I 1985 smider en palæstinensisk terrorist en bombe i Nyhavns grumsede vand, da han flygter efter terrorangrebet mod det amerikanske luftfartsselskab Northwest Orient Airlines’ kontor i Imperialbygningen på Vesterbro i København.Et terroranslag, der koster én person livet. Siden har der ikke været bomber i Nyhavn, men i dag er der fernisering på en udstilling i Galleri Nyhavn 18 med tegneren Kurt Westergaard, der er blevet verdensberømt på grund af en tegning af religionsstifteren Muhammed med en bombe placeret i turbanen.
Det er imidlertid ikke Westergaards Muhammed-tegning eller Trykkefrihedsselskabets genoptryk af samme, der fra i dag pryder væggene på adressen Nyhavn 18 – et håndgranatkast fra Jyllands-Postens tidligere københavner-domicil på Kongens Nytorv. På udstillingen viser Kurt Westergaard fortolkninger af H.C. Andersen og fabulerende værker, hvor Westergaards akvarelteknik får frit løb henover papiret. Med på udstillingen er også den tegning, som for nylig blev bortauktioneret til fordel for børnene på det jordskælvsramte Haiti. En tegning som auktionshuset Lauritz.com nægtede at bortauktionere af frygt for sine medarbejderes sikkerhed
Tegningen blev i stedet bortauktioneret af Galleri Draupner i Skanderborg og endte med at indbringe 100.000 kroner til hjælpearbejdet på Haiti .
Varme glade farver
Knud Hansen, indehaveren af Galleri Nyhavn 18, finder det oplagt at udstille Kurt Westergaards fabuleringer over H.C. Andersens univers, da galleriet har adresse i en historisk bygning fra 1785, hvor eventyrdigteren selv havde sin bolig på 1. sal.
”Jeg bor i Nyhavn , H.C. Andersens sidste levested, hvor han lavede decoupager på vores første sal. Det oser af HCA her i huset. HCA er omdrejningspunktet for galleriet,” siger galleriejer Knud Hansen til Politiken.
På avisens spørgsmål om, hvorvidt Galleri Nyhavn 18 også ville have udstillet Kurt Westergaards værker for fem år siden, inden Westergaard blev verdensberømt, svarer Knud Hansen:
”Jeg havde nok ikke kigget efter ham, for jeg anede ikke, at han fortolker H.C. Andersen. Nu er han også et kendt navn og blevet kendt verden over for noget andet. Men jeg elsker hans streg, en skøn-skøn streg med varme glade farver. Der er et liv i hans tegninger, som jeg holder meget af. Og jeg tager kun ting ind, jeg selv holder af. Så kan jeg bedre sælge varen.”
Udover originaltegninger sætter Galleri Nyhavn 18 også 1000 tryk af Westergaard -tegningen, som for nylig blev solgt til fordel for jordskælvsofrene på Haiti, til salg. Haiti-tegningen er trykt i 1000 eksemplarer, og prisen for et tryk bliver omkring 1000 kroner. Overskuddet fra salget går til hjælpearbejdet på Haiti.
Læs også Jerusalem Posts store interview med Kurt Westergaard, hvor også Ugebrevet A4's undersøgelse af selvcensur blandt danske kunstnere omtales:
Læs Sappho's portræt af Kurt Westergaard "- Jeg bliver ved, til pennen falder ud af hånden på mig"
Blandt thaipiger og sømænd
Nyhavn vover pelsen. Kurt Westergaard udstiller fortolkninger af H. C. Andersen i Galleri Nyhavn.
Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg