Det er på tide at give det fejlagtige ræsonnement den modstand, det fortjener – set ud fra et ytringsfrihedsperspektiv, for det er eklatant udtryk for begrebsforvirring at udnævne burkaforbuddet til en krænkelse af ytringsfriheden – religiøs eller ej.
Selv om man antager (og det kan diskuteres), at en burka eller en niqab er et udtryk, som er en ytring – så lider den af en afgørende forudsætningsmangel: Den mangler en afsender.
Det er en helt afgørende præmis for at kunne hævde og beskytte en ytring, at den har en adresse. En burka har som udtryk eller ytring ingen adresse, for dens hele formål er at udslette individet. Det gør burkaen til et upersonligt (religiøst) statement, der parallelforskyder debatten: Burka og ytringsfrihed er æbler og pærer, og man kan derfor ikke bruge ytringsfriheden som et våben mod burkaloven – heller ikke ved at bringe et nyt begreb som religiøs ytringsfrihed i spil.
Religiøs ytringsfrihed er dybest set nonsens. Ytringsfrihed er ytringsfrihed. Der er ikke noget, der hedder ”religiøs ytringsfrihed”, ligesom der ikke er noget, der hedder ”politisk ytringsfrihed”. Begynder vi først at inddele ytringsfriheden i undergrupper, åbner vi for en ladeport af besynderlige kategoriseringer, som er kontraproduktive i forhold til den frihedsrettighed, afsenderne angiver at ville beskytte, fordi den hurtigt får karakter af noget udtømmende, hvor det, der falder udenfor, bliver mindre beskyttelsesværdigt.
Ytringsfriheden er jo netop kendetegnet ved friheden til at kunne ytre sig frit om hvad som helst: religion, sex, politik, køn, kunst. Derfor er det vigtigt, at vi i burkadebatten holder snuden i sporet – det er en debat om tildækning, hverken mere eller mindre.
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10345049/burkaforbud-kan-aldrig-blive-et-spoergsmaal-om-ytringsfrihed/
