Men nej. Deres partiprogram er for sofistikeret til at høste ghettoområdernes stemmer ved næste folketingsvalg.
Den holder ikke vand.
Enhedslisten vil tage føringen hos muslimerne. Hør her, kigge lige på den historiske udvikling.
Efter sovjet kommunistens fald i 1992- 93 var marxisterne / socialisterne i Vesteuropa slået af banen og lå nede i muddergrøften. I Danmark var de ikke mere repræsenteret i Folketinget, de talte ikke med længere, og partikassen var tom.
Men så skete miraklet. Fra Chile ankom de første få flygtninge til vores land, de var kommunistiske og fattige. Palæstinenserne kom, de tyrkiske PKK- kurdere kom i stadig større mængder, de var også marxister med kamperfaringer. I hele Vesteuropa fandt den døende socialisme snart ud af, at det var uhyre vigtigt, at de allierede sig med udenlandske frihedsbevægelser og tilstrømmende flygtninge. Indvandring blev en nødvendig marxistisk/ socialistisk blodtransfusion.
Pludselig væltede det ind i Vesteuropa med et tilbagestående proletariat, som passede til partiprogrammet, som venstrefløjen er så stolt af. Socialismen, som vil bekæmpe fattigdom, havde jo længe savnet fattigfolk i en velfærdsstat.
Europæiske marxister rejste rundt i de latinamerikanske lande og i Gazaområdet, traf lederne af oprørsgrupper, som opholdt sig i de mest spændende og farlige omgivelser. Det arbejde opslugte marxisterne/ socialisterne fuldstændig, de blev som besatte af begær. Fra at være de onde kommunister i verdenshistorien, blev de med et slag til de gode socialister. En besejret ideologi er genopstået og på march igen.
Pakistanerne og tyrkerne var ganske vist indvandrere, ikke flygtninge, men de folkemasser var også et uuddannet, fattigt proletariat. Aktive marxister/ socialister blev lidenskabeligt optaget af at hjælpe de fremmede, og gode, humanistiske og naive folk ude i samfundet hjalp også til. De private hjælpeorganisationerne voksede i grådighed og styrke. I fællesskab fik disse grupper tvunget humanitære love igennem, som pressede de fremmede ind i den danske befolkning. Venstrefløjen fik deres partikammerater indsat i flygtninge- og indvandrer organisationer. De hjalp de bedst begavede fremmede med at forstå deres partiprogram og fik dem ind i politik som lokkeænder.
Planen er lysende genial: at få fingrene i magten via demokratiske folketingsvalg, hvor marxister/ socialister i forskellige forklædninger høster nemme stemmer fra ghettoerne med sloganet: ”Stem på os, eller I bliver smidt ud af landet!” Socialisterne/ marxisterne kom igen i Folketinget under et mere moderne navn, medlemslisterne voksede, for hvert folketingsvalg blev sejrene større og større, fra nulpunktet bevæger de sig nu mod popularitetens og magtens tinder.
Men venstrefløjen var uvidende om islams kolossale magt over de troendes sind og kendte intet til religiøst betinget had til ”de vantro”. Hvem på venstrefløjen har gidet/ turdet læst de 114 suraer i Koranen?
Venstrefløjen troede, at de kunne styre primitive tilrejsende muslimer, men det er umuligt. ”Så så, nu skal I være søde, her taler vi politik, religion er noget privat noget, I har derhjemme.” Jeg har som journalist på indvandrer- og flygtningestoffet hørt røde folketingspolitikere sige den slags dumheder på offentlige muslimske møder i 1990´erne.
I et hvidt, kulturkristent land kunne marxisterne/ socialisterne aldrig have ændret vores befolknings sammensætning uden at få ukritisk hjælp fra pressen og flygtningeorganisationerne. Disse førte an med forløjede hulkehistorier imod hjemsendelser, ophidsede fakkeldemonstrationer på gader og stræder og tårevædede kirkebesættelser for flokke af arabiske og mellemøstlige muslimer, der senere viste sig at være letbenede svindlere.
I et demokrati kan vi tale om alt, ellers er det ikke et demokrati. Men i årtier er Vesteuropas befolkninger blevet skræmte, utrygge, forfulgte og tør ikke tale højt om visse fremmedes opførsel. Ytringsfriheden har åndenød og bliver mindre og mindre, og tankeundertrykkelsen større.
Så okay, hvor kom den djævelske magt fra, som siden midten af 1980´erne pludselig skabte angst og gjorde det umuligt i årtier at argumentere imod masseindvandringen uden at blive nedgjort som racist. Kraften er det marxistiske had, som havde knuget Sovjetunionens befolkning i 70 elendige år.
I min nye fremtidsroman ”Storhedsvanvid”, beskriver jeg, hvordan Danmark ser ud, efter at Enhedsvejen og Islamisk Fredsfront på demokratisk vis har erobret regeringsmagten. Årene er 2039-40.
Kom kære venner! Gå et smut med ind i fremtiden, porten står åben, og lampen er tændt, som overstråler tiden.
For sådan kan det måske gå Danmark, hvis vi ikke sætter en urokkelig grænse i tide.
Ulla Dahlerup er forfatter og journalist.
