"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Aia Fogs tale ved uddeling af Sappho-prisen 2019 til Tommy Robinson, lørdag den 18. januar 2020

19. januar 2020 - Artikel - af Trykkefrihedsselskabet

Foto: Snaphanen.dk

God eftermiddag og velkommen til uddelingen af Sappho-prisen 2019.

Sappho prisen er Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris, som gives til en person, der har udvist uforfærdethed og kompromisløshed i kampen for det frie ord. Prisen blev første gang uddelt i 2007, dengang til journalisten og forfatteren Flemming Rose og siden har bl.a. Mark Steyn, Thilo Sarrazin, Ezra Levant, Sir Roger Scruton og Douglas Murray modtaget Sappho-prisen.

Alle fremtrædende meningsdannere, der på hver sin måde har udvist stort personligt mod og standhaftighed - ofte i strid modvind og nogle gange med mærkbare konsekvenser for deres liv og virke.

Tommy Robinson, som er dagens modtager af Sappho-prisen, adskiller sig i den forstand ikke fra de forudgående prismodtagere. Om noget kan man sige, at han i særlig grad repræsenterer uforfærdethed og kompromisløshed, for han er til dato den modtager af Sappho-prisen, der har måttet tåle mest for at sige, hvad han mener og stå fast på sine holdninger:

Han er blevet truet på både sig selv og sin familie, han er blevet overfaldet af meningsmodstander.
Han er blevet chikaneret af de britiske myndigheder og politi.
Han er blevet udskammet og defameret af politikere, meningsdannere og mainstreammedier.
Han er blevet blokeret på stort set alle sociale platforme, og han er de seneste to år blevet sendt i retten og i fængsel den ene gang efter den anden på et yderst tvivlsomt grundlag, der ellers aldrig har udløst fængselsstraf.

Alt sammen i et forsøg på at lukke munden på ham.

Hvad er det da, Tommy Robinson har gjort, der er så frygteligt, at de herskende klasser nærmest sætter alt ind på at slette ham fra offentligheden og at gøre ham til en ikke-person på linje med de russiske dissidenter under sovjettiden?

Det er, nøgternt betragtet, meget svært at se: han har som islam-kritiker igennem mange år påpeget de negative sociale og kulturelle konsekvenser af den grasserende befolkningsudskiftning, der pågår i England i disse år, og som skaber flere og flere konflikter i det britiske samfund med islam som afsæt.

Han har som gadejournalist afdækket en række sager, der repræsenterer de stigende sociale problemer og uligheder i det engelske samfund,

Han har utrætteligt dækket retssagerne i kølvandet på grooming-skandalerne og dermed også fastholdt fokus på, at alle disse frygtelige overgreb mod udsatte britiske piger ned til 13-års-alderen ikke bare næsten udelukkende blev begået af muslimske mænd, men også, at de britiske myndigheder i årevis hellere ville lukke øjnene for overgrebene end at risikere at blive kaldt racister for at gribe ind.

Og så har han arrangeret ytringsfrihedsdemonstrationer – den ene, Day for Freedom, som fandt sted 6. maj 2018, deltog Trykkefrihedsselskabet selv i.

Intet af dette er kontroversielt set i et demokratisk perspektiv. Intet af det, Tommy Robinson har ytret har været anti-demokratisk, voldsforherligende, racistisk eller totalitært.

Tværtimod.

Vi har i Trykkefrihedsselskabet beskæftiget os indgående med Tommy Robinson, og vi er aldrig stødt på udtalelser eller dagsordener, der falder uden for den demokratiske skive. Tværtimod går det som en understrøm gennem hele Tommy Robinsons virke, at han kæmper for det frie og åbne engelske samfund og demokrati, som han er vokset op i, men som nu er under massivt pres.

Det påfaldende er, at hans kritikere heller ikke har kunnet finde valide begrundelser for den defamering, de udsætter ham for. Derfor forfalder de også konsekvent til at forvise ham fra det såkaldt ”gode selskab” med henvisning til den 15 år gamle dom han har for vold mod en off duty politibetjent.

En sølle begrundelse, for har man i en demokratisk retsstat for evigt fortabt muligheden for at ytre sig i den offentlige debat, fordi man i sin ungdom har begået fejltrin?

Hvem er holdt op med at lytte til Michael Jackson, og hvem vil ikke læse Günther Grass´ eller Knut Hamsuns værker under henvisning til deres fortid og gerninger? Det er ellers alle mænd, der har langt værre forbrydelser på samvittigheden, men som ingen af de kulturradikale, der holder sig for næsen, når Tommy Robinsons navn nævnes, kunne drømme om at nægte kendskab til.

Og lad mig så lige i en dansk kontekst minde forsamlingen om, at grundlæggeren af tæskeholdet Antifa i Danmark, Pelle Dragsted, har været medlem af Folketinget i hele to perioder uden at nogen af dem, der i dag defamerer Tommy Robinson og forsvarer censuren mod ham, har løftet en finger for at forhindre det – endsige stillet spørgsmål til Pelle Dragsteds valgbarhed.

Kære Tommy,
Når Trykkefrihedsselskabet i dag giver dig Sappho-prisen, så er det for at hædre dit utrættelige arbejde og kamp for det frie ord og fordi du, trods stor modstand, fortsætter denne kamp. Prisen er en anerkendelse af dit arbejde og de omkostninger, din kamp har haft og stadig har for dig og din familie. Og det er en opmuntring til at fortsætte denne kamp på et fredeligt og demokratisk grundlag.

Tillykke med prisen.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg