”Stoning is a horrible way to die” står er på oplysningsnetsiden Got a Question?
Og det må man give den ret i. Siden giver os ikke meget viden om stening i almindelighed - jeg tror det også var en straf den romerske hær brugte mod soldater der brød reglerne - og hele vægten ligger på bibelen, som netsidensynes at gå ud fra, vil interessere læserne mest. "What does the Bible say about stoning?", er der en læser der spørger, og svaret er interessant: ”Death by stoning was prescribed (forordnet GC) in the Old Testament Law as a punishment for various sins. Both animals and people could be the subjects of stoning (2. Mosebog >21:28).
Nogle synder, der førte til stening, var mord (3. Mosebog 24:17), afgudstilbedelse (5. Mosebog 17:2-5), det at nærmer sig Sinaibjerget under Guds tilstedværelse (2. Mosebog 19:12-13), heksekunst (3. Mosebog, 20:27) og blasfemi i Guds navn. Moseloven forlangte mindst to vidner, før stening kunne finde sted. Og de skulle også kaste den første sten (5. Mosebog 17:6). Som eksempler på stening i GT er henrettelsen af Achan og hans familie (Josua 7:25) og Naboth, der blev dømt af falsk vidnesbyrd (Kongernes Bog 21).
Hvor længe holdt denne skik? Det er svært at sige, men de første kristne (dvs. jødiske konvertitter) blev stenet til døde af andre jøder, og Skt. Steffen, blevet stenet ihjel uden for Jerusalem af Sanhedrin-rådet.Til stede var Saulus (den senere Paulus), der holdt de stenendes tøj under drabet (Apostlernes gerninger7:54-60).”
Stening omtalt i Ny Testamente
Nu er vi ovre i Det Ny Testamente, og netsiden citerer den interessante begivenhed, hvor farisæerne prøver at narre Jesus til at modsætte sig stening af en utro kvinden (den utro mand er typisk ikke til stede). Men det lykkes ikke. ”Lad ham der er uden synd kaste den første sten”, siger Jesus, hvorefter steningsiveren aftager mærkbart. Dette udsagn fra Jesus er interessant, fordi det viser, at der inden for jødedommen (og Jesus var jøde) var der begyndt at blæse mere tolerante vinde. Jøderne begyndte at omfortolke de barske steder i det gamle testamente – udfra den givetvis smukke tanke ”at Gud kunne umuligt have ment det bogstaveligt”, som en ortodoks jøde forklarede for mig engang. Et interessant eksempel fra nyere tid er den jødiske filosof Baruch Spinoza. I 1600-tallet blev han bandlyst af den jødiske menighed i Amsterdam for hans ugudeliger meninger. Men de gjorde ham ikke fysisk fortræd.
Stening praktiseret i dag
En anden netside om stening synes at gå udfra (og forståeligt nok), at stening er udelukkende et muslimsk fænomen. Hvad det mig bekendt også er i dag. Og det har et specielt navn, siger netsiden:
”Stoning is called rajm (Arabic: رجم) (der sikkert skal udtales ”radjm”, GC) in Islamic literature, and is a practice found in the United Arab Emirates, Iran, Iraq, Qatar, Mauritania, Saudi Arabia,Somalia, Sudan, Yemen, northern Nigeria, Aceh Province of Indonesia, Afghanistan, and tribal parts of Pakistan, like northwest Kurram Valley and the northwest Khwezai-Baezai region. In some countries, such as Afghanistan and Iraq, stoning has been declared illegal by the state, but is practiced extrajudicially (uden for retten, dvs ”privat”! GC) . In several others, people have been sentenced to death by stoning, but the sentence (dommen) has not been carried out. (udført, GC)”
Stening vil blive indført i Danmark
Kristeligt Dagblad har en netside, der hedder Spørg om religion, hvor også muslimske præster besvarer spørgsmål. Og nogle af dem går lige til stålet, lige som det, hvor en læser skriver, at:
”Aviserne i hele Europa, herunder i Danmark, har i de sidste uger bragt mange artikler om stening af ugifte mødre i Nigeria.
Ifølge kommentarerne begås disse drab i henhold til domfældelse på grundlag af islamisk strafferet (Sharia) i den muslimske del af Nigeria. Det er også hændt, at domfældte mødre er blevet benådet af Nigerias ikke-muslimske præsident, især vel som følge af vestlig og kristen intervention. Det siges imidlertid, at andre ofre af denne art er på venteliste.
I den anledning vil jeg gerne spørge dig som muslimsk imam om dit syn på denne form for islamisk strafferet, idet den jo efter almindelig dansk opfattelse må opfattes som en helt uacceptabel strafferetlig reaktion.
For så vidt du uden forbehold kan bekræfte, at danske muslimske, religiøse ledere også tager absolut afstand fra denne form for straf for forseelser, som normalt ikke på nogen måde betragtes som forbrydelser, vil jeg gerne vide, om man fra dig og andre danske imamers side har taget initiativ til reaktioner og protester mod de nigerianske religiøse ledere, der er ansvarlige for domfældelserne, og hvori disse reaktioner nærmere har drejet sig. Eller har man overladt sådanne protester til vestlige og kristelige organisationer? Med venlig hilsen NN”
Abdul Wahid svarer uden uld i munden
Og her kommer svaret fra den kendte imam Abdul Wahid Pedersen. (Jeg har forkortet det ned til en tiendedel). Det blev bragt den 15. april 2002 og bekræftet 14 dage senere af Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev
”(...) Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. (...)
Så nej, du får ikke danske muslimer til at protestere over selve strafformen. De mennesker, der bor i et område, hvor en sådan lov gælder, er naturligvis underlagt denne lov, om end der i Islam også er mulighed for, at religiøse mindretal inden for rammerne af den islamiske stat dømmes efter deres egne love.
Så hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den. (…)
Venligst Abdul Wahid Pedersen.
Så ved vi det.
