Tredjepladsen
På tredjepladsen finder vi Saudi Arabien, som vil udelukke kvinder fra
OL. I første omgang udelukker landet sine egne kvinder fra at deltage, men forlanger samtidigt, at OL bliver fuldstændigt kvindefrit. Human Rights Watch siger, at de ikke er overraskede over saudi-arabernes beslutning, eftersom "de statslige skoler ikke tilbyder idrætsundervisning til piger, og kun mænd kan være medlem af sportsklubber. Reelt afskærer regeringen kvinder fra at dyrke sport."
Andenpladsen
Andenpladsen går til KVINFO, som nu samarbejder med en tilhænger af Hizb-ut-Tahrir. Det drejer sig om Naomi Degirmenci Dystmo, dansk konvertit og hustru til et medlem i inderkredsen af den rabiate islamisk-politiske organisation. Dystmo støtter "alle os der elsker Allah", "Hizb ut Tahrir", The Caliphate (khalifah), "Khalifah Movement-Pakistan" og andre stærkt fundamentalistiske bevægelser. KVINFO, der modtager 30 millioner kr. i offetntlig støtte, skriver på deres hjemmeside:
"KVINFO er et videnscenter og et forskningsbibliotek for køn, ligestilling og etnicitet. Vores hovedopgaver er at initiere og formidle forskning og at bidrage til udviklingen af et ligestillet samfund."
Førstepladsen
Uge 8's førsteplads går til Berlin, hvor visse områder af en politichef bedømmes til
at være ligeså farlige som Afghanistan. Politichefen bliver interviewet i bydelen Wedding, som er kendt for sine mange muslimske beboere. For sin egen sikkerheds skyld undgår han at gå med uniform i området, fordi det hurtigt kan føre til "ukontrollérbare situationer".
Apropos Wedding, fortæller Süddeutsche Zeitung en pudsig historie om, hvordan
venstreekstreme autonome i bydelen får tæsk og trusler af tyrkiske
unge. Avisen citerer en socialarbejder, som fortæller, at de autonome er "forvirrede over, at de ikke angribes af nazister, men af indvandrere. Det passer ikke ind i deres verdensbillede."