Politikere og venstreorienterede kommentatorer kræver præsident Trump sat i fængsel og lader den amerikanske offentlighed forstå, at der med hans valg er sket noget kastrofalt, som berettiger folket til at kæmpe i gaderne mod den ny regering. Jeg har tidligere omtalt et demokratisk medlem af Kongressen, som ophidset råbte i en TV-udsendelse, at Trump skulle sættes i fængsel – tilsyneladende uden rettergang og domstolskendelse.
Obamas justitsminister, Loretta Lynch, som sørgede for, at en undersøgelse af Hillary Clintons mulige alvorlige ulovligheder blev lukket, har optrådt på TV med en appel til folket om at gå til modstand imod regeringen. Hun sagde med dyster mine og stemmeføring, at vi lever i en tid præget af stor frygt og usikkerhed, fordi ”vore rettigheder bliver angrebet, trampet på og endda ophævet.” Hun mindede om, at folk tidligere har ”marcheret - de blødte, og nogle døde” af at gøre modstand. ”Vi kan gøre det igen”, sluttede hun.
En økonomiprofessor, Paul Krugman, der tænker og udtrykker sig som en leninist, har i New York Times kaldt valget af Trumps ”herskende klike” for ”en hvid nationalistisk overtagelse af regeringsmagten”. Blandt professorens mere bizarre anklager er, at massemedierne er blevet truet og bestukket til at blive ”de facto propagandaorganer” for Trumps herskende klike. Det er just ikke det almindelige indtryk af situationen. Han opfordrer Det demokratiske Parti til ikke at indgå nogen form for samarbejde med Trump. Han bruger udtrykket ”den brændte jords taktik” om Det republikanske Partis modstand mod mange af Obamas reformer. Nu gælder det demokratiets ”sidste forsvarslinie”, mener han og udtrykker håbet om, at befolkningen vil blive så ophidset, at den vil gå til modstand mod et korrumperet regime.
En anden kommentator har sagt, at Trumps påstand om, at Obama havde iværksat aflytning af ham og hans stab, kunne føre til Trumps afsættelse (impeachment), hvis ikke Trump var i stand til at begrunde sin anklage.
En af Trumps rådgivere, Stephen Bannon, der ofte fremstilles som Trumps onde ånd, er blevet beskyldt for at være hvid højrenationalist, racist, anti-semit og meget mere slemt. Det eneste sande i påstandene er, at Bannon er hvid, og faktisk ser han ud til at trænge til noget solbadning. Men selv om det naturligvis er stærkt belastende at være en hvid mand, er det vistnok endnu ikke strafbart. Selv om beskyldningerne mod ham for anti-semitisme og racisme er usande og for længst er gendrevet, fremføres de fortsat af venstreorienterede journalister. For nylig dukkede en forfalsket facebook-kommentar op, som skulle forestille at være Bannons.
Lækagerne fra amerikanske hemmelige tjenesters aflytning af amerikanske statsborgere begyndte umiddelbart efter præsidentskiftet. Vi ved, at ganske få dage før han forlod præsidentposten, fik Obama ændret reglerne for, hvem og hvor mange i regeringen der måtte se fortrolige efterretningsrapporter. Det er nu fastlået, at formentlig FBI i to tilfælde har fået tilladelse til aflytning af Trump og hans stab under valgkampen. En sådan tilladelse gives kun, hvis der er begrundet eller i det mindste alvorlig mistanke om, at de pågældende amerikanske statsborgere hemmeligt samarbejder med eller ligefrem arbejder som agenter for en fremmed stat.
Alle, der ved noget om de foreløbige resultater af undersøgelserne om Ruslands påståede påvirkning af det amerikanke præsidentvalg har udtalt, at man (endnu) ikke er stødt på noget, der kan bekræfte et sådant hemmeligt samarbejde. Det er nu også oplyst, at det kongresudvalg, som undersøger påstandene, også vil undersøge spørgsmålet om, hvem der foranledigede FBIs aflytning af amerikanske statsborgere, herunder præsident Trump og hans stab. Man kan i øvrigt undre sig over, at ingen af de journalister, som ulovligt fodres med fortrolige informationer af illoyale embedsmænd i de amerikanske tjenester, og som ulovligt viderebringer oplysningerne, er blevet indkaldt til forhør af politiet. Begge dele er en alvorlig forbrydelese efter amerikansk straffelov.
Foreløbig synes én ting at være sikker: Regimet i Kreml er den store vinder. Det kan sidde stille og roligt og betragte, hvordan den amerikanske politiske elite ikke alene kaster snavs på hinanden, men går efter modstandernes strube. Samtidig har Rusland fået en mængde gratis informationer om, hvordan de amerikanske hemmelige tjenester arbejder og – ser det ud til – misbruges i den politiske kamp.
