"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"
George Orwell
Netop hjemvendt fra den store Unite the Kingdom-demonstration i London lørdag 16. maj, kunne Trykkefrihedsselskabets formand Aia Fog og næstformand Michael Pihl 22. maj invitere til selskabets femte 'Øl & Opsang'-fredagsbar, hvor de fortalte om deres observationer og fremlagde deres analyser af udviklingen i England.
Fra Matt Taibbi og Twitter Files til DR’s P3 og danske klimapolitikere: En ny elite ser ikke længere journalistik som en søgen efter sandhed, men som et redskab til at styre befolkningen i den “rigtige” retning
Hundredtusinder samles omkring Tommy Robinsons Unite the Kingdom-demonstrationer i London, men bevægelsen mødes fortsat med social udskamning, politisk afstandtagen og mistænkeliggørelse i medierne. Det mest opsigtsvækkende ved England lige nu er ikke protesten alene — men at så mange mennesker tilsyneladende deler den uden at turde vedkende sig den offentligt.
Mens protestbevægelsen vokser eksplosivt i England, reducerer politikere og medier udviklingen til økonomi, populisme og “højreorienterede agitatorer”, som skal kontrolleres og censureres. Men under overfladen ulmer en langt dybere mistillid til institutioner, politi og medier – og den bliver stadig sværere at ignorere.
Efter endnu et attentatforsøg mod Donald Trump er fristelsen stor til at give modpartens retorik skylden. Men ytringsfriheden beskytter også den grimme, hadefulde og hysteriske tale – netop fordi alternativet er farligere.
Men hvordan bekæmpe nihilismen uden ytringsfrihed? Hvis selv nihilisterne fik ytringsfrihed, så kunne det faktisk være en fordel: hele Rusland ville le ad deres læres positivistiske forklaringer, men som det er nu, får de lov til at fremstå som sfinxer, gåder visdomsord, hemmeligheder, og det er tillokkende for de uerfarne.
Fjodor Dostojevskij i et brev til sin forlægger, Mikhail Katkov, d. 25. april 1866
