På den ene side brugte en række kollegaer på Københavns Professionshøjskole i sommer deres ytringsfrihed til at lave underskriftindsamling og skrive debatindlæg mod en kollega, som de var uenig med. På den anden side opfattede den angrebne kollega kritikken som en usaglig hetz og som udtryk for hidsige automatreaktioner, der stoppede en nødvendig debat og i et videre perspektiv kan begrænse ytrings-og forskningsfriheden for offentlig ansatte?
Sagen kort
I foråret tilsluttede Lektor Sofie Danneskiold-Samsøe (SDS) sig Frederik Vads såkaldte tredje erkendelse i udlændingedebatten, om at religiøse og kulturelle forhold spiller en større rolle i integrationen end mange på venstrefløjen hidtil har antaget. ”Fænomenet æreskultur ligger til grund for det, Vad kritiserer. At der er mennesker med baggrund i æreskultur, som infiltrerer danske institutioner. Det er evident”, skrev Danneskiold-Samsøe i Berlingske. Og tilføjede, ”Der, hvor jeg underviser, kan der være studerende, der siger, at de ikke kommer til at anbringe børn fra muslimske familier, fordi det strider imod deres værdier, hvor familien skal holde sammen. De siger, at de ikke vil ødelægge familien ved at anbringe børn. Det er jo at misbruge sit erhverv”.
Hendes budskab var altså, at hun fra undervisningen på Københavns Professionshøjskole genkendte, at nogle studerende af anden etnisk herkomst - men absolut ikke alle - udtrykte modvilje mod at følge faglige instrukser for fx tvangsanbringelse af børn. Baggrunden var angiveligt, at mange, men ikke alle, med baggrund i MENAPT-kulturer ikke mener, at familier bør adskilles, uanset hvilke problemer, der er tale om.
Dette afstedkom en massiv reaktion fra 188 (ud af cirka 1.800) kollegaer i form af en underskriftindsamling og et presseindlæg i dagbladet Information. Kollegaerne mente blandt andet, at SDS mistænkeliggjorde de studerende. Og det uanset at der faktisk var et solidt fagligt belæg for SDS´s betragtninger. Herefter fulgte omtaler i Berlingske, som beskrev den omfattende organisering mod SDS og, hvad hun selv opfattede som offentlig udskamning af hende fra kollegaerne.
I den mere kuriøse afdeling udviste en af de underskrivende kollegaer i en podcast på Pilestræde en påfaldende uklarhed om, hvori den faglige utilfredshed med SDS egentlig bestod?
I debatindlæg i Information beskyldte han og andre kolleger Danneskiold-Samsøe for at afspejle ”et udtryk for etnisk profilering, der samtidig er ude af trit med de faglige perspektiver på kultur, som en tidssvarende antropologi bygger på i vores globaliserede samfund”. Direkte adspurgt, hvorfor DS som anført skulle være fagligt ”ude af trit…” , svarede kollegaen: ”Det skal jeg ikke kunne svare på… Jeg kan ikke gå ind i detaljerne i det … Jeg er ikke inde i det forskningsfelt”.
SDS har uddybende i en kronik medio august fortalt, at hun følte sig nødsaget til at trække sig fra debatten om social kontrol og æreskultur blandt nogle muslimer og at hun frygtede for den generelle undervisnings- og forskningsfrihed efter den kollegiale hetz mod hende.
For nylig har en af de kritiske kollegaer i Politiken forsvaret mobiliseringen mod SDS.
Man kunne tilføje, at hendes ytringsfrihed reelt var presset af kollegaers aktivisme – ikke, fordi de gjorde brug af deres egen ret til at ytre sig, men fordi de lavede underskriftindsamlinger mod hende og, måske, fordi hun blev beskyldt for synspunkter, som hun ikke havde. Hvis der var tale om en hetz mod Danneskiold-Samsøe, måtte der være en risiko for, at den ikke blot ramte hende, men også andre, som ellers kunne tænke sig at tilkendegive kontroversielle eller politisk ukorrekte holdninger?
Danneskiold Samsøe og Bo Wagner Sørensen havde i en kronik på Altinget i 2020 – måske lidt profetisk? - advaret mod det pres mod ytrings-og debatfriheden, som undertiden kan udgå fra visse miljøers ”normative enighedsrum”: ”Vi skal undgå normative enighedsrum. Her er man enten enige om, at ærestænkning gælder. For æreskulturen kan være så normal, at man ikke stiller spørgsmål til den. Eller man signalerer, at man ikke vil høre tale om, at social kontrol kan have noget med æreskultur at gøre. Det skal i stedet være muligt at smide alt på bordet, sige alt højt. Også de problematiske og betændte sider af livet”.
Det kan vi i Trykkefrihedsselskabet kun erklære os enige i, men ytringsfriheden må jo imidlertid gælde både Danneskiold-Samsøe og hendes kritikere og derfor var det ærgerligt, at hun trak sig fra debatten, selvom hun tilsyneladende følte sig presset til det?
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har nu besluttet at iværksætte en undersøgelse, der skal forsøge at afdække problemet og – måske? – kvalificere debatten om æreskultur og social kontrol.
Det sidste kan man kun håbe på?
Artiklen har været bragt i 24Nyt
