Lørdag den 1. marts modtog han Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris.
Ezra Levant er canadier, jøde og jurist. Og som han tager imod der i hotellobbyen, ligner han mest af alt det, han også er – en gammeldags redaktørtype med kraftige sorte briller og et levende blik.
Den type, der kender en nyhed, når han ser den.
Det var præcis det, han gjorde i 2006, hvor Levant udgav det lille konservative magasin, The Western Standard.
Fra sin redaktørstol noterede han sig, at en dansk avis havde bragte tegninger, der satte sindene i kog, særligt de muslimske. Det var dog ikke noget, der fik ham til at spidse pennen.
- Tegningerne interesserede mig ikke synderligt, og at muslimer følte sig krænkede over alt mellem himmel og jord var jo mildt sagt ikke nogen nyhed, siger Ezra Levant, da Trykkefrihed.dk møder ham på Hotel Bethel i Nyhavn.
En historie om angst og hykleri
Derefter eskalerede sagen med ambassadeafbrændinger og nedslagtning af flere hundrede mennesker.
Men det var først, da ingen canadiske medier ville trykke de tolv karikaturer, at redaktøren blev klar over, at han stod med noget, der ikke var set før.
- Det var sgu da en nyhed! nærmest råber Ezra Levant. Vestlige medier, som altid har elsket at mobbe og ydmyge andre religioner, veg nu pludselig tilbage, når det handlede om islam! Det var en historie om et massivt og hyklerisk selvcensur, som passede perfekt til vores format.
Reviderede nyhedskriterier
Ezra Levant, der er i København for at modtage Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris, fortæller om den nytolkning af nyhedskriterierne, som langt størstedelen af de canadiske medier pludselig kastede sig ud i.
- Der var en del, der pludselig mente, at tegningerne overhovedet ikke havde nogen nyhedsværdi. Andre sagde, at de ikke ville bringe tegningerne på grund af respekt for islam. Det var indlysende, at det var en stor fed løgn! De respekterede ikke islam, de frygtede den!
Ezra Levant besluttede sig for at vise sine læsere, hvad det egentlig var for nogle tegninger, der nu havde fået muslimer verden over til at gå amok i en veritabel blodrus.
Artiklen og billederne blev trykt og placeret midt i magasinet. På udgivelsesdagen blev der placeret vagter på redaktionen. Bare for en sikkerheds skyld.
En undskyldning, tak
Men det skulle vise sig, at det ikke var langskæggede bombemænd, der udgjorde den største trussel. I hvert fald ikke direkte.
Kort tid efter henvendte en pakistansk-canadisk imam sig til den lokale politimyndighed og krævede, at Ezra Levant skulle stoppes og straffes for at have forbrudt sig mod det islamiske billedforbud. Imamen ville desuden have en undskyldning.
Politiet valgte dog at trække på skuldrene, hvorefter imamen fortsatte til
Canadas særlige menneskerettighedskommission. Og her var der bid.
Jeg passede bare mit arbejde
Kommissionen mente, at Ezra Levant formentlig havde forbrudt sig mod landets hate speach-paragraffer, og den 13. februar 2008 blev det første forhør afholdt.
- Jeg var målløs, siger Ezra Levant. Jeg var den eneste canadiskj journalist, der havde passet sit arbejde, og nu blev jeg slæbt i retten. Det var helt grotesk.
For at dokumentere vanviddet oprettede Levant en blog og bad desuden om lov til at videofilme afhøringerne.
Støtten væltede ind
Forhørslederen indvilligede tøvende, hvorefter Levant lagde filmene på YouTube. I løbet af kort tid havde 400.000 mennesker set dem, og støtten strømmede ind. Ikke bare sympatitilkendegivelser men også økonomiske donationer
Samtidig viste en anonym undersøgelse blandt 100 canadiske journalister, at 70 procent faktisk støttede en publicering af tegningerne – i hvert fald, hvis det ikke var dem selv, der skulle gøre det.
En forundersøgelse på 900 dage
Hele forløbet fra den første afhøring af Levant, til kommissionen besluttede at nedlægge undersøgelsen, kom til at vare ikke mindre end 900 dage. I den periode havde 15 embedsmænd arbejdet på sagen.
For hovedpersonen selv beløb sagsomkostningerne sig til 100.000 dollars, som han dog har fået dækket via sin indsamling. Imamen, der startede det hele, har derimod ingen udgifter haft.
Jihad-bureaukrater
Tilbage på hotellet i Nyhavn, slår Ezra Levant ud med armene.
- Det er et eksempel på at jihadister udnytter vores eget lovsystem for at lamme os. Det kræver ikke en ayatollah at straffe dem, som kritiserer islam – vores egne dumme bureaukrater gøre det for dem!
Ezra Levant henviser til retssagen mod hans landsmand, forfatteren Mark Steyn, der ifølge Den Islamiske Kongres i Canada havde krænket islam.
Steyn blev frifundet, men skulle alligevel betale 250.000 dollars i sagsomkostninger. Efter retssagen offentliggjorde den muslimske organisation en pressemeddelelse, hvori det blandt andet hed:
”Vi opnåede vores strategiske mål – at forhøje prisen for at publicere antiislamisk materiale”
De vil stigmatisere dig
- Det siger jo alt, fnyser Ezra Levant. Og det fortvivlende er, at vores egne institutioner har præcis samme dagsorden. For kommissionen handlede det ikke om at vinde sagen mod mig. Det er selve processen, der er straffen.
- De vil få dig til at føle dig unormal og umoralsk. De vil stigmatisere dig, så det sender et signal til andre. Hvem vil fremover have lyst til at bruge deres ytringsfrihed i lignende sager, når de har set, hvad det har kostet mig i tid og penge?
Nægtede at indgå forlig
For Ezra Levant var hele sagen et så radikalt brud med canadisk retstradition, at han gerne havde set, at der var kommet en egentlig
retssag ud af undersøgelsen. Derfor afslog han, da kommissionen på et tidspunkt foreslog et forlig.
Det gik ud på, at Levant skulle betale imamen 2.000 dollars i erstatning og desuden stille en side i sit magasin til dennes rådighed.
- Jeg ville absolut ikke indgå noget forlig, hverken med en formørket imam eller et totalitært statsligt organ. Jeg ønskede derimod, at trække kommissionen ud i lyset og vise hele Canada, hvilket udemokratisk organ, det er.
Har kun forfulgt hvide
Ezra Levant minder om, at kommissionen aldrig har tabt en sag, og at han var den første, der var i stand til at slå tilbage og indsamle penge.
- Derud over er der tale om en kommission, der kun har forfulgt hvide – og fx aldrig muslimer. Kommissærerne sidder og vælger ud – hvem skal vi nu gå efter? Det trængte i den grad til at komme frem i lyset.
Stadig ingen retssikkerhed
Som resultat af sagen og den massive folkelige opbakning til Ezra Levant har den canadiske regering efterfølgende justeret lovgivningen, men slet ikke tilstrækkeligt til, at man ifølge Levant kan tale om retssikkerhed på området.
Selve kommissionen har desuden fået en budgetforøgelse på 1 million dollars efter sagen mod Ezra Levant.
- Derfor er det også meget vigtigt for mig at sige, at vi ikke har vundet endnu. Der blev under sagen skabt en meget nødvendig debat, men det er ikke nok. Vi skal blive ved med at minde folk om, at ytringsfriheden er det grundlag, som hele den vestlige verden bygger på, siger Ezra Levant, der kort efter prisoverrækkelsen i København skulle skynde sig hjem til Canada igen.
Her venter en ny retssag. Denne gang anlagt af en gruppe muslimer, der ikke bryder sig om, at Levant har kaldt dem antisemitter.
Hvad udfaldet bliver, tør hovedpersonen ikke spå om, men én ting er sikkert:
-Hvis jeg taber, så har vi alle et meget stort problem. For så er det ikke længere tilladt at kritisere islamisk fascisme. Det siger sig selv, at det kan få vidtrækkende konsekvenser.
...
Tilføjelse fra redaktionen: Det er muligt at støtte Ezra Levants sag økonomisk; læs mere her
