Meget kan man bebrejde bigtechbossen Elon Musk, f.eks. at han med censur og nedlukning af Tommy Robinsons Twitterprofil ikke lever op til sine egne idealer om ytringsfrihed og fri debat på sociale medier, men når mediemagten får lejlighed til at stille ham kritiske spørgsmål, er det eneste der falder journalisterne ind: Hvorfor censurerer du ikke endnu mere?
BBCs interview i sidste uge med Twitters nye ejer; Elon Musk, blev en ufrivillig afsløring af det magtfulde og statsbetalte engelske medies ukvalificerede og udemokratiske aktivisme for endnu mere censur på sociale medier. BBC-journalisten James Clayton kritiserede først Musk for ikke at censurere nok på det sociale medie Twitter. Det mente Clayton skulle have ført til mere såkaldt ”hadefuld tale” på Twitter. Da Elon Musk så gentagne gange spurgte BBC-journalisten om konkrete eksempler på denne ”hate speech”, som BBC mente udgjorde en voksende fare for offentligheden og for demokratiet, kunne journalist Clayton ikke give ét eneste konkret eksempel. Han mente ganske vist at have set noget ”lidt sexistisk” på Twitter, men kunne ikke besvare Elon Musks spørgsmål, om han mente at dette ”lidt sexistiske” indhold også skulle forbydes på Twitter? BBC og Clayton kunne altså hverken definere ”hadefuld tale” eller give konkrete eksempler på det, men var stadig hårdnakket overbevist om bigtechcensurens nødvendighed og skærpelse på sociale medier.
Interviewet afslører et magtkorrumperet statsmedies aktivisme for mere bigtechcensur af en såkaldt ”hadefuld tale”, som det ikke selv kan definere. Og interviewet viste os, hvordan etablerede og statsbetalte medier ofte er de mest hårdnakkede fjender af ytringsfriheden på sociale medier. Når den fjerde statsmagt fører korstog for mere bigtechcensur mod påstået ”misinformation” og ”hadefuld tale” på sociale medier, er det et krampagtigt forsøg på at fastholde sin position, som befolkningens pålidelige leverandør af faktuelle nyheder og troværdige kilder – i en tid, hvor de samme mainstreammedier for længst har mistet troværdighed, fordi de er blevet mere politisk aktivistiske og mindre troværdige i reportagen.
Facebook har nu censureret helt lovlige og demokratiske ytringer af formand og næstformand i Trykkefrihedsselskabet og en folkevalgt politiker; DFs formand Morten Messerschmidt. Hvorfor? Fordi vi har omtalt et fredeligt og demokratisk arrangement lørdag d. 01.04 i Fællessalen på Christiansborg med Tommy Robinson. Facebook påstår, at vi overtræder deres ”fællesskabsregler om farlige individer og organisationer”.
På den ene side er Facebooks begrundelse for sin bigtech-censur selvfølgelig absurd og latterlig, fordi Trykkefrihedsselskabet og Tommy Robinson ikke er ”farlige” for andre end udemokratiske magthavere, der nu kan glæde sig over nedlukningen af politiske modstanderes ytringsfrihed og argumenter, som de åbenbart ikke kan imødegå i den frie og åbne debat.
På den anden side er det en alvorlig sag, fordi den så tydeligt viser bigtechcensuren i sin fulde udemokratiske magtbrynde. Bigtechcensuren er vilkårlig, politisk motiveret og helt og aldeles urimelig. Den burde slet ikke kunne lade sig gøre i et samfund, hvis grundlov skulle sikre ytringsfriheden. Omkring 80 % af danskerne har en Facebookprofil og demokratiske partier og politiske organisationer er efterhånden helt afhængige af dette sociale medie til kommunikation og debat med borgerne. Facebook kan derfor nu med enhver rimelighed betegnes som ”kritisk infrastruktur” i den demokratiske offentlighed. Alligevel spænder reaktionerne på bigtechcensuren stort set kun fra apati og resignation til slet skjult fryd over nedlukningen af politiske modstandere.
Ingen statsbetalte medier og ingen politikere og partier reagerer mod bigtechcensuren. Undtagen – måske – Dansk Folkeparti?
Ingen interesseorganisationer som f.eks. Amnesty International, Cepos eller tænketanken Justitia reagerer mod bigtechcensuren
Hvorfor reagerer de ikke mod dette konkrete eksempel på Facebook-censur af helt lovlige og demokratiske ytringer fra Trykkefrihedsselskabet?
Hvorfor indkalder regering og Folketing ikke repræsentanter for magtfulde techgiganter som f.eks. Facebook og Twitter til en høring i Folketinget og spørger dem om, hvorfor disse sociale medier bedriver en urimelig politisk censur af almindelige danskeres helt lovlige og demokratiske ytringer på sociale medier?
Hvorfor spørger ingen statsbetalte medier, om regeringens desinteresse for bigtechcensurens konsekvenser for almindelige borgeres ytringsfrihed på sociale medier kan skyldes, at censuren på sociale medier oftest går ud over regeringens politiske modstandere og kun sjældent eller aldrig rammer Christiansborg-politikere?
Hvorfor spørger ingen om Bigtechcensuren eller ytringsfriheden og den frie debat på sociale medier er det bedste våben mod dårlige idéer?
Hvorfor spørger ingen statsbetalte medier tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, om hvorfor hun har ladet sig købe som nikkedukke for Facebooks såkaldte tilsynsråd, hvor hun bl.a. har accepteret bigtechcensur mod en tidligere folkevalgt præsident i Amerika.
Hvorfor spørger ingen statsbetalte medier Mette Frederiksen, om hun kan se noget demokratisk problem i en tidligere statsministers aktive støtte til en institution, der forvalter politisk censur på sociale medier?
Hvorfor skal islamkritiske synspunkter eller dokumentarfilm om muslimske voldtægtsbanders forbrydelser mod engelske underklassepiger forbydes på sociale medier?
Hvorfor mener magthavere og medier i Danmark, at Facebooks censur af den engelske dokumentarfilmsskaber Tommy Robinson er helt i orden?
Hvem gavner det?
