"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Sverige: Politiker dømmes for islamkritik

16. maj 2014 - Udkigsposten - af Dan Ritto

Sverigesdemokraten Michael Hess fra svenske Karlskrona, blev for nylig idømt dagbøder for at koble religionen islam sammen med voldtægter. Ifølge dommerne faldt kommentaren ikke i forbindelse med en ”saglig og vederhæftig debat”, og at det derfor er ligegyldigt om påstanden er sand eller ikke.

Dommen faldt i forbindelse med en kommentar på Facebook i forbindelse med en artikel i den svenske avis Aftonbladet, som handlede om de mange voldtægter mod kvinder på Tahrir-pladsen i Cairo.

Selv siger Hess, der har boet elleve år i Mellemøsten, at formålet med udtalelsen var at få landets journalister til at interessere sig for sammenhængen mellem islam og voldtægter mod kvinder.

Kilde: Fria Tider

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg