Forhånende
Er det løgn, at islams egne hellige skrifter gør det lovligt for mænd at bemægtige sig enhver utildækket kvinde, der ikke er beskyttet af en anden mands værgemål?
Næh, det er det ikke, men hvis det står til statsadvokaten, så må det bare ikke siges, så ret mange kan høre det.
Da Retten på Frederiksberg frifandt Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard i den racismesag, som der var anlagt imod ham, slog dommeren fast, at det er forhånende og nedværdigende overfor muslimer, at Hedegaard havde sagt, som han havde sagt, men gled videre til næste punkt, nemlig hvorvidt Hedegaard havde sagt det på den måde med det formål, at mange kunne høre det.
Og det mente dommeren ikke, for både Hedegaard og sagens vidner havde forklaret, at et lydbånd var lagt uredigeret ud på nettet. Dommeren kunne ikke dømme for at forhåne og nedværdige, for statsadvokaten havde ikke påstået, at Lars Hedegaards påstande var forkerte.
I byretten knækkede anklagerens stemme næsten, da han fortalte, hvor forhånende og nedværdigende det er for muslimer sådan at få hængt deres snavsetøj ud, for der er også danske mænd, der forgriber sig på egne døtre.
Se bare tøndersagen. I øvrigt vidste han også godt, hvad Hedegaards ærinde var, og det var at nedværdige muslimer.
Bombastisk landsret
Som bekendt har anklagemyndigheden anket, og der var godt fyldt op retssalen i Østre Landsrets niende afdeling i Bredgade i København i tirsdags, hvor sagen blev lagt frem igen.
I landsretten, der jo er lidt mere bombastisk, nøjedes vicestatsadvokaten ikke med at begræde muslimers krænkede følelser.
Han gik et skridt videre og sammenlignede Lars Hedegaard med en bombemand, der tænder lunten, smider bomben og forlader stedet. Endda uden at se sig tilbage. Man skulle tro, det var løgn, men det er den skinbarlige sandhed.
Hvad er det for en forbrydelse, Lars Hedegaard har gjort sig skyldig i? Jo, han har sagt, at piger i muslimske miljøer lever en usikker tilværelse, hvor de blandt andet kan risikere at blive voldtaget af nære familiemedlemmer – endog egne fædre.
Ingen har benægtet, at det forholder sig sådan. Heller ikke selv om man forsøger at bagatellisere ved at henvise til sagerne fra Tønder eller Østrig. Ingen har været ude med argumenter eller dokumentation på, at noget sådant kun sjældent forekommer i muslimske familier. Ikke en eneste.
Lad os ikke snakke højt om det
Jeg synes, der er et spændende brændpunkt i denne sag. Hvis Lars Hedegaard dømmes efter anklageskriftet, så dømmer den danske stat islam, for man siger jo, at vel forholder det sig, som Hedegaard beskriver det, men der er ingen grund til at snakke højt om det.
Ved udarbejdelsen af anklageskriftet og ikke mindst ved anklagerens procedure anderkendes det, at islam behandler sine døtre forfærdeligt. Der rejses end ikke spørgsmål om rigtigheden af Hedegaards udtalelser.
Hvad anklageskriftet virkeligt siger
I anklageskriftet står der ikke: ”Hvad bilder du dig ind at sige sådan om pigers og kvinders forhold, for du burde vide, at sandheden er, at netop Allahs døtre er blandt menneskehedens mest frigjorte, der naturligvis selv bestemmer over egne liv og skæbner.
Nu skal du have et hak i tuden for at forhåne og nedgøre en hel kulturkreds ved at lyve om dem”.
I virkeligheden står der: ”Du har ret i dine påstande, men du ved jo godt, hvordan de skriger og skaber sig, når man siger det højt, og når du kunne være så tumpet at lade dig invitere på øl af en tilfældig blogger, så fortjener du ikke bedre end et gevaldigt klask over fingrene.
Vi er nemlig nødt til at reagere, hvis vi ikke vil have rasende menneskemængder til at hærge og rasere vores gader.
Du kan da godt huske, hvordan de teede sig hjemme hos sig selv, da de opdagede en tegning i en avis, så vi gyder lidt olie på vandene, og herregud, et par tusindlapper kan du vel hoste op med i den gode sags tjeneste”.
På tirsdag falder landsrettens dom.
