Der findes stort set ikke nogen danske oversættelser af den britiske, konservative filosof Roger Scrutons (født 1944) omfattende forfatterskab. Selv har jeg kun kunne få fingre i ”Nationernes nødvendighed.” (Oversat af Lis Pihl med forord af Adam Wagner. Udg. af Dansk Samling i 2005).
Det skal imidlertid ikke forhindre, at et dansk publikum bliver gjort opmærksom på en række af hans værker, for hans engelske prosa er lysende klar og lige til at gå til.
Han er da heller ikke bare ph.d. i filosofi på en afhandling om æstetik (1972), men tillige journalist og flittig samfundsdebattør. Hovedinspirationskilder er den engelsk-irske konservative politiker og filosof Edmund Burke (1729-1797) og den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804), og emnerne, Scruton tager op, er mangfoldige: Æstetisk, etisk og politisk filosofi, kunsthistorie, filosofihistorie, miljø og økonomi, og så har han også udgivet romaner og noveller samt skrevet to operaer.
I min optik er et af hovedværkerne “The West and the Rest: Globalization and the Terrorist Threat (2002)”, men her har jeg valgt at fokusere på fire nyere udgivelser.
Den farlige optimisme
I ”The Uses of Pessimism”(2010) sætter Scruton sig for at undersøge konsekvenserne af det, han kalder “skruppelløs optimisme”. Hans påstand er, at håb og optimisme løsrevet fra (historiske) erfaringer er farlig og lægger op til, at man kan tro hvad som helst – herunder at uorden, problemer og menneskelige fejl(be)slutninger kan ’løses’/elimineres.
Troen skal bare give en god følelse. Hvor galt det kan gå for optimisternes visioner, er nazismen og kommunismen glimrende eksempler på, og han kritiserer lysseende politiske beslutningstagere for i tvivlstilfælde altid at vælge de mest optimistiske tolkninger frem for de realistiske og erfaringsbaserede.
Pessimistens alternativ
Heroverfor sætter Scruton pessimistens alternativ, nemlig at den eneste mulighed for forbedringer, der ligger inden for menneskelig kontrol, er forbedringen af os selv. Samt at omkostningerne ved risikofyldte beslutninger skal bæres af beslutningstagerne selv.
En grundlæggende pointe er at vise, hvordan mennesker ikke er født frie, men at nedarvede institutioner, love, bånd (restraints) og moralsk disciplin er en del af friheden og ikke dens fjende. Samt at sand frihed ikke bare betyder at gøre, hvad man har lyst til, men at værdsætte det, man får. Frihed er således ikke en medfødt gave, men resultatet af en uddannelsesproces, hvor dannelsen kræver arbejde og må tilegnes via disciplin og opofrelse.
Grøn filosofi
I ”Green Philosophy” (2012) tager Scruton fat på miljø- og klimadebatten, som han påpeger først og fremmest har været en mærkesag for venstrefløjen. Det burde den imidlertid ikke være, for i virkeligheden er konservatismen langt bedre rustet til at tackle miljøproblemerne end både socialismen og liberalismen. Af den enkle grund at mulige ændringer på globalt plan begynder i det lokale og med det personlige ansvar, jf. sloganet ’Tænk globalt, handl lokalt’.
Konservativ politik ikke blindt at udnytte ressourcerne
I stedet for at anskue moderne politik i en simpel modstilling mellem individuel frihed på den ene side, statsstyring på den anden, vil Scruton finde løsninger i en kombination, der giver plads til en fri markedsøkonomi, men dog justeret af visse begrænsninger.
Det er nemlig konservativ politik ikke blindt at udnytte ressourcerne, samt at den enkelte skal tage ansvar for og bære omkostningerne af sine egne handlinger. Decentralisering og beslutninger taget i lokalsamfundene / nationerne er vejen frem.
Fools, Frauds and Firebrands
I sin seneste fagbog ”Fools, Frauds and Firebrands” (’Fjolser, svindlere og ildsjæle’, 2015) gør Scruton op med venstrefløjens samfundsnedbrydende tænkning. Én for en nedlægger han venstrefløjens koryfæer: Hobsbawn, Galbraith, Lukács, Adorno, Dworkin, Sartre, Foucault, Habermas, Althusser, Lacan, Deleuze, Gramsci, Said m.fl.
Fællesnævner for venstrefløjens tænkere er opfattelsen, at verdens goder er uretfærdigt fordelt, og at fejlen ikke ligger i den menneskelige natur, men i en dominerende klasses praksisser – en forestilling med rod i den franske revolution.
Frihed er frigørelse fra sociale begrænsninger
Venstreorienterede definerer sig selv i opposition til magten og ser sig selv som forkæmpere for en ny orden, der vil rette op på de undertryktes grunde til klager. To egenskaber ved den nye orden retfærdiggør jagten på den, nemlig ’frihed’ og ’social retfærdighed’, der groft sagt svarer til den franske revolutions ’frihed’ og ’lighed’. Og dog alligevel ikke helt.
For den frihed, venstrefløjsbevægelser i dag slår til lyd for, betyder ikke bare frihed fra politiske undertrykkelse eller retten til at leve sit liv uforstyrret. Nej, frihed betyder frigørelse fra alle ’strukturer’ i form af de institutioner, skikke og konventioner, der har skabt den ’borgerlige’ orden og dermed etableret et fælles system af normer og værdier i hjertet af de vestlige samfund.
Frihed er frigørelse fra sociale begrænsninger og kombineres med kravet om lighed, der overtrumfer alle eksisterende sædvaner, love, traditioner og hierarkier. Også selv om disse har bevist deres værdi igennem generationer.
Venstrefløjen slører konflikten mellem frihed og social retfærdighed
Paradoksalt nok er de to mål / idealer ’frihed’ og ’social retfærdighed’ ikke mere forenelige end den ’frihed’ og ’lighed’, den franske revolution lancerede. For hvis frigørelse omfatter frigørelse af enkeltindividets potentiale, hvordan får vi så forhindret, at de ambitiøse, de energiske, de intelligente, de smukke og de stærke kommer foran? Hvilke stopklodser er vi parate til at bruge?
De spørgsmål stiller venstrefløjen ikke, men holder sig i stedet til de gammelkendte ’krænkelser’ i form af ’social uretfærdighed’. Og ved at erklære krig mod traditionelle hierarkier og institutioner i de to idealers navn er venstrefløjen bekvemt i stand til at sløre konflikten mellem dem.
’Social retfærdighed’ bliver et mål så overvældende vigtigt, at alle andre(s) interesser må vige. Heroverfor står konservatismen fast på en politik forankret i sædvane, kompromisser og erfaringsbaserede løsninger, der i modsætning til venstrefløjens utopier ikke er løsrevet fra virkeligheden.
En ad gangen trænger Scruton venstrefløjens intellektuelle fyrtårne op i ringhjørnet ved at gå ned i deres tekster og vise, hvor meget varm luft og nysprog, de består af. For opgaven for mennesker er at leve sammen uden vold og med passende respekt for lov og orden. Den orden, venstrefløjen systematisk nedbryder uden at have andet end abstraktioner at sætte i stedet.
Scrutons elegante argumentation
Scrutons elegante, afbalancerede, respektfulde og humoristiske argumentation kan ikke prises nok, og hans senest fagbog er af en kaliber, som burde få et seriøst forlag til at overveje en lynoversættelse. Og måske uddannelsesinstitutionerne til at fjerne såvel Habermas og Foucault fra pensumlisterne?
Skønlitterære Scruton
Politisk filosofi og diskussion af samfundsteorier er ofte tung kost at få ud til et bredere publikum. Derfor skriver Scruton også skønlitteratur, og i sin nye roman ”The Disappeared” tager han en række af de problemstillinger op, som især har hans interesse:
Den multikulturelle ideologi og tilvandringen til Vesten, kontrasten mellem utopi og virkelighed, miljø- og klimadebatten, racisme, politisk korrekthed og klasseforskelle.
Den tynde kulturelle fernis
”The Disappeared” skildrer, hvor tynd den kulturelle fernis er, og hvor lidt der skal til, før katastroferne rammer. Titlen ’De forsvundne’ dækker over flere varianter af forsvinden:
Unge, sårbare kvinder, der forsvinder og bliver sexslaver, selvmord(sforsøg) og kriminelle (familier), der fordufter, når de kommer i de offentlige myndigheders søgelys – og måske også, at den subkultur, der spiller så stor en rolle i indvandrermiljøerne, får lov til at leve sit eget skjulte liv på grund af bekvem politisk korrekthed.
Scruton er godt selskab
Scrutons gennemargumenterede, veldokumenterede og ofte myte-nedbrydende synspunkter kan ikke ydes retfærdighed i en artikel. Men forhåbentligt er en læser eller tre blevet overbevist om, at man bare er i så godt selskab med hans forfatterskab.
Dele af denne tekst har tidligere været trykt som anmeldelser i Jyllands-Posten.
Roger Scruton: THE USES OF PESSIMISM – And the Danger of False Hope. 232s. Paperback £ 7.99. Atlantic Books London 2010.
Roger Scruton: GREEN PHILOSOPHY – How to Think Seriously About the Planet. Paperback £ 10.39. Atlantic Books London 2012.
Roger Scruton: FOOLS, FRAUDS AND FIREBRANDS. Thinkers of the New Left. 296s. Indb. med omslag. $ 17.29. Bloomsbury 2015.
Roger Scruton: THE DISAPPEARED. 286s. Hæftet. £14.99. Bloomsbury Reader 2015.
Lone Nørgaard er lektor og forfatter og suppleant til Trykkefrihedsselskabets bestyrelse
