Canadas særlige Menneskeretskommissions sektion 13 giver nemlig private personer mulighed for at klage over krænkelser, og det er nok til at sætte det bureaukratiske menneskerets-maskineri i gang med at undersøge og anklage - og dermed hænge folk ud som racister. Men nu er det snart slut.
En langvarig og opslidende kampagne mod denne trussel mod friheden har båret frugt: Paragraf 13 afskaffes. Flertallet for det er hjemme.
Der er ikke kun grund til at ønske Canada til lykke. Forløbet viser, at det kan lade sig gøre at vende udviklingen. Det er et opmuntrende signal til alle forkæmpere for det frie ord. Hør en af hovedkræfterne bag kampagnen, juristen og journalisten Ezra Levant, fortælle historien om den canadiske hate speech-paragrafs storhed og fald her