Renselsesceremonien i 2019
Den pågældende katolske skolekommission tilser 30 fransktalende skoler (23 grundskoler og 7 gymnasier) med i alt knap 10.000 elever.
Kommission fik i 2019 optaget en undervisningsvideo, hvori omkring 30 bøger blev brændt ved en renselsesceremoni for at gøre op med racisme, diskrimination og fordomme, som de udvalgte bøger tilsyneladende repræsenterede. Bøgernes aske blev anvendt som gødning i et nedgravet hul, som et træ skulle plantes i, og således blev det negative vendt til noget positivt. Det skete, som videoen forklarede, i håbet om at vokse op i et inkluderende land, hvor alle kan leve i velstand og sikkerhed.
Det var nu meningen, at skolerne skulle udføre lignende renselsesceremonier, men coronapandemien udskød projektet. Man opgav også den oprindelse idé om at brænde alle bøgerne, da man frygtede et ramaskrig fra forældrene og underviserne.
Et udvalg udpegede bøger til destruktion
Skolekommissionen nedsatte et udvalg med medlemmer fra kommission og repræsentanter fra Canadas oprindelige folk, der sammen skulle granske hundreder af ungdomsbøgers holdning til de oprindelige folk. De er foreløbigt nået frem til, at 155 bogtitler skal trækkes tilbage, 152 bogtitler må forblive på skolebibliotekernes hylder, og 193 bogtitler er under overvejelse. I alt er 4716 bøger blevet fjernet fra skolekommissionens 30 skolebiblioteker.
En bærende kraft i forberedelsen af renselsesceremonien og bogudvælgelserne har været Suzy Kies, der præsenterer sig som en uafhængig forsker. Ifølge skolekommissionen har hun et dybtgående kendskab til de oprindelige folkeslag i Canada. Hun samarbejder også med andre skolekommissioner i Ontario om lignende projekter. Suzy Kiers er siden 2017 medformand for Canadas liberale partis kommission for de oprindelige folk, og på partiets internetside beskrives hun som efterkommer af abenakifolket og montagnais-naskapefolk. Dette bestrides dog af flere forskere, som Radio Canada har kontaktet.
Hvad er bøgernes brøde?
Hergés tegneserie Tintin i Amerika fra 1932 bebrejdes en uacceptabel sprogbrug, navnlig brugen af betegnelsen 'rødhuder', og de oprindelige folk præsenteres generelt på en fejlagtig måde. Også albummet Soltemplet er fjernet. Tre albummer med Lucky Luke er blevet fjernet. Tegneseriehæftet Asterix og indianerne (efter filmen af samme navn) kritiseres for at seksualisere indianerkvinden, der forelsker sig i Obelix.
Bogen Eskimoerne fra 1981 er censureret, fordi ordet 'eskimo' i dag opfattes som nedsættende.
En historiebog for børn: Erobringen af Vesten: indianerne, pionererne og nybyggerne, er fjernet på grund af ordet 'erobring'. Bogen Lev som de amerikanske indianere bebrejdes, at der ikke skelnes mellem de forskellige folkeslag. En fjernet bog foreslår en leg kaldet 'spis, skriv og klæd dig som en indianer' og blev betragtet som respektløs.
Den anmelderroste forfatter Marcel Levasseur stiller sig uforstående over for, at hans humoristiske tegneserie Leflèche, hvis ramme er den fransk-indianske krig, er blevet fjernet. Han bebrejdes et uacceptabelt sprogbrug og en fejlagtig præsentation af de oprindelige folk. En af indianerne er alkoholiker, men det betyder åbenbart mindre, at flere af de franske soldater er nogle bøller. Levasseur påpeger, at hans tegneserie ikke er historiebøger, men derimod underholdning i stil med Asterix. Han er i gang med sit fjerde album, men efter censuren af hans udgivne tegneserier er han ikke sikker på, om han vil tage risikoen og fuldføre arbejdet.
I ungdomsbogen Affæren på indianernes kostskole, der foregår i 1920, forsvarer en teenager en indfødt, der fejlagtigt beskyldes for at have anstiftet en ildebrand. Forfatteren, Sylvie Brien, siger om censuren af hendes bog: "Det er utroligt. Med hvilken ret gør de det? Det er fuldstændig latterligt." "Det er klokkeklar censur. Det er uforståeligt." Sylvie Brien var netop blandt de første ungdomsforfattere, der beskrev fortidens skandaløse bortførelse af oprindelige folks børn til 'genopdragelse' på canadiske kostskoler.
En biografi om den franske opdagelsesrejsende Étienne Brûlé: Huronernes søn, er blevet destrueret. Udvalget brød sig ikke om forsideillustrationen af Brûlé blandt de indfødte, og den historiske fremstilling er ifølge Suzy Kies skævvredet, fordi den er baseret på europæeres beretninger. Forfatterne, Jean-Claude Larocque og Denis Sauvé, er velanskrevne historikere fra universitetet i Ottawa. Larocque siger om fjernelsen: "Vi har været meget omhyggelige i vores forskning, og vi finder det dybt skuffende. Huronernes søn er inspireret af arkæologen Bruce G. Triggers Ph.D.-afhandling, der har været så påskønnet og anerkendt, at Trigger blev optaget som æresmedlem af reservaterne Huronne-Wendat. Det er ren censur! Uden at konsultere os, uden at indgå i en diskussion."
Ikkeindfødte må ikke beskrive indfødte
Et kritikpunkt fra udvalget lyder, at ikkeindfødte canadiere ikke kan skrive om indfødte. Ifølge Suzy Kies bør det kun ske, hvis de indfødte har revideret værket eller har medvirket under tilblivelsen. "Aldrig om os uden os", udtaler hun som et ekko af parolen fra universitetsmiljøet. Flere forlæggere i Ontario og Quebec har ansat indfødte til at gennemgå deres bogtitler omhandlende oprindelige folk.
På udvalgets foranledning blev bogen Indianerne fra 2000 destrueret, fordi den var produceret i Frankrig og Canadas oprindelige folk ikke var blevet inddraget. En fortælling om provinsen Prince Edward Islands opståen og mi'kmaqfolkets liv blev fjernet, fordi forfatterne ikke selv tilhørte mi'kmaqfolket.
Bogødelæggelser er problematiske
Antropologen Nicole O'Bomsawin er indfødt, og hun er bekymret over fordomme i samfundet, men hun er ikke sikker på, at det er en god idé at fjerne bøger. De er knyttet til den tid, hvor de blev skrevet. Man kan i stedet informere bibliotekarerne og undervise skoleeleverne i de oprindelige folks historie. På samme vis bør man ikke fjerne statuer; man kan sætte dem ind i en historisk sammenhæng fremfor at slette historien.
Ariane Régnier, der i Quebec er formand for foreningen til fremme af dokumentationsudbud på skolerne, mener, at det er sundt at have alle slags bøger i [skole]miljøet; også de bøger, der fremkalder ubehag. "Vores værdier går i retning af mindst mulig censur, for nogle undervisere kan beslutte at beskæftige sig med kontroversielle bøger som et pædagogisk valgt modeksempel." Ifølge Régnier har man ikke i Quebec taget initiativer i stil med skolekommissionen i det sydvestlige Ontario, men de kontroversielle bøger samles et specifikt sted.
Formanden for den nationale sammenslutning af bogforlag, Arnaud Foulon, advarer om, at hvis man skærer for kraftigt ned på antallet af bøger inden for en række emner, så bliver der ikke mange gamle bøger tilbage, og så finder man kun nye bøger.
Filosoffen Normand Baillargeon, der har speciale i undervisning, minder om, at man skal skelne mellem den skønlitterære fabuleren og faglitteraturens krav om præcision. Han er dybt foruroliget over skolekommissionens bogafbrænding. Man kan godt trække en bog tilbage, men så skal der være vægtige grunde til det, såsom objektivt konstaterbare fejl, og sagen skal undersøges omhyggeligt, inden der træffes en sådan beslutning. "Forestil dig, at alle samfundsgrupper gav sig til at kræve, at man fjernede det, der ikke passede dem. En stor mængde bøger ville hurtigt blive fjernet fra bibliotekerne."
Ifølge advokat Julius Grey, der har speciale i personret, udgør afvisningen af visse værker et tab af ytringsfrihed. "Det er skadeligt at fjerne værker fra fortiden og rydde boghylder. Det sender et signal til børn og elever om, at "Vi skal nok fortælle dig, hvordan du skal tænke."
Skolekommissionen trækker i land efter kritik
Den megen polemik oven på Radio Canadas afsløringer af bogbrændinger og Suzy Kies' urigtige oplysninger vedrørende sine forfædre, hvilket skulle have givet hende en særlig autoritet som de oprindelige folks stemme, har fået skolekommissionen til at indstille sine bogødelæggelser og overveje situationen.
Premierminister Justin Trudeau tager nu afstand fra sin partifælle Suzy Kies. Undervisningsministeriet i Ontario, der deltog i forberedelsen af renselsesceremonien, fastholder dog, at det er den enkelte skolekommissions ansvar at udvælge sine ressourcer og sikre, at de er "fri for fordomme, alle former for diskrimination, og at de favoriserer inklusion."
Artiklen har været bragt i 24Nyt
