intet komparativt mellem de to. Herudover bør det nok bemærkes, at et stigende antal jøder fravælger omskæring af deres drengebørn og i stedet afholder en uskadelig indvielsesceremoni, hvilket ikke gør børnene mindre jødiske. Og det passer simpelthen ikke, at drengebørn ikke er jødiske uden omskæring, som påstået af Henri Goldstein på dr.dk i adskillige interviews, da børn født af en jødisk mor automatisk er jødiske ved fødsel i henhold til Jødisk Lov.

JJ: Vor tids fosterfordrivelser er en moderne udgave af børneofringer til Molok, og de er derfor lige så religiøse i sin natur som ortodokse jøders omskærelse af drengebørn. Det giver derfor god mening at sammenligne de to fænomener.

Benedict - uanset hvilke argumenter, du bringer til bordet, så kan omskæringsforbud og abortpolitik hverken sidestilles eller sammenlignes i virkelighedens verden. Det eneste, vi kan blive enige om, er at være uenige, og det er der jo heldigvis også plads til.