Hvordan kan det være, at den vestlige verden blev en succes? Og hvad er sandsynligheden for, at den vestlige verden oplever en deroute? Det er de to centrale emner i Niall Fergusons ”Civilization - the West and the Rest”.
I disse finanskrisetider vånder europæiske lande sig under byrden af deres egen gæld. USA ser ud til at trække følehornene til sig under indtryk af modgang i det seneste årtis omkostningskrævende krige.
Og Kina buldrer frem økonomisk - og måske også militært. Er vi dømte til undergang? Sådan kan vi spørge - akkurat som vesterlændinge tidligere har spurgt - mens de bekymret studerede det romerske riges fald.
Revolutionerende drivkræfter
Niall Fergusons skildring af Vesten og resten leverer en skitse til et svar. I hvert fald på, hvad der skabte den vestlige succeshistorie.
Han identificerer seks ”killers apps”: Konkurrence, videnskab, ejendomsrettigheder, medicin, forbrugersamfundet og arbejdsetikken. Hver for sig nogle revolutionerende drivkræfter. Tilsammen en ”pakke” med overvældende styrke.
I seks hovedkapitler gennemgår Ferguson grundlaget for den vestlige verden på en måde, så læseren er i godt selskab.
Man kan ikke undgå at føle sig lidt mere lærd efter denne tour de force, hvor Ferguson springer på kryds og tværs gennem verdenshistorien og forsøger at punktere den ene myte efter den anden.
Vestlig nationalsocialisme
Allerede i selve definitionen af begrebet Vesten, er hans analyse tankevækkende. Ud over den europæiske imperialisme og den amerikanske nationalisme, placerer han utvetydigt nationalsocialismen og sovjetkommunismen i den vestlige verden.
Politisk ukorrekt efter vore dages standarder, men ikke desto mindre værd at bide mærke i. Lad os ikke overse de mørke, selvdestruktive kræfter, som Vesten også rummer.
Også hans beskrivelse af den vestlige kolonialisme og racisme er tankevækkende i al sin grusomhed. Men det korte af det lange er, at ”Civilization” er én lang hyldest til vestlig frihed med alt, hvad det indebærer. Ytringsfrihed, ejendomsret, liberalt demokrati, forskningsfrihed, markedsøkonomi osv.
Vesten kom ikke til at dominere verden, fordi man udryddede sine konkurrenter, men fordi konkurrenterne - f.eks. Kina og det ottomaniske imperium - brød sammen på egen hånd.
Den første version af Vesten - vestlig civilisation 1.0 - opstod i den frugtbare halvmåne Nilen, Eufrat og Tigris. Altså uden for Europa.
Senere højdepunkter blev Athens demokrati og det romerske imperium, hvor politisk frihed længe blomstrede, ligesom atletik, aritmetik, jura, geometri, klassisk arkitektur. Efter Roms fald, oplevede Vesten en genfødsel med den italienske renæssance.
Evindelig konkurrence
Men det mest påfaldende er, hvordan små ubetydelige, fattige europæiske stater kunne vinde frem efter Middelalderen, mens det mægtige kinesiske tusind kilometer væk brød sammen.
Ferguson finder forklaringen i mange mindre politiske enheders indbyrdes konkurrence. Flere hundrede på den lille stump land, som danner Europa. Konkurrence drev spaniere og portugisere ud på opdagelsesrejser. Det var det 15. århundredes ”space race”.
Den evindelige konkurrence gjaldt også i det kommercielle liv. Og et af midlerne til at rejse kapital var aktieselskabet, som sidenhen har gået sin sejrsgang over hele verden.
Ferguson konstaterer også, at europæerne til en vis grad var heldige med deres laster: Kaffe og tobak. Det gav grobund for samtale og debat, mens kineserne døsede hen i opiumsrusen.
”Vi mangler intet” meddelte en kinesisk kejser den britiske kong George III. Og måske var det netop heri Kinas problemer lå. I en indadvendt selvtilfredshed.
Fergusons beretning om Vestens fremgang rummer også skildringen af, hvordan ottomanerne var tæt på at true Europa dødeligt.
Han sporer kimen til ottomanernes undergang i deres manglende respekt for den forskningsfrihed og ytringsfrihed, som er grundlaget for videnskab.
Her rummer den muslimske verden en akilleshæl i kraft af religionens ubegrænsede suverænitet.
Ideerne gør forskellen
”Civilization” begrænser sig ikke alene til historiske skildringer. Ferguson må have moret sig gevaldigt undervejs i arbejdet med sin bog. Han forsøger på et tidspunkt at forestille sig, hvad der var sket, hvis englænderne havde koloniseret Sydamerika og spanierne havde taget sig af Nordamerika.
”Hvad hvis New England havde været i Mexico og New Spain i Massachusetts?” Var England så blevet lullet i søvn af ædelmetallerne fra de nye besiddelser, mens spanierne havde sået frøene til en demokratisk transformation?
Fergusons kontrafaktiske analyse munder ud i en liberal konklusion: Det var de ideer, nybyggerne tog med sig, der gjorde forskellen, ikke mindst den vægt man lagde på privat ejendomsret og skepsis overfor politiske magtkoncentrationer.
Ferguson er ikke blind for religionens rolle i Vestens – og “restens” – udvikling. Hans indstilling til kristendommen er positiv, men i en sørlandersk form:
Islam stod kraftigt i vejen for udvikling, det gjorde kristendommen ikke. Ikke desto mindre konstaterer Ferguson, at det stadig friere Kina oplever en massiv vækst i dyrkelsen af kristendommen, som associeres med Vesten.
Grunden til, at kineserne først sent har åbnet dørene for kristendommen sporer han tilbage til 1800-tallet, da en selvbestaltet messias forvoldte en af landets mest blodige borgerkrige nogensinde.
Det såkaldte Taiping-oprør kostede millioner af menneskeliv. Herefter blev kristne missionærer mødt med dyb skepsis.
Medicin, forbrugersamfund og (kristen) arbejdsetik er nogle af de ”killer apps”, som resten af verden lettest har taget til sig.
Enestående pakke
Og man kan som sådan ikke sige, at forudsætningerne for Vestens succes er umulige at efterligne. Men det er pakken i sin helhed, der gør forskellen. Og her er der stadig et stykke vej at gå. ”Kineserne har ikke politisk konkurrence. Iranerne har ikke samvittighedsfrihed.
Russerne har mulighed for at stemme, men retsstaten er en farce. Og i ingen af disse lande er der en fri presse.” Det er nogle af grundene til, at de ikke fuldt ud besidder den evne til innovation, som karakteriserer den vestlige verden.
Ferguson er ikke blind for den vestlige verdens fejl og mangler - fra imperialismens brutalitet til forbrugersamfundets banalitet. Ikke desto mindre er det den ”vestlige pakke”, der har mest at tilbyde menneskelige samfund.
Alligevel aner han trusler. Men de kommer indefra.
”Måske kommer den egentlige trussel ikke fra Kinas vækst, Islam eller CO2-udledninger, men fra vores egen manglende tro på den civilisation, vi arvede fra vore forfædre,” konstaterer Ferguson. Man kunne jo starte med at læse Shakespeares samlede værker, hvis man vil forstå frihedens betydning, foreslår han til slut.
Niall Ferguson, ”Civilization - the West and the Rest”, Allen Lane, 25 GBP, 402 sider