Chokket efter Anders Behring Breiviks terroranslag i Norge mod demokratisk valgte politikere og forsvarsløse børn og unge på en socialdemokratisk sommerlejr har ført flere ting med sig.
Det faktum, at terroristen Breivik i sit manifest nævner flere navngivne debattører, politikere og blogs – herunder flere danske – har startet en tsunami af mudderkastning. Frelst, skinger og selv for danske forhold af hidtil uset grovhed.
Til trods for at Europol fornylig oplyste, at højreekstremister ikke blev noteret for et eneste terrorangreb i EU i 2010, mens venstreekstremister stod bag 45 angreb, så kastede specielt venstrefløjen og de kulturradikale sig frådende over diverse foreninger, debattører og politikere.
Nu udelukkende defineret som "den ekstreme højrefløj".
Krav om selvransagelse
Pludselig var der ikke længere forskel på ord og handling. Var man kritisk, eller måske bare bekymet over indvandringen, specielt den muslimske, ja så var man nærmest en Breivik.
Dagbladet Politiken førte an.
Man talte og skrev meget om had. Den ekstreme højrefløjs had. Had var pludselig synonymt med holdninger.
Hør bare Politikens faste klummeskribent Rune Engelbreth Larsen: I klummen "Tid til seriøs selvransagelse hos Lars Hedegaard" skriver Engelbreth bl.a.:
"Lars Hedegaard er en af Europas mest prominente ‘forudsigere’ af sådanne krigscenarier, der selvsagt risikerer at blive slugt råt af højreradikale, som finder det nødvendigt i ‘modstandskampens’ interesse at imødegå de selvsamme scenarier med voldsomme midler."
Politiken lagde også spalteplads til den norske såkaldte "islamekspert", Sindre Bangstad, som i artiklen "Dæmp krigsretorikken, Lars Hedegaard" gav udtryk for denne konklusion:
"Det er meget naivt at tro, at der ikke er en forbindelse imellem krigsretorikken og potentialet for vold. Vi ved jo, at der er folk derude, som tydeligt har demonstreret, at de er klar til vold."
Breivik var angiveligt vred over den førte udlændingepolitik, som han først og fremmest mente de norske socialdemokrater var ansvarlige for, hvorfor han mente sig i sin gode ret til et voldeligt opgør med netop denne politiske gruppering.
Vi skal altså forstå, at der ikke er langt fra ord til handling og at en karsk og bramfri debat, bl.a. på Internettet kan føre til radikalisering?
Lad os med den påstand i baghovedet vende os mod Rune Engelbreth Larsen og hans ageren for godt 10 år siden:
Sådan anskaffer du dig en pistol
På linje med Breivik var Engelbreth stærkt utilfreds med den udlændingepolitik, som højrefløjen havde taget til orde for i årene 1990-2000:
"I årevis har højrefløjen med base både inden og uden for Folketinget tordnet imod indvandrere som ‘middelalderlige’, ‘dyremishandlere’ og ‘kvindeundertrykkere’ og direkte truet med alt fra deportation, særlove og kollektiv afstraffelse til væbnet modstandskamp, sabotage og masseudvisninger."
Engelbreth, som på det tidspunkt var ansvarshavende reaktør på “Faklen, et tidsskrift for humanister, relativister og erkendelsesterrorister”, udgav vinteren 2000 et nytårsnummer, hvor forsiden prydedes af en pistol. Underteksten lød: "Sådan anskaffer du dig legalt en pistol."
Faklen forudså, at såfremt den politik, som højrefløjen førte mod indvandrere eskalerede, så måtte trængte indvandrere eventuelt "overveje et fremtidigt selvforsvar".
Sådan får du våbentilladelse
Det er i denne kontekst, at Rune Engelbreth bringer følgende minutiøse instruks – og jeg citerer udførligt:
“Våbentilladelse kan ifølge Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. ‘gives til personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen’ (§ 36). Langt de fleste over 18 år kan lovligt erhverve sig en pistol og tilhørende ammunition.
Sådan gør du:
1) Meld dig ind i en af politimesteren godkendt skytteforening under De Danske Skytteforeninger, Dansk Skytte Union eller Dansk Firmaidrætsforbund.
2) Kom regelmæssigt til skydning, overhold foreningsvedtægterne, opfør dig pænt, og udvis ikke iøjnefaldende ‘skydeglæde’.
3) Efter to års upåklageligt medlemskab kan foreningens formand på dine vegne ansøge politimesteren om våbentilladelse til f.eks. en pistol, der er omfattet af skydeprogrammet for den af de tre ovennævnte hovedorganisationer, som skytteforeningen henhører under.
4) Hvis du er en blot relativt mønstergyldig borger, vil du i hovedreglen kunne få våbenpåtegning, dvs. tilladelse til at erhverve, besidde og opbevare f.eks. pistol og ammunition i to år ad gangen, så længe du forbliver medlem af en godkendt skytteforening og overholder gældende lov. Den pågældende våbentegning gælder kun ét specifikt skydevåben, som kan købes i en udvalgt våbenforretning.
Som man vil kunne forstå, beror tilladelsen i vid udstrækning på den lokale politimesters skøn, og i skytteforeninger er det da heller ikke ukendt, at visse politimestre er mere tilbøjelige til at give tilladelser end andre, hvorfor bopælskommunen kan være afgørende.
Her må du altså forhøre dig nærmere i skytteforeningen. En ren straffeattest er selvfølgelig et afgørende skridt på vejen. Dansk statsborgerskab er ikke ekspliciteret som et krav i bekendtgørelsen."
Som under besættelsen
Som forklaring på nødvendigheden af ovenstående anfører Rune Engelbreth bl.a., at man kan frygte, ikke “blot" for afviste asylansøgeres liv og skæbne, men også for at herboende indvandrere kommer i en situation som f.eks. de danske jøder under besættelsen.
Som baggrundsdokumentation bringes i artiklen flere citater fra folkevalgte politikere, bl.a. flere socialdemokrater:
Per Madsen, socialdemokratisk borgmester i Ishøj 1974-2001:
“Muslimerne lever på middelalderstadiet med en nedgøring af kvinder og kvindekulturen, som er uhørt i dette land. Der handles med kvinder, som var det kvæg, og kvinder prygles og mishandles."
Kjeld Rasmussen, socialdemokratisk borgmester i Brøndby 1966-2005:
"Nu sidder jeg så sammen med vores boligudvalg og forvaltningen og lejer ud. Og siden februar er der ikke kommet én eneste fra de varme lande ind i Brøndby Nord. Vi smider også alle de kriminelle idioter ud, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Vi renser ud til glæde for borgerne og boligselskaberne. Beboerne har krav på at bevare det danske boligmiljø."
Karen Jespersen, tidligere socialminister (S):
"Vi må ligeledes gå til angreb mod den meget intolerante adfærd, nogle indvandrere udviser over for danskere. F.eks. ved at være på nakken af piger, der går med store bukser eller drenge, der går anderledes klædt end dem selv. I værste fald kan det ende med, at bander af unge indvandrere terroriserer et lokalområde.”
Selvransagelse og voldelige midler
Det var den slags politiske udmeldelser, der var begrundelsen for, at Faklen "blot havde tilgængeliggjort for lidt flere, hvad i forvejen er offentligt kendt og helt legalt – hvordan man kan anskaffe sig et skydevåben som medlem af en skytteforening".
Og så kommer vi tilbage til dagbladet Politikens mere eller mindre grove udfald mod først og fremmest Dansk Folkeparti, der i hvert fald ifølge Anita Bay Bundegaard har præcis samme politiske synspunkter som Breivik og også deler ideologi med ham.
I en direkte tv-debat på TV2 Nyheder 30/7 med DF's Søren Espersen opfordrede Bay Bundegaard til selvransagelse, først og fremmest hos Dansk Folkeparti.
Hun mente, at "vi har en fælles interesse i at kigge ind i os selv. ... Hvad kan vi gøre for at det her ikke sker igen."
Ja, det spørgsmål skulle Anita Bay Bundegaard tage og stille Politikens faste klummeskriver, Rune Engelbreth.
Ham, der i hvert fald for 10 år siden mente, at der ville komme en dag, hvor trængte indvandrere i "modstandskampens interesse" eventuelt ville få brug for i at imødegå den førte politik med voldelige midler.
