Nogle år efter, at Søren Krarup havde forladt Folketinget, var han på besøg på Christiansborg, da han i vrimlen i Vandrehallen får øje på Søren Pind (der på dette tidspunkt er justitsminister). Med stentorrøst råbte Krarup til Pind: ”DU GØR DET DÅRLIGT, SØREN!”
Samme smældende besked kunne rettes til stort set samtlige borgerlige partier, da Dansk Folkeparti tirsdag den 23. maj fremsatte følgende forespørgsel til vedtagelse i Folketinget:
Er regeringen enig i, at Facebooks omsiggribende censur af (især) indvandringskritiske brugere er et demokratisk og samfundsmæssigt problem, og vil regeringen tage dette op ved førstkommende europæiske topmøde med henblik på at igangsætte en international indsats for at få Facebook til at respektere den grundlæggende ytringsfrihed?
Man skulle tro, at opbakning til DFs forespørgsel ville ligge lige til højrebenet for de borgerlige partier, der traditionelt har haft værnet om retsstaten, demokratiet og de grundlæggende frihedsrettigheder (ytringsfriheden ikke mindst) indlejret i deres politiske DNA. Men tirsdagens debat viste med nedslående tydelighed, at forsvaret for det frie ord i hvert fald ikke er noget, der længere tynger hverken Venstre eller Konservative – og da slet ikke Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne (DD).
Generelt var debatten fra borgerlig side præget mere af en sært navlebeskuende bekymring for udspredelsen af løgne, ekkokamre, konspirationsteorier, ulovligt indhold og skadelig fastholdelse af børn på nettet, end af bekymring for det frie ord, som aldrig rigtig fik fodfæste i debatten trods ihærdige forsøg fra både Mikkel Bjørn og Morten Messerschmidt på at fastholde kernen i DFs tekst.
Mest skuffede dog ordførerne fra hhv. LA og DD:
LA´s ordfører, Lars-Christian Brask kunne slet ikke se problemet i, at en privat virksomhed som Facebook i kraft af sin størrelse har fået en statslignende magt over ytringsfriheden og lod hele sin argumentation hvile på den ene omstændighed, at Facebook er et privat foretagende, der ligesom et forsamlingshus har ”…ordens- og husregler, der skal efterleves”. Et temmelig vaklende argument han fastholdt trods Morten Messerschmidts tørre konstatering af, at der er meget få forsamlingshuse, der har den samme dominerende stilling som Facebook.
Endnu dårligere figur gjorde Danmarksdemokraternes Betina Kastbjerg:
Selvom hun var ”..enig i at ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed, der bør værnes og beskyttes”, så var hun og Danmarksdemokraterne uenige i præmissen for DFs forespørgselsdebat: ”Selvom jeg måske ikke deler den opfattelse, at facebookcensur af indvandringskritiske brugere er et demokratisk og samfundsmæssigt problem i sig selv, så forstår jeg jeres bekymring. (..) de sociale medier har udviklet sig til en platform, hvor man kan sidde og skrive nærmest hvad som helst, og det synes jeg heller ikke er i orden.” Betina Kastbjerg var til gengæld tilhænger af, at sikre en ”sober tone på de sociale medier”, og hun var ”…glad for, at der var nogle begrænsninger på de sociale medier, så man ikke kan skrive hvad som helst derinde”.
Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne var altså enig i at ytringsfrihed bør beskyttes, sådan da. Men hun syntes ikke, at Facebookcensur af lovlige og demokratiske synspunkter er noget problem. Et åbenlyst selvmodsigende og lidet demokratisk standpunkt at indtage af et parti, som kalder sig Danmarksdemokraterne.
Så bliver det nærmest ikke værre.
Men svigtede de borgerlige partier en bloc (med undtagelse af Nye Borgerlige), så var der på lange stræk opløftende, kvalificeret og velforberedt opbakning til DF fra SFs ordfører Lisbeth Bech-Nielsen, der endda fremsatte et glimrende ændringsforslag til den vedtagelsestekst, som regeringen havde fremsat med den åbenlyse begrundelse, at ”…når der rejses en debat om ytringsfrihed, så skal det også indgå i vedtagelsesteksten.”
Selvom forespørgselsdebatten og den påregnelige vedtagelse af regeringens lamme og intetsigende tekst kan få hjertet til at synke i livet på enhver, der havde håbet på politisk forståelse for nødvendigheden af at stække tech-giganternes magt over ytringsfriheden, så er det glædeligt, at venstrefløjen er begyndt at vågne op, når det gælder værnet om det frie ord. Og det er ikke første gang, at SF er helt fremme i skoene: faktisk var SFs formand, Pia Olsen-Dyhr, en af de første til at foreslå udarbejdelse af statsligt undervisningsmateriale i muhammedkrisen efter henrettelsen af den franske lærer Samuel Paty.
Tilbage står imidlertid et kæmpe borgerligt svigt. Regeringens vedtagelsestekst blev ud over regeringen selv bakket op af Konservative, Radikale, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance. Den lyder i al sin tristhed som følger:
Sociale platforme er blevet et stadigt større omdrejningspunkt for deltagelsen i den offentlige debat. Det kan derfor være et problem for debatten, hvis rammerne for den dikteres af sociale platforme. Folketinget mener, at de sociale platforme skal tage ansvar for at sikre rammerne for en åben og fri debat med gensidig respekt og samtidig sætte effektivt ind over for ulovligt indhold. Folketinget understreger at de sociale platforme oftest er private virksomheder, der kan fastsætte egne vilkår og betingelser for anvendelse af deres tjenester, og at der ikke ønskes tilstande, hvor det er myndigheder, der har ansvaret for at moderere indhold. Folketinget støtter, at forordningen for digitale tjeneste (DSA-forordningen), er et vigtigt skridt for at sikre, at disse formål kan forfølges. Folketinget understreger, at regeringen skal arbejde aktivt for, at DSA-forordningen får bedst mulig effekt både nationalt og europæisk og kan rejse problemstillinger i relevante fora i forbindelse med, at ny EU-regulering træder i kraft.
Som det fremgår, indgår ordet "ytringsfrihed" ikke en eneste gang.
Imod stemte Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
