Krasniks påståede ”krigsforbryder”

Hævdede Martin Krasnik (MK) ikke forleden, at hverken han eller sønnen er jøde? men i går, i DR2 (!) interviewet med Poul Erik Skammelsen, at han er.
1. MK påstår, at Lars Hedegaard (LH) er en kontroversiel og heftig person, hvis synspunkter han vil have frem.
2. Og, at han kritisk vil efterprøve Lars Hedegaards holdninger.
1. a. Derpå forklarer MK, er interviewet en konfrontation, en duel.
Det interesserer ikke Skammelsen hvorledes MK forestiller sig at lykkes med sine forehavender.
MK, vedgår nu, at LH fik en hårdhændet behandling.
Reelt var der tale om konfrontation, en duel, revolver journalistik, hvor MK søger at bevise sin påstand, så LH til tid og evighed fremstår heftig og kontroversiel.
Hvorfor LH's synspunkter og holdninger alene kan tillægges sekundær værdi.
Anden halvdel af Påstand 1 og 2. er væk.
Den erstattes af 1.a. og første halvdel af både 1. og 2.
Hvorfor MKs udgangspunkt ikke længere giver mening. Både han og Skammelsen roder.
Tiden er knap. Skammelsen lader MK vinde tid.
Hvem har oplevet Martin Krasnik tilnærmelsesvis så konfrontativ, som forleden?
DR hævder, at MK's rolle var Djævlens Advokat.
Årsagen blev ingen informeret om på forhånd. Hvorfor mon ikke?
DR er antagelig på usikker grund, når man forskriver sig til djævlen, og forsimpler oplysning til underholdning med en vinder, og en taber.
Hvad er meningen?

Propagandasenderen og Martin Krasnik klæder hinanden. Der udspredes løgne og halve sandheder. De forestiller at ville oplyse befolkningen, men opdrager med en bevidst vinkel og falske udsagn.
Bruce Bawer har ikke vendt Lars Hedegaard ryggen.
Lars Hedegaard er ikke mere og mere isoleret.
Bogen I Krigens Hus har ikke en serbisk krigsforbryder som kilde.

Løgn og forstillelse.

Ophæv tvangslicensen nu.

Tak til Knud Bjarne Gjesing for et godt stykke arbejde. Sådan skal det gøres efter hver festforestilling med charlataner og vindbøjtler!

at også henvisningen til den "serbiske krigsforbryder" var et falsum og kun tjente mistænkeliggørelsen af Lars Hedegaard - tak for gedigen undersøgelse.
Ikke at det vil få nogensomhelst effekt eller gøre indtryk på Hr. Krasnik eller DR. Der lades alt håb ude.

Martin Krasnik glemmer alt om at holde sine egne personlige meninger udenfor i dette interview, der mere minder om en personlig vendetta.

Læs blot dette stykke, som kommer 22 - 23 minutter inde i udsendelsen:

LH Jeg ved der stod en foran min dør med en pistol og skød mod mig – han er formentlig muslim. Jeg ved der kom en, der ville slå Kurt Westergaard ihjel og jeg ved der har været planer om at bombe Jyllands-Postens hovedkvarter og kaste hoveder ud af vinduet, o.s.v. Der er åbenbart nogen, men hvor mange der er, det ved jeg ikke noget om.

MK I hvilken forstand truer det vores grundlæggende demokrati og grundlæggende demokratiske institutioner?

LH Det gør det på den måde, at hvis frygten breder sig – at man ikke tør sige sin mening, eller undersøge de her ting, så er det jo klart at det har selvfølgelig en effekt.

Når du kommer slæbende med Zions Vises Protokoller og sammenligner den med min bog, så er det klart, at det er jo ikke nogen behandling som folk nødvendigvis er glade for at få…

MK Det er klart – det er klart, men jeg vil nu give andre den tilsvarende behandling, hvis de havde gjort noget andet, som jeg synes – som jeg synes - lyder - øh - helt hen i vejret…

Citat slut.

Det er med andre ord en tilståelsessag: Martin Krasnik giver bevidst Lars Hedegaard en ubehagelig behandling, fordi han personligt synes Lars Hedegaards holdninger er "helt hen i vejret".

Følgende kommentar er tilsyneladende faldet for censuren på Knud Bjarne Gjesings blog. Jeg regner selvfølgelig ikke med, at Trykkefrihedsselskabet på samme måde vil vægre sig ved at publicere ubekvemme kommentarer:

Knud Bjarne Gjesing, det er groft historieforvanskende at reducere Trifkovic til blot en amerikansk historieprofessor og kommentator – og Plavsic til noget nær en misforstået fredsdue.

Nuvel, Krasnik fortalte sig i interviewet, men hans introduktion af Trifkovic havde jo allerede forklaret sammenhængen. Stadigvæk, en dum fortalelse, men måske ikke i den målestok, du gør det til.

Sandheden om Trifkovic:
Manden har i interviews selv fortalt, at han har ageret som talsmand for Radovan Karadzic. Han forklarede for tribunalet i Haag, at han i 1994-95 var Republika Srpskas officielle repræsentant i London – altså under krigen!
Derudover arbejdede han, som du nævner, for Biljana Plavsic, der dog ikke, som du fremstiller det, var en fredselskende Milosevicmodstander.

Plavsic brød med Milosevic, fordi Milosevic støttede en fredelig løsning i Bosnien (Vance Owen planen). Hun mente derfor, han var en forræder mod det serbiske folk og udtalte blandt andet: “I don’t believe in political negotiations. One good battle would settle this war.” Hun dyrkede Arkan, den værste af alle, som en nationalhelt: “When I saw what he’d done in Bijeljina (de første egentlige massemord på muslimer begået af serbiske nationalister), I at once imagined all his actions being like that. I said: here we have a Serb hero. He’s a real Serb, that’s the kind of men we need”, “Arkan is wonderful… he impressed me as a humane person forced by necessity to take up arms.” I et berømmet tv-klip trådte hun henover et bosnisk-muslimsk lig for at omfavne Arkan og lykønske ham med en sejr.
Plavsic talte desuden i eet væk om bosniske muslimers dårlige gener og nødvendigheden af at beskytte serbisk blod og undgå blandede ægteskaber etc.
Bestemt en vældig sympatisk dame.
Den skinbarlige sandhed om Plavsic er, at hun var een af hovedarkitekterne bag de etniske udrensninger af muslimer i Bosnien – at hun brød med Milosevic, fordi hun mente, han var en “softie”. Og siden var det lige præcis for den profil, hun blev dømt for krigsforbrydelser i Haag.

Trifkovic har siden krigen arbejdet ihærdigt på at relativere serbernes rolle i krigen og de etniske udrensninger. I en key note tale i Chicago i 1996 sagde han eksempelvis, at “The Bosnian Holocaust story was fabricated by the Muslim side as part of a wide-ranging and effective PR campaign,” samt at “There is little to support the claim that the war there was qualitatively different from any other dispute between ethnic and religious groups over power and territory.”

Under retsagen i Haag mod den serbisk-bosniske borgmester, som siden blev idømt livstid for sin rolle i etniske udrensninger og oprettelsen af KZ-lejre, vidnede Trifkovic rigtig nok for forsvaret. Dommeren henstillede efterfølgende, at Trifkovics holdninger ikke kunne tilskrives den anklagede, selvom han blev ført som forsvarets vidne. Fordi holdningerne skønnedes at skade krigsforbryderens sag.

I 2011 blev Trifkovic nægtet indrejse i Canada med begrundelse i hans rolle i den serbisk-bosniske regering under krigen.
I den forbindelse udtalte Marjan Hajnal, jødisk medlem af Institute of the research of Genocides internationale ekspertpanel: “Trifkovic’s actions during the 1992-1995 war, genocide denial and ‘hate speech’ — makes him morally reprehensible.”

Det er den anden og meget vel underbyggede fortælling om Serge Trifkovic. Den ligner bestemt ikke Knud Bjarne Gjesings. Til gengæld er den korrekt!

I øvrigt fortæller myndighedernes officielle begrundelse for at nægte Trifkovic indrejse i Canada en hel del:

“Denied on the basis of impeding human rights and international law while he was a high commander in a government that took part in terrorism, systematic obstruction of human rights, genocide, and war crimes”.

Gjesing: Er det rigtigt hvad Flemming Emil skriver?

Nej - jeg mener i hvert fald ikke, det er relevant.

Flemming Emil Hansen har også sendt sin kommentar til Galleri Svinestien, hvor jeg har et udførligt svar i kommentarfeltet til indlægget "Svar fra (og til) Martin Krasnik" på http://gallerisvinestien.dk

Du kan også finde indlægget ved at klikke på den sidste link efter artiklen her.

Jeg synes, Knud Bjarne Gjesing, at du skylder dine læsere at svare på, om det er rigtigt, hvad jeg skriver. Herunder læsere som Søren Krarup, der roser dig for et "fremragende opklaringsarbejde", og Michael Jalving, som ivrigt har delt dit skriv på facebook.

Hvis du skulle være i tvivl, fremlægger jeg gerne skriftlige kilder og dokumentation for citater og detaljer i min fremstilling.

Knud Bjarne Gjesing: Jeg har nu læst dit svar. Hvor du punkt for punkt giver mig ret i min beskrivelse - men dog afviser at det er relevant, om din beskrivelse af Trifkovic er fuldstændig ved siden af skiven eller ej.

Det er irrelevant, om Trifkovic er en god eller dårlig fyr, om han er uløseligt forbundet med etnisk udrensninger eller ej. Dertil kan jeg kun spørge: Hvorfor bruger du så så meget energi på en absurd selektiv hvidvaskning af Trifkovic? (når du samtidig giver indtryk af, at du udmærket kendte sandheden, før du skrev dit indlæg)

Du mener eksempelvis, at Biljana Plavsic var een person under krigen, en anden efter krigen. Det kan man åbenbart godt. Iscene- og italesætte den etniske udrensning af hundredetusinder af muslimer den ene dag, og den næste har man ændrer holdning og er pludselig en helt igennem sober og acceptabel arbejdsgiver? Ikke alene er det muligt, men fortiden er faktisk slet ikke relevant, mener du.

Du skriver endvidere, at en organisation - som du mener fungerer som islamisk interesseorganisation - på det nærmest pressede de Canadiske myndigheder til den meget bastante afvisning af Trifkovic. Men så er det da bare meget mystisk, at den repræsentant for organisationen, som jeg citerer for en ætsende beskrivelse af Trifkovic, er...jøde! En jødisk folkedrabsekspert i islamisk sold, så at sige.

Een eneste oplysning afviser du, nemlig at Trifkovic har ageret som talsmand for Karadzic. Her er et citat fra et interview, som Trifkovic gav til London Sunday Telegraph i 1994:

"In the press the Serbs have been portrayed in a Manichaean way, as the perennial and only culprits, demonised as a collective monstrosity. It was this which induced me to give up my other career pursuits and become a spokesman for Dr. Karadzic, which is not much easier at the moment, I must say, than being the spokesman for the Afrikaner Republican Party."

Til sidst: Ja, Krasnik lavede en rigtig dum fejl, da han efter først at have beskrevet Trifkovic korrekt, i anden ombæring udråber ham til slet og ret krigsforbryder. En fejl som vitterlig var urimelig overfor Hedegaard, idet den i kampens hede hverken blev korrigeret af Hedegaard eller Krasnik selv.

Det kunne du jo snildt have skrevet på to linjer, uden du havde behøvet gå i seng med Balkans slagtere for at illustrere din pointe. Men så havde du naturligvis ikke kunnet ende op med så bombastiske konklusioner omkring Krasniks faglighed.

Jeg antager, at kommentarerne kommer på i kronologisk rækkefølge. Dermed forekommer det lidt snurrigt, at Flemming Emil Hansen bebrejder mig,at jeg ikke har givet ham et svar, når jeg dog netop i den foregående kommentar har henvist læserne til det ret udførlige svar, jeg har givet ham på Galleri Svinestiens blog (klik på sidste link under artiklen herover).

Hvis man læser dette svar,vil man måske dele min undren over, at Flemming Emil Hansen her anfører, at jeg "punkt for punkt" giver ham ret i hans indvendinger. Faktisk mener jeg, at jeg tværtimod tilbageviser dem punkt for punkt.

Eksempelvis har jeg aldrig benægtet, at Trifkovic i 1998 har været rådgiver for Biljana Plavsic, der siden blev dømt for krigsforbrydelser ved domstolen i Haag. Tværtimod har jeg udførligt beskrevet dette samarbejde. Jeg har heller ikke hengivet mig til psykologiske spekulationer om, hvorvidt "Biljana Plavsic var een person under krigen, en anden efter krigen." Blot har jeg tilladt mig at nævne den realpolitiske kendsgerning, at Biljana Plavsic's bestræbelse på dette tidspunkt var at samarbejde med vestlige politikere om at etablere en holdbar fredsordning i det tidligere Jugoslavien. At det forholder sig sådan, er jo almen viden, men da Flemming Emil Hansen anser mig for en sådan udspekuleret løgnhals, må han give sine anklager videre til Dansk Institut for Internationale Studier og den tidligere amerikanske udenrigsminister Allbright, som jeg henviser til i mit svar. Eller undenrigsminister Allbright er måske også nu stemplet som "krigsforbryder" ved sit samarbejde med Biljana Plavsiv? Mig forekommer det, at det trods alt gør en forskel, om samarbejdet mellem Trifkovic og Plavsic har drejet sig om etablering af en fredsordning eller om at planlægge krigsforbrydelser.

Hvad angår avisinterviewets betegnelse af Trifkovic som "talsmand" for Karadiz, har jeg aldrig benægtet, at Trifkovic har forsvaret - og forsvarer - serbiske interesser. Men det gør ham altså ikke til "krigsforbryder". Med henvisning til retsudskrifterne fra domstolen i Haag, gør jeg blot opmærksom på, at han ikke har haft nogen rolle som officiel talsmand for Karadiz's regering. I øvrigt har jeg heller ikke set belæg for, at Trifkovic skulle have forsvaret "krigsforbrydelser". At han hævder det statsretlige synspunkt, at massakrene i den jugoslaviske borgerkrig ikke i folkeretslig forstand kan betegnes som folkemord - det er dog noget ganske andet.

Jeg har visserligt heller aldrig afvist, at luftfartsmyndighederne i 2011 nægtede Trifkovic indrejse til Canada, hvor han var blevet inviteret til at forelæse på et universitet. Blot har jeg anført, at denne afvisning ikke skyldtes anklager om "krigsforbrydelser", men snarere var et udslag af den canadiske lovgivning om "hate-speech" - og at den i øvrigt vakte en voldsom debat, da Trickovic dog tidligere har kunnet rejse frit Canada og endog er blevet benyttet som vidne ved en høring i det canadiske parlament, og da afvisningen skete efter hårdt pres fra organisationen IRGC, der ikke har det bedste ry for troværdighed. Dog har jeg ikke skrevet, at IRGC er en "islamisk interesseorganisation", men at den efter manges mening driver bosnisk-mulimsk lobbyvirksomhed.

Endelig har jeg - som det væsentligste - anført, at alt dette jo slet ikke vedrører den sag, der er til debat. Sagen drejer sig jo ikke opløsningen af det tidligere Jugoslavien, men om Krasniks interwiev var god eller dårlig journalistik. Var det en korrekt oplysning, at Trifkovic har været "rådgiver for en prominent serbisk krigsforbryder" og selv er "en serbisk krigsforbryder". Ja eller nej - det kan dog ikke være svært. Hvis ja - hvilke krigsforbrydelser har Trifkovic da planlægt og beordret? Hvilke krigsforbrydelser har han været anklaget for? Ved hvilken domstol er han dømt? Måske Flemming Emil Hansen ved noget hidtil hemmeligt om disse ting, når han bruger udtryk som "uløseligt forbundet med etnisk udrensning". Vil Flemming Emil Hansen fremlægge dokumentation for disse "uløselige forbindelser"? Det vil sandelig have ikke blot min, men krigsforbryderdomstolens interesse.

Men som sagt - sagen drejer sig ikke om, hvorvidt Trifkovic er en skidt knægt eller ej. Sagen drejer sig om, hvorvidt Martin Krasniks interview var udtryk for en hæderlig journalistik. Og eftersom dette er sagen, så er det besynderligt, at denne sag af Flemming Emil Hansen bagatelliseres som en fortalelse og en "rigtig dum fejl".

Dog - så vidt jeg har forstået mener Flemming Emil Hansen af denne "dumme fejl" skulle have været korrigeret. Måske han derfor også vil være enig i kravet om, at Deadline burde offentligøre en berigtigelse af "fortalelsen". Men måske misforstår jeg Flemming Emil Hansen. Det er jo muligt, når han f.eks. mener, at jeg har givet ham ret i alle punkter, mens jeg tværtimod mener, at jeg har tilbagevist dem.

Livet er i sandhed underligt.

Er Krasnik dum...eller bare offer for den almindelige danske/europæiske misopfattelse, at Islam slet ikke er en "krigs-og-samfunds-religion" fra oldtiden, men nu bare også er blevet en stueren "religion", sammenlignelig med vor egen sekulære "religion", der er sammenlignelig med vores religion med tilhørende tolerant moral?
Er han så dum, at han ikke af sig selv kan se, Islam og Vestlig kultur er hhv en oldtidskultur fra dengang alle levede i stamme-samfund og berkrigede alle de andre stammer - og så en moderne sameksistens-kultur, repræsenteret ved kristendommens og dens parole/evangelium: "elsk din næste, elsk din fjende". Hvorfor kan religiøse mennesker ikke tænke selv?
-
Hvor er vore filosoffer og religionshistorier henne? Hvorfor lader de en vildfaren sjæl som Krasnik og en meget stor part af befolkningen, der ikke tænker selv, i stikken?
At modtage islam og give den overtroiske krigideolog, islsam, plads i vort samfund er værre end at nogen bød nazismen velkommen i 1940. Vi har budt den islamiske fasicistisk samfundsmodel velkommen i 80'erne. Multi-etnisk kultur er forbandet, når muslimer tvinges til fortsat at udøve stor vrede imod os - og spille deres "offer-tema" af. Muslimer (islam) er aggressorer og besætter af vores samfund i Europa.

Knud Bjarne Gjesing: Forvirringen omkring kommentarerne skyldes, at vi tilsyneladende skrev vores kommentarer samtidig. Først da jeg havde trykket på send, opdagede jeg, at du netop havde svaret ovenfor.

Du skriver, at du punkt for punkt tilbageviser min fremstilling. Det er jo ikke sandt. Du leverer blot modererende undskyldninger for de kendsgerninger, jeg lister op, og forklarer så, at de i øvrigt er irrelevante, fordi din klumme jo handler om Krasnik.

Imidlertid centrerer din klumme om en beskrivelse af Trifkovic som en estimeret amerikansk professor, hvis eneste forbindelse til krigen på Balkan er, at han i en kort periode rådgav en på det tidspunkt moderat politiker i hendes bestræbelser på at skabe varig fred og bringe Bosnien på fode igen - at han var i opposition til Milosevic, fordi Milosevic var kommunistisk arvtager, mens Trifkovic er konservativ. Du bringer Mladic og Karadzic i spil som eksempler på de virkelige skurke, som Trifkovic aldrig har haft det fjerneste med at gøre.

Denne absurd selektive beskrivelse benytter du til at konkludere, at Krasniks research var lemfældig - og, nok så vigtigt - at the gentlemen of the press heller ikke har kunnet bekvemme sig til at undersøge sagen.

Her nogle af de kendsgerninger som du kan tale rundt om, så meget du lyster, men ikke tilbagevise:

- Trifkovic var under krigen de bosniske serberes officielle repræsentant i London og agerede i interviews på tv, i radio og aviser som international talsmand for den serbisk-bosniske vinkel på krigen.

- Trifkovic erklærede sig selv som "talsmand" for Radovan Karadzic på et tidspunkt, hvor det internationale samfund havde vendt sig mod de bosniske serbere for hvad der blev betragtet som etniske udrensninger og massedrab på civile bosniske muslimer.

- Det bosnisk-serbiske lederskab, som Trifkovic repræsenterede (et faktum du ikke bestrider), brød ikke med Milosevic fordi han var kommunistisk arvtager, men fordi de var rødglødende uenige i hans støtte til en politisk løsning for Bosnien.
(Her en beskrivelse af forholdet mellem de bosniske serbere og Milosevic, mens Trifkovic var Republika Srpskas officielle repræsentant: "Milosevic announced last week that he was breaking all political and economic ties with the Karadzic regime for its refusal to endorse a U.S.-European peace plan that would give Serbs internationally recognized rule over almost half of Bosnia. Karadzic complained in television footage aired Saturday that Belgrade's actions had encouraged the Muslim-led Bosnian government to step up offensives that have cut into Serbian territorial war spoils. He also suggested that a NATO air strike Friday near Sarajevo was a consequence of Milosevic having abandoned the nationalist cause." Det er i det lys, at Trifkovics sammenligning af Milosevic med Dracula skal ses.)

- Den formelle grund til, at Trifkovic ikke længere kunne rejse ind i Canada i 2011, var, at det canadiske parlament i November 2010 enstemmigt vedtog en resolution, der erklærede de bosniske serberes overgreb mod muslimer i Srebreniza, Bosnien og Herzegovina for folkedrab (genocide). Dermed blev en mand med Trifkovics CV formelt persona non grata i Canada.

- At de canadiske myndigheder afviste Trifkovic med henvisning til, at han var "high commander" i en regering, der havde gjort sig skyldig i etniske udrensninger og folkedrab.

- At Trifkovic siden krigens afslutning har ført en kampagne mod krigsforbryderdomstolen i Haag og den amerikanske regering, fordi han mener, at retsopgøret er ugyldigt, uretfærdigt og udtryk for, at den amerikanske udenrigspolitik blev dirigeret af interesser i forhold til Saudi Arabien og andre muslimske stater.

- At Trifkovics vidneudsagn for forsvaret i Haag blev vurderet så ekstremt, at dommeren valgte at henstille, at holdningerne ikke kunne tilskrives den anklagede, som senere blev idømt livsvarigt fængsel for forbrydelser mod menneskeheden.

- At Trifkovic fastholder, at tabstallet på alle sider af krigen og i alle territorier i det tidligere Jugoslavien beløb sig til højst 100,000, selvom det officielle tal for Bosnien alene lyder på omkring 250,000.

Tilbage står, Knud Bjarne Gjesing, at du bevidst har tegnet et helt, helt forkert billede af Trifkovic med henblik på at "påvise", at Krasnik og resten af pressekorpset er lemfældig og ligeglad med sandheden, blot usandheden rammer "de rigtige".

Du manipulerer for at påvise, at Krasnik manipulerede. Det er ikke i orden.

Krasnik begik en fejl, da han i anden ombæring benævnte Trifkovic "krigsforbryder". Men det var soleklart en dum fejl begået i kampens hede, hverken mere eller mindre, for ellers ville han ikke i første omgang have præsenteret Trifkovic med en nøgtern, faktuelt korrekt beskrivelse. Deadline må for min skyld gerne berigtige fortalelsen - det ville være et fint træk. Det ændrer dog ikke ved bundlinjen.

Kære Flemming Emil Hansen.
Din summariske beskrivelse af krigene i det gamle Jugoslavien fremstår noget ensidig – for nu at sige det pænt: Serberne er de onde, der begik uhyrlighederne, og de andre var uskyldige ofre.

Mig bekendt stemmer denne enkle sort-hvide udlægning ikke med virkeligheden, hvor uhyrligheder blev begået på alle sider.

At medierne (og vestlige politikere) fatter så ensidig sympati for den ene part i konflikten, siger måske mest om mediernes trang til at udpege skurke og helte, uden det store kendskab til konflikten og dens historiske forudsætninger.

Et eksempel på det sidste: I konflikten omkring Kosovo er serberne igen blevet beskrevet som den onde part, og den massive kampagne imod serberne er endt med Kosovos løsrivelse, mens den historiske virkelighed er, at det er serberne, der siden slutningen af 1600-tallet blevet drevet ud af deres gamle land, altså en etnisk udrensning med medieopbakning.

Jeg kender ikke meget til Trifkovic, men sidder på den anden side med en svag fornemmelse af, at det gør du heller ikke, selvom du beskylder ham for de værste ting gennem diverse net-citater.

Du beskylder Trifkovic for at relativere, men du selv gør serbernes skyld absolut, altså kvalitativt forskellig fra andre parter i konflikten. I jordiske sammenhænge er det sjældent nogen klog idé.

Når du i et svar til Gjesing skriver: at han (Gjesing) ”går i seng med Balkans slagtere”, er det så bl.a. Trifkovic, du tænker på med begrebet slagtere? Hvis ja, hvilket belæg har du for at kalde manden en slagter?

Andetsteds skriver du om Trifkovic, at han er ”uløseligt forbundet med etnisk udrensning”. Gjesing har naturligt nok efterspurgt dokumentation for den påstand, men det sprang du over. Har du den dokumentation?

Henrik Frost.

med at det blev kaldt gæstearbejder. Hvor kom ordet gæstearbejder fra, hvem startede med at bruge ordet gæstearbejder? Jeg troede at en gæst/flere gæster var en eller flere personer der kom for en periode eller for en aftalt tid, og ikke folk som kom og flyttede ind permanent, for dermed at overtage værternes huse, lejligheder, ejendomme, områder, ejendele, penge, og til slut at sparke værterne helt ud, for ikke at glemme det gæsterne gør til vært, værtinde og deres børn, såsom voldtægt, overfald, verbale racistiske overgreb, glem ikke mordforsøg. Det er lige før man får indtryk af at folk nyder det, for hvem ved sine fulde fem ville ikke smide den slags gæster ud af sit hus? At være gæst er ikke en permanent tilstand. Hvor dumme kan folk være? Danskerne betaler for deres egen udryddelse. I kan bruge tiden på at skrive og sige en masse fremmedord og påstå I er politiske korrekte og prøve at binde andre en historie på ærmet, slut resultatet bliver det samme, i enden bliver sammenbruddet totalt. Hvor og hvem startede løjnene, og hvordan er alt dette bedre for Danmark?

Hvorfor holder Vestens politikere og eliterne hånden over muslimer og islam i vestlige lande? Hvis ikke muslimer rejser til islamiske lande får de at vide at de skal følge disse islamiske landes love og regler - hvis ikke er der metoder der kan gøre dem det begribeligt - når muslimer/islamister kommer til ikke islamiske lande har tåbelige vestlige politikere kapituleret og accepteret at muslimer gør som det passer dem og bruger vold, mord og hele molevitten mod den oprindelige befolkning, som bare betaler for at blive misbrugt. Hvornår får Danmark og Vesten nok? Danmark har nogle få, heriblandt Hedegaard, som dared to speak the truth. Det er sgu da bevis på at de bruger vold, det er ikke kaldt en volds religion for ingenting. Islam er en religion opfundet af en mentalt syg person som udnyttes af mentalt syge mennesker. Send dem tilbage til sandkassen.

Kære Henrik Frost, relevante spørgsmål.

Du har ret, krig er altid en kompleks størrelse, og det er indbildsk at tro, man har patent på den endegyldige sandhed. Muslimer og Kroater begik også grusomheder under krigen, ingen tvivl om det. Adskillige af dem er også blevet stillet til ansvar for deres handlinger i Haag. Det havde jeg også gerne forholdt mig til, hvis Trifkovic havde været kroatisk eller muslimsk bosnier.

Mht at "gå i seng med Balkans slagtere", så var det en fiks formulering, som jeg burde have afstået fra. Den slags retorik bringer aldrig noget godt med sig.

Når jeg skriver, at Trifkovics navn er uløseligt forbundet med etniske udrensninger og folkedrab i Bosnien, så er det et resultat af summen af hans handlinger og ord de seneste tyve år. Dem synes jeg, jeg så nogenlunde har dokumenteret.

Hvis man stiller spørgsmålet: Hvem er Serge Trifkovic?, så er det naturlige svar: En mand, der stillede sig til rådighed som konsul og defensor for det bosnisk-serbiske styre på et tidspunkt, hvor det stod klart, at styret stod bag etnisk udrensning og folkedrab, på et tidspunkt hvor selv Milosevic brød forbindelsen, fordi styret nægtede at acceptere en politisk løsning. En mand, der siden har brugt en stor del af sit virke på at benægte folkedrabet, forsvare krigsforbrydere og så tvivl om retsopgøret efter krigen.

Deraf min formulering.

Dermed ikke sagt at Trifkovic kan tituleres som "krigsforbryder" - det har jeg aldrig givet udtryk for.

Here we go again!

Det ville lette debatten, hvis Flemming Emil Hansen ville forholde sig til, hvad jeg skriver. Hvor har jeg skrevet, at Trikofic's "eneste forbindelse til krigen på Balkan er, at han i en kort periode rådgav en på det tidspunkt moderat politiker i hendes bestræbelse på at skabe varig fred"? Jeg husker det ikke. Jeg tvivler også på, at Flemming Emil Hansen kan påvise det - men selvfølgelig er alt muligt, når han tidligere har kunnet læse mit svar til ham som et udtryk for, at jeg "punkt for punkt giver ham ret i hans beskrivelse". Hvad jeg faktisk har anført om Trifkovic's forhold under den jugoslaviske borgerkrig, må den evt. læsere finde i de relevante indlæg.

Hvad jeg især har understreget er dog dette, at alle de spørgsmål, Flemming Emil Hansen bringer på banen om borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, har intet eller kun en perifer forbindelse med spørgsmålet, der egentlig er til debat - nemlig spørgsmålet om, hvad der er hæderlig journalistik. Forbindelsen mellem begivenhederne i det tidligere Jugoslavien og debatten om hæderlig journalistik er selv sagt, om det er hæderligt at betegne Trifkofic som en krigsforbryder. Om dette har jeg skrevet i mit oprindelige indlæg, "Martin Krasniks revolverjournalistik" på Galleri Svinestiens blog:

"Hvis man skal være venlig, kan det siges at være meget summarisk, når Martin Krasnik udpeger Trifkovic til at have været "rådgiver for prominent serbisk krigsforbryder". Faktisk så summarisk, at det bliver misvisende. Og det er direkte forkert, når Trifkovic desuden anklages for selv at være "en serbisk krigsforbryder"".

Dette er min påstand. Denne påstand vil jeg gerne diskutere. Jeg står fortsat inde for hvert ord, og Flemming Emil Hansens ordrige indlæg om alt muligt andet har ikke fået mig til at ændre mening.

Af Flemming Emil Hansens svar til Henrik Frost synes det jo i øvrigt at fremgå, at vi er enige: "Dermed ikke sagt at Trifkovic kan tituleres som krigsforbryder - det har jeg aldrig givet udtryk for." Nå - altså "case closed"! Så synes jeg bare, at Flemming Emil Hansen burde holde op med sine besynderligt dobbelte udsagn - nej, Trifkovic er ikke krigsforbryder, men så er han det altså alligevel.

God påske!
Knud Bjarne Gjesing
Den trods alt nu kun forhenværende sengekammerat med "Balkans slagtere".

Jeg ved sandelig ikke, hvorfor mit svar nu dukker op i kommentarfeltet med mærkelige tegn og krusseduller. Det er ikke et forsøg fra min side på af forplumre debatten yderligere! :)

Knud Bjarne Gjesing:

Jeg har på intet tidspunkt kaldt Trifkovic en krigsforbryder, og det ved du udmærket godt.

Min anke er, at du i bestræbelsen på at skærpe din konklusion i forhold til interviewet, bevidst begår historieforvanskning. Det er ikke i orden.

Derudover har jeg egentlig ikke mere at tilføje. Jeg synes, interesserede bør læse, hvad jeg har skrevet om Trifkovic her i tråden og så sammenligne det med din beskrivelse.

Hvis de herefter er i tvivl om, hvem der fortæller den rigtige historie, bør de bruge ti minutter på selv at undersøge sagen.

Ønsker alle en god Påske.

Mvh,
Flemming

Min gode Flemming Emil Hansen

Du har en ganske mærkelig evne til at finde på noget, som jeg aldrig har skrevet. Nu anfører du anklagende: "Jeg har på intet tidspunkt kaldt Trifkovic en krigsforbryder, og det ved du udmærket godt."

Hvor i alverden har jeg beskyldt dig for det? Jeg vil gerne vide det, da jeg efterhånden er bekymret for min evne til at formulere mig præcist, når du på denne måde stedse kan finde noget, jeg ikke selv mener at have skrevet. Det, jeg har skrevet, er, at du i forhold til Trifkovic bruger en besynderlig dobbelt argumentation, og det er dog noget ganske andet.

Desuden har jeg skrevet, at den diskussion, jeg har villet rejse med mit indlæg, er en diskussion om, hvad der er hæderlig journalistik - og ikke om alt muligt andet. Jeg har ikke villet diskutere den jugoslaviske borgerkrig i al almindelighed eller hvidvaske krigsforbrydere endsige hoppe i seng "med Balkans slagtere", og hvad du ellers har fundet på. Jeg har heller ikke villet diskutere islam eller jihad eller den foregående eller den nuværende regering eller om Lars Hedegaard er dum. Jeg har villet diskutere journalistik. Og i denne diskussion har jeg gjort gældende, at det ikke er hæderlig og retvisende journalistik at kalde Trifkovic for en "rådgiver for en prominent serbisk krigsforbryder" og for "en serbisk krigsforbryder."

Hvis vi nu i forsøget på at holde os til denne sag prøver at skære tingene lidt bastant ud, så må jeg ud fra dine seneste replikker konkludere, at du vil besvare følgende spørgsmål således:

1) Kan man kalde Trifokic for krigsforbryder? - Nej.
2) Er det hæderlig journalistik at præsentere Trifkovic som "rådgiver for en prominent serbisk krigsforbryder" og "en serbisk krigsforbryder"? - Nej.

Godt - hermed har du da også givet mig ret i min påstand. Krasniks interview var dårlig journalistik. Sagen er slut. Derfor kan jeg også så udmærket godt forstå, at du lidt sagtmodigt betegner dit afsluttende indlæg som et "sidste pip" - idet jeg bedyrer min glæde over, at det trods alt ikke er et sidste suk.

Altså for pokker, læs nu det du selv skriver:

"Så synes jeg bare, at Flemming Emil Hansen burde holde op med sine besynderligt dobbelte udsagn - nej, Trifkovic er ikke krigsforbryder, men så er han det altså alligevel."

Jeg gentager: Jeg har aldrig hævdet, at Trifkovic kan beskrives som "krigsforbryder". Tvært imod.

De to udsagn "rådgiver for en prominent krigsforbryder" og "krigsforbryder" er ikke een og samme suppe.

Ligesom Palle Sørensen ikke hører op med at være politimorder, hvis han nogensinde kommer ud af fængsel, forsvandt Plavsics modbydelige ugerninger heller ikke, fordi hun ændrede politisk retning, da slaget var tabt. Trifkovic VAR rådgiver for en prominent krigsforbryder. Og i øvrigt konsul for en regering - Karadzics styre - der begik etnisk udrensning og folkedrab, alt imens han forsvarede den. Og det har han gjort lige siden.

Her er for eksempel Trifkovics opfattelse af Srebrenica, den FN-beskyttede zone og nøje beskrevne valplads for det største enkeltstående blodbad i krigen:

"The trouble is that the event known to the bill’s sponsors as the “Srebrenica genocide” was no such thing. The contention that as many as 8,000 Muslims were killed has no basis in available evidence; it is not an “estimate” but a political construct. The magnitude of casualties at Srebrenica and the context of events have been routinely misrepresented in official reports by the pro-Muslim governments, quasi-non-governmental institutions, and the media."
"The relentless Western campaign against the Serbs and in favor of their Muslim foes — which is what “Srebrenica” is really all about — is detrimental to the survival of our culture and civilization. It seeks to give further credence to the myth of Muslim blameless victimhood, Serb viciousness, and Western indifference, and therefore weaken our resolve in the global struggle euphemistically known as war on terrorism."

Et par gange er mine indlæg til Sapphos blog enten blevet til typografisk miskmask eller er helt forsvundet.

Imidlertid har Flemming Emil Hansen og jeg haft en nogenlunde sideløbende debat på Galleri Svinestien, og jeg har nu lagt et sammenfattende svar på denne blog. Man kan komme frem hertil ved at klikke på sidste link under artiklen herover.

Samtidig bør man kigge sig lidt omkring på Galleri Svinestien, der er en ganske fredsommelig og fornøjelig blog. Efter vores egen mening.

vurdering af Srebrenica taget fra pro-serbiske serbianna.com:
http://serbianna.com/analysis/archives/2037

Det er nu helt og aldeles Serge Trifkovics egne ord, Peter Buch. Dem har han offentliggjort adskillige steder.

Her eksempelvis på den noble amerikanske Lord Byron Foundation for Balkan Studies' hjemmeside:

http://www.balkanstudies.org/blog/genocide-myth

skulle være ord, ordstillinger med videre i Rusilas artikel der er som Trifkovics ordvalg med videre er nok forventeligt.
Jeg formoder ordene er Rusilas egne valgte:
http://about.me/arirusila

...sidder to fluer på en lort, gør den jo ingenlunde til en guldklump, Peter Buch.

Jeg misforstod dig åbenbart i første omgang. Vel nok fordi det forekom mig utænkeligt, at du ønskede at slå et slag for Srebrenicafornægtelsen.

slå et slag for Srebrenicafornægtelsen var ikke min intention, det var i første omgang at henvise til en kilde der ikke nævner Trifcovic blandt de skribenter han benytter og præsentere andet end en ensidig tilgang til problematikken.

Men du kan naturligvis opfatte det som at slå et slag for Srebrenicafornægtelse, det kan du da.

Kilderne ses på:
https://arirusila.wordpress.com/2013/03/07/srebrenica-the-guide-for-the-perplexed/
Om nævnte links ord om Srebrenica Historical Project er objektive nok til at fjerne mistanke hos alle om ensidighed tvivler jeg på, men for mig er de begrundende hvorfor det er nødvendigt med flere tilgange og dele af et større hele for at få en bedre vurdering i den sidste ende.
( http://www.srebrenica-project.com/ )
An excerpt from project’s mission statement:

Our broad purpose is to collect information on Srebrenica during the last conflict in Bosnia and Herzegovina, defined not as July 1995, but more broadly as 1992 to 1995. That means that we shall be creating a comprehensive and contextual, as opposed to a selective, record of the violence between the communities in that area during the conflict. We shall focus also on crimes committed against the Serb civilians not because we favor them but because so far they have been ignored. We wish to redress that balance, but we will not work under any ideological limitations. A corollary goal will be to launch something along the lines of the South African Truth and Reconciliation commission, with emphasis on truth as logically coming before and as a precondition to reconciliation. That is another reason we wish to do a great deal of empirical work on the neglected crimes against the Serbian population. We shall then proceed to explore reconciliations strategies. The fundamental objective of our project is to rise above politics and propaganda and to create a contextual record of the Srebrenica tragedy of July 1995 which can serve as a corrective to the distortions of the last decade and a half and as a genuine contribution to future peace.

Peter Buch citerer:

"Hvorfor det er nødvendigt med flere tilgange og dele af et større hele for at få en bedre vurdering i den sidste ende. "

En absolut ærværdig hensigt som vi alle kan dele , Imidlertid bliver ethvert håb om en bedre vurdering i den af dig omtalte projekt allerede kvalt i starten af projektets egen ordvalg, som du citerer:

The fundamental objective of our project is to rise above politics and propaganda and to create a contextual record of the Srebrenica tragedy of July 1995 which can serve as a corrective to the distortions of the last decade and a half and as a genuine contribution to future peace.

Vi ser her ,at man hændervridende bruger det eufemistiske og relativiserende udtryk : Srebrenica tragedie, om noget ,der aldeles ikke er at betegne som en tragedie, men udelukkende som et folkedrab, således som det allerede er blevet defineret af dertil kompetente juridiske organer.

Sprogbruget og hensigten med det er fuldstændigt det samme, som når USA regeringen vedbliver at kalde det af tyrkerne foranstaltede folkemord på armenerne for en tragedie

Kort sagt en genocide denial.

Derfor ved man, allerede inden at projektet har formuleret så meget som en linie af resultater, at det er endnu et projekt i denuendelige groteske række af serbiske apologier og et forsøg på relativisering af egen skyld, og som sådan uden nogen form for sandhedsværdi, udover selvfølgelig den psykiatriske.

hvor der står tragedy.

Eller lad være.

Mener man den endelige sandhed er fundet kan man se det som overflødigt at tage andet i betragtning end det allerede som sandhed, den endelige sandhed defineret værende.

Jeg vil foretrække at tvivle, at ændre perspektiver, at inddrage nyt og ikke tro alt er afgjort, eller fundet.

Det er måske optimistisk, og har andre et problem med det, vil jeg se det som deres problem, ikke mit.

"Læs genocide
31. marts 2013 - Peter Buch

hvor der står tragedy.

Eller lad være."

Står der at Srberenica var hønseavlerforeningens julefrokost? Så læs massemord, eller bare lad være. det er fuldstændigt ligegyldigt hvad vores udgangspunkt er.


"Jeg vil foretrække at tvivle, at ændre perspektiver, at inddrage nyt og ikke tro alt er afgjort, eller fundet. "

ja med den heuristiske indstiling du lægger for dagen, tvivler jeg ikke på, ,at du snart vil finde helt nye og opsigtsvækkende resultater om serbernes 4 krige. Undskyld ,serbernes 4 tragedier.

for svar.

Kære Flemming Emil Hansen:
Du hæfter i dine indlæg de groveste beskyldninger og skældsord på folk, og jeg må sige, at jo mere man går dine påstande og beskyldning efter i sømmene jo mere står det klart for en, at der er tale om netop kun skældsord, mens man leder forgæves efter en ærlig interesse for sagen.

Du trækker dine slagter- og krigsforbryder-insinuationer mod Trifkovic tilbage, men fortsætter karaktermordet på manden med nye grove anklager.

Som jeg skrev tidligere er jeg ingen ekspert, hvad Trifcovic angår, men dine voldsomme anklager og mange skældsord gjorde mig mistænksom: Har Hansen gjort det store nødvendige selvstændige forskningsforarbejde, der selvfølgelig og anstændigvis skal til, inden et så heftigt karaktermord på Trifkovic sendes af sted, eller har han ubeset købt mediernes (og sidenhen en række net-siders) urimeligt skæve dækning af krigens gang på Balkan i 1990erne, hvor der – altså ifølge medierne og de vestlige politikeres enkle sort-hvide-skabelon – var én skurk (serberne), mens alle andre involverede var uskyldsrene ofre for den udpegede skurk? Kort sagt: Er der et rimeligt forhold imellem Hansens voldsomme anklager og hans indsigt i sagen?

Efter at have læst en række artikler af Trifkovic på bl.a. www.chroniclesmagazine.org – et velanskrevet tidsskrift – og hørt en række interviews med Trifkovic kan jeg kun konkludere, at Hansens vilde anklager mod og diskvalificerende beskrivelse af Trifkovic, siger ganske meget mere om Hansen end om Trifkovic.

Gjesing har meget fortjenstfuldt gjort det arbejde, som Krasnik (og Hansen) selvfølgelig selv burde have gjort, inden han – blandt så mange andre usande påstande i interviewet med Hedegaard – påstod:
1) at forfatterne til ”I krigens hus” med deres analyse af Mekka-erklæringen havde begået en bog, der var at sammenligne med de værste antisemitiske skrifter i historien, konkret: Zions Vises Protokoller. (I ”I krigens hus” står der om Mekka-erklæringen: at den er ”en forsigtigt formuleret understregning af sammenhængen mellem Dar al-Islam og udflytterkolonierne og af deres fælles mission”, hvad forfatterne efterfølgende argumenterer sagligt for ud fra tekstkilden).
2) at forfatterne til ”I krigens hus” kun havde een kilde, Trifkovic, til deres analyse af Mekka-erklæringen. (Påstanden er usand, hvad Helle Merete Brix allerede i 2005 gjorde opmærksom på, og hvad Krasnik burde have vidst, når nu han kom med så grove anklager i den sammenhæng. Trifkovic er nævnt som kilde (note 108 i bogen), fordi – som Brix har forklaret – det nu engang var igennem hans bog, at de første gang blev opmærksomme på Mekka-erklæringens eksistens, men i øvrigt er det Mekka-erklæringen selv, der er kilde til deres analyse, hvad også note 109 i bogen oplyser).
3) at deres eneste kilde var en serbisk krigsforbryder. (Det er også usandt, som Gjesing har påvist).

Afslutningsvis: Det undrer mig, at både du og Krasnik tilsyneladende opfatter det som en uskyldig bagatel, når I uden belæg ”i kampens hede” eller med ”en fiks formulering” beskylder folk for de værste ugerninger. I min verden hedder den slags bagvaskelse – og falder tilbage på bagvaskeren, der står tilbage uden troværdighed.

Henrik Frost.

P.S. Jeg vil som Hansen også anbefale, at interesserede selv undersøger sagen nærmere; et sted at begynde kunne være: http://www.chroniclesmagazine.org/2012/04/27/srebrenica-as-holocaust-trifkovic-the-genocide-denier/

Henrik Frost

Flemming Emil Hansenhar stille og roligt i en række på konkrete punkter og citater baseret på Trifkovic egne udtalelser soleklart påvist, at denne er en krigsforbryder- apologet og en folkedrabs- fornægter.

imidlertid skriver du følgende:

"Efter at have læst en række artikler af Trifkovic på bl.a. www.chroniclesmagazine.org – et velanskrevet tidsskrift – og hørt en række interviews med Trifkovic kan jeg kun konkludere, at Hansens vilde anklager mod og diskvalificerende beskrivelse af Trifkovic, siger ganske meget mere om Hansen end om Trifkovic."


Jeg tvivler ikke på at Trifkovic har udtalt ,at han skam holder af små børn og giver blomster til sin gamle mor på hendes fødselsdag etc. Imidlertid konstaterer jeg at du ikke er i stand til at tilbagevise så meget som en eneste af de af Hansens konkrete punkter, udover at diskvalificere dem en bloc med skældsord, hvad jo bare viser, at du ingen argumente har.

Ergo står det fast, at Hansen foreløbig har 100% ret.

Endvidere kan selv en overfladisk analyse af en citat af Trifkovic
,som Hansen giver, vise følgende:

"The trouble is that the event known to the bill’s sponsors as the “Srebrenica genocide” was no such thing. "

her ses fprnægtelsen af folkedrabet i klartekst.

dette bliver begrundet med med følgende løgn:

"The contention that as many as 8,000 Muslims were killed has no basis in available evidence; it is not an “estimate” but a political construct"

Tallet ,er blevet påvist af talrige undersøgelser, blandt andet Republiken Sprkas egen:


"In 2004, the international community's High Representative Paddy Ashdown had the Government of Republika Srpska form a committee to investigate the events. The committee released a report in October 2004 with 8,731 confirmed names of missing and dead persons from Srebrenica: 7,793 between 10 and 19 July 1995 and further 938 people afterwards"

At Trifcovico venikøbet fornægter hans egne stammefrændes undersøgelse, viser , hvor stor en løgner han egentlig er.

Videre får vi at vide:


." The magnitude of casualties at Srebrenica and the context of events have been routinely misrepresented in official reports by the pro-Muslim governments, quasi-non-governmental institutions, and the media."

vi har her en typisk paranoid serbisk sammesværgelsesteori: der har fundet en verdensomspændende sammensværgelse sted, der involverer intet mindre end alle "Pro muslimske regeringer" ( alle natolandes regeringer er åbenbart promuslimske ), institutioner ( ordet quasi-non-governmental institutions giver forøvrigt ingen mening) og medier en gigantisk sammensværgelse udelukkende med det formål at oppuste antallet af ofre.


"The relentless Western campaign against the Serbs and in favor of their Muslim foes — which is what “Srebrenica” is really all about — is detrimental to the survival of our culture and civilization."

Det er altså ikke de fire af serberne initierede og tabte storserbiske krige imod nabområderne, (Kroatien, Slovenien, Bosnien og Kosovo, )der er skadelig for serbisk kultur og civilisation, men den vestlige sammensværgelse.



," It seeks to give further credence to the myth of Muslim blameless victimhood, Serb viciousness, and Western indifference, and therefore weaken our resolve in the global struggle euphemistically known as war on terrorism."

Og her bliver den grotekse tankegang drevet ud til det patologiske:
Det er altså de ædle serberne, der i virkeligheden uselvisk hele tiden har ofret sig og kæmpet for Vesten og imod terrorismen, og dette uselviske ædelmod har Vesten belønnet med løgnagtigt at forvandle general Mladic sommerpicnic i Srebrenica til et folkedrab.

Jeg mener fortsat, at Trifkovics eget forfatterskab er en bedre kilde til at skabe sig klarhed over hans position og niveau end dine skriverier om samme, og derfor er min opfordring stadig, at interesserede kan orientere sig i sagen ved at gå til kilden.

Henrik Frost.

McLuhan hævdede ganske vist, at mediet er budskabet. Imidlertid turde det være indlysende, at en oplysning ikke er forkert, fordi den er hentet på internettet. Omvendt behøver den selv sagt heller ikke at være korrekt. F.eks vil folk jo nu på internettet kunne finde belæg for, at jeg "hvidvasker krigsforbrydere" og er sengekammerat med "Balkans slagtere", fordi jeg har påtalt en faktuel - og indrømmet - fejl i et tv-interview. En fejl, der efter mit bedste skøn er betydningsfuld. Utvivlsomt vil jeg derfor også nu kunne blive omtalt som facist og racist og med andre af de artige sprogblomster og "fikse formuleringer", der gror i anstændige menneskers baghaver. Nåja, folk må jo så vurdere, om disse beskyldninger kommer fra en lødig kilde.

Det afgørende er naturligvis ikke, om oplysninger hentes fra internettet eller ej. Afgørende er derimod evnen til at skelne og vurdere oplysningernes lødighed og sammenhæng. Hvis man vil stræbe efter at foretage en uhildet og kritisk undersøgelse, bør man måske overveje videnskabsteoretikeren Karl Poppers gode råd. Hvis man overalt finder sine forudfattede antagelser bekræftet, bør man - ifølge Popper - ikke begejstres, men tværtimod fatte mistillid til sin egen vurderingsevne. Og han illustrerer tanken med denne lærerige anekdote om sit samvær med psykologen Alfred Adler:

"Med hensyn til Adler gjorde en personlig oplevelse et stort indtryk på mig. Engang i 1919 fortalte jeg ham om et tilfælde, som ikke forekom mig at være i særlig god overensstemmelse med hans ideer, men som han ikke havde vanskeligt ved at analysere ud fra sin teori om mindreværdsfølelser, selv om han ikke engang havde set barnet. Lettere chokeret spurgte jeg ham, hvorledes han kunne være så sikker. "På grund af min tusindfoldige erfaring," svarede han; hvorpå jeg ikke kunne lade være med at sige: "Og med dette nye tilfælde formoder jeg, at Deres erfaring er blevet tusind-og-énfoldig.""

Karl R. Popper: "Kritisk Rationalisme" (1973) s.42.

Men som sagt (endnu engang) - for mig drejer denne sag sig ikke om Trifkovic eller Hedegaard eller Plavsic eller alt muligt andet, men ganske enkelt om god eller dårlig journalistik.

Der skrives side op og side ned om, hvorvidt Lars Hedegaard har citeret en kendt krigsforbryder, hvilket han så åbenbart ikke har.
Men hvorfor et det overhovedet relevant? Kan en krigsforbryder ikke skrive noget, som er korrekt? Hvis Hitler sagde, at det regnede den 1. september 1939, er det så et udsagn, der er falsk, blot fordi Hitler var krigsforbryder?
Det må da være citatets sandhedsværdi, som er relevant og det som burde diskuteres, og ikke hvem budbringeren er.

Heri kan jeg kun give Frank Hansen ganske ret! Var Niels Kaj Jerne en dårlig videnskabsmand, fordi han efter alt at dømme var et såre ubehageligt menneske med psykopatisk træk? Nej, han var en glimrende immunolog, der med rette modtog Nobelprisen i 1984. Var Knud Lyne Rahbek en god kunstkritiker, fordi han var et rart og omgængeligt menneske? Nej, han var en fuldstændig håbløs kritiker. Bliver Scherfig en dårligere forfatter, fordi han i 1930'erne skrev positivt om Stalins processer? Osv.

Det er virkelig en sørgelig tendens, at man tror at kunne afgøre saglige spørgsmål med moraliserende og psykologiserende betragtninger. I dette tilfælde noget i retning af: "Ganske vist er det ikke korrekt, hvad Krasnik påstår. Men jeg bryder mig altså ikke om Lars Hedegaard - og derfor er Krasniks påstand alligevel rigtig. Altså bare sådan på en eller anden måde!"

Knud Bjarne Gjesing


"Men som sagt (endnu engang) - for mig drejer denne sag sig ikke om Trifkovic eller Hedegaard eller Plavsic eller alt muligt andet, men ganske enkelt om god eller dårlig journalistik."

At en journalist laver et enkelt faktuel fejl i et interview , er selvfølgelig ikke nok til at udtale sig om at dette er en " god eller årlig journalistik" i sin helhed. Her må man se på interviewet in toto.

Desuden var fejlen jo fuldstændig ligegyldig i konteksten. Om Trifkovic
er en krigsforbryder eller blot en krigsforbryder- apologet kommer ud på det samme, når man skal reflektere over mandens status som kilde i en historiemæssig kontekst. Uanset om han er det ene eller det andet,ville enhver historiker, undtagen Hedegaard,havde foretaget en kritisk undersøgelse af kildens lødighed, og denne kilde ville hurtigt have vist sig at være fuldstændig løgnagtig og derfor kun egnet som kilde til psykiatriske case beskrivelser.
Eftersom Krasnik i sin afsløring af Trifkovic, og hermed Hedegaard,netop herved belærte seerne om disse elementære forudsætninger for at producere videnskabeligt holdbar historieforskning ,var hans journalistik, i hvert fald lige på dette punkt ,fremragende og oplysende, selvom han optrådte med en faktuel forkert oplysning.

Men vi kan da ikke blive uenige om at interviewet ellers sine steder var temmeligt slapt.
F eks startede Hedegaard med 2 grove løgne, som Krasnik slet ikke reagerede på.

1) Hedegaard påstod at han i sin ungdom var " kommunist" . det er løgn, han var med i Socialistisk Arbejderparti (forkortet SAP) som var er et revolutionært trotskistisk dansk parti , ude på den alleryderste venstrefløj.Hedegård prøver med sin løgn at bilde os ind ,at han bare var almindelig harmløs mainstream kommunist, som der jo var så mange af.

") Han påstod dernæst, at dengang han virkede politisk var "ytringsfriheden ikke truet." i modsætning til nu.Her forbigår han med vilje
bombedrabet den 16. marts 1992 på Henrik Christensen som tilhørte en anden fraktion på den yderste venstrefløj, en bombe som ligeså godt kunne have landt på Hedegaards egen skrivebord. Men det passer jo selvfølgelig ikke Hedegaards agenda, at der dengang var lige så mange, eller lige så få ,
trusler imod ytringsfriheden, som nu.

Frank Hansen


"Hvis Hitler sagde, at det regnede den 1. september 1939, er det så et udsagn, der er falsk, blot fordi Hitler var krigsforbryder?
Det må da være citatets sandhedsværdi, som er relevant og det som burde diskuteres, og ikke hvem budbringeren er."

Nu snakker du om let falsificerbare meteorologiske oplysninger,men det er jo ikke det Trifkovic skriver om .
Men hvad nu hvis Hitler havde påstået, som han jo har, at jøderne havde lavet en verdensomspændende sammensværgelse for at erobre verden?
Det er fuldstændigt samme påstand Trifkovic påstår om muslimerne.
Eftersom denne, ligeså lidt som Hedegaard, kan komme med nogensomhelst dokumentation for påstanden, må man selvfølgelig, for at vurdere påstandens sandhedsindhold eller rettere sandsynlighedsindhold, vurdere mandens generelle holdninger og troværdighed,som i dette tilfælde viser sig at være 0, og hermed kan man avvise påstanden som gemen propagandaløgn eller paranoid tvangstanke.

Det er naturligvis korrekt, at mit eksempel med Hitler omfatter en type af udsagn, som det er let at falcificere, men det ændrer ikke ved det principielle i min argumentation. Det er uvidenskabeligt blot at afvise sandhedsværdien af et udsagn med henvisning til at ophavsmanden lider af en eller anden moralsk skavank. Krasnik kunne selv have overvejet, om der eventuelt kunne være noget om påstanden. I sådanne overvejelser kan man for eksempel inddrage oplysninger om Islams selvforståelse om at være andre religioner overlegen. Der kan også henvises til historiske kendsgerninger som tvangsislamiseringen af Persien og Nordafrika. Det er for billigt blot at afvise en påstand ved at skyde på afsenderen, og det virker som en dårlig undskyldning for ikke selv at tænke.

Peter Kocsis:

Jeg har - sådan som du anbefaler - set interviewet "in toto". Endda nogle gange. Imidlertid har jeg meget svært ved at give dig ret i, at den fejlagtige omtale af Trifkovic som krigsforbryder er en enkelt og nærmest betydningsløs detalje i et ellers "fremragende og oplysende" interview. Tværtimod bliver denne faktuelt forkerte oplysning fremlagt som den helt afgørende og definitive afsløring - et højdepunkt i interviewet, således som det også vil fremgå af en samlet retorisk analyse, som jeg håber senere at kunne fremlægge. Hvis jeg altså orker atter at se interviewet "in toto".

Det undrer mig, at du først kan erkende, at Krasniks karakteristik af Trifkovic er fejlagtig, men derefter alligevel ubesværet forsætter med at tale om Krasniks "afsløring af Trifkovic". Jamen, hvori består da denne afsløring, eftersom Krasniks afsløring jo er faktuelt forkert, således som du selv erkender?? Din måde at argumentere på er noget logisk rod - et klart eksempel på en cirkelslutning, hvor det, der skal bevises, allerede er forudsat som bevist.

Bedre bliver det ikke, når du forsætter med at bebrejde Hedegaard, at han ikke har foretaget "en kritisk undersøgelse" af Trifkovic's lødighed som kilde. En sådan undersøgelse ville - mener du - nemlig hurtigt have vist, at denne kilde er "fuldstændig løgnagtig" (endnu en cirkelslutning). Den slags kildekritiske undersøgelser er en elementær forudsætning for "at producere videnskabeligt holdbar historieforskning," lyder din højtidelige belæring. Men herregud - som Henrik Frost udmærket har omtalt i sin kommentar d. 1. april - begrænser Trifkovic's rolle som kilde sig dertil, at han har omtalt eksistensen den såkaldte Mekka-erklæring. Denne oplysning drejer sig altså faktisk om noget rent faktuelt - på samme måde som i Frank Hansens eksempel med Hitlers konstatering af, at der var regnvejr d. 1. september 1939. Eller mener du, Peter Kocsis, at Mekka-erklæringen er et falsum, fordi Trifkovic evt. er en slambert?? Det vil de muslimske statsledere, der forsamledes i Mekka i 1981, sandelig blive både bestyrtede og bedrøvede over at høre. Jeg er ked af at sige det, men dine argumenter hænger altså ikke sammen.

Mens du med en fobløffende overbærenhed omtaler Krasniks forkerte oplysning som "fuldstændig ligegyldig", slår du med en anderledes hårdhed ned på Hedegaard, der anklages for "2 grove løgne".

Den ene grove løgn skulle være hans omtale af, at han i sin ungdom var "kommunist", når sandheden dog er, at han var medlem af SAP og dermed trotskist! Og deri har du da ganske ret - og indbyrdes har trotskister og stalinister jo udkæmpet brave kampe om, hvem der var de sande kommunister. Men har det egentlig ret meget med denne sag at gøre?

Den anden grove løgn skulle være, at en anden trotskist - Henrik Christensen fra IS - i 1992 blev slået ihjel af en bombe (hvordan og hvorfor ved vist ingen, heller ikke Peter Kocsis). Og det er jo også ganske rigtigt. Der er før i tiden forkommet politiske drab. Man kunne også henvise til RAF, der gennem 1970 og -80'erne vel dræbte op mod 40 mennesker og lemlæstede endnu flere. Men er det tilstrækkeligt til at underbygge din påstand om, at "der dengang var lige så mange, eller lige så få, trusler imod ytringsfriheden, som nu"? Hvad har Henrik Christensens tragiske død med ytringsfriheden at gøre? Slog RAF folk ihjel i en kamp om ytringsfriheden? Jeg har lidt vanskeligt ved at relevansen af dine indvendinger.

"Men hvad rager sagen sagen?" som en dansk politiker skulle have sagt. Siges det.

Knud Bjarne Gjesing

"Den ene grove løgn skulle være hans omtale af, at han i sin ungdom var "kommunist", når sandheden dog er, at han var medlem af SAP og dermed trotskist! Og deri har du da ganske ret - og indbyrdes har trotskister og stalinister jo udkæmpet brave kampe om, hvem der var de sande kommunister. Men har det egentlig ret meget med denne sag at gøre? "

Vi snakker her om Krasniks journalistiske præstationer, og i denne forbindelse er det da ikke da uvæsentligt at han næsten inden interviewet starter ,overser så grove løgne.
Du har jo selv lige baseret din kritik på at hans journalistisk ikke var særlig .heldig fordi han selv gav en forkert oplysnig ang Trifkovic.
Så må det da være mindst lige så uheldigt, at han lader Hedegaard slippe afsted med disse løgne. Sagen er jo den at Hedegaard, når han erklærer sig for at være kommunist jo spiller på ordets brede betydning som main stream, (Der var jo masser af kommunister der IKKE var stalinister , f eks reformkommunister) Jeg mener derfor at det var rigtigt slapt af Krasnik at han ikke straks slog ned på dette detalje,at Hedegaard heller ikke dengang var " main Stream" men en ekstremist , specielt når han senere fik fisket Hedegårds voldfantasier frem ang.den fremtidige "frihedskamp",som jo står i direkte ekstremistisk sammenhæng ned hans trotskyistiske fortidige ditto.


"Hvad har Henrik Christensens tragiske død med ytringsfriheden at gøre? "

Hvad har overfaldet på Hedegaard med ytringsfriheden at gøre? en nærliggende teori er, at begge parter har et politisk ærinde ,som forsøges stoppet med vold.Der er overhovedet ingen forskel på substansen i disse to sager ,som er politisk for begge parters vedkommende. At et politisk attentat mod Hedegaard lige pludseligt skingert bliver udråbt til angreb på selve ytringsfriheden og demokratiet og den vestlige verden ,er fuldstændig latterligt.

Men du synes åbenbart ikke at mordet på effektiv vis fratog Henrik Christensens ytringsfrihed?

Og det var her at Krasnik igen svigtede Han udlod nemlig at påpege, at Hedegaards nyvundne glorie som martyr for ytringsfriheden enten var forvrøvlet idioti ,eller også, at han nødtvunget måtte dele æren med tidligere martyrer som Henrik Christensen.

"Slog RAF folk ihjel i en kamp om ytringsfriheden? "

Lige så lidt og lige så meget som ham, der forsøgte at slå Hedegaard ihjel. Forøvrigt,.jeg tror faktisk ikke, at sidstnævnte morder nogensinde har hørt ordet ytringsfrihed.


"Imidlertid har jeg meget svært ved at give dig ret i, at den fejlagtige omtale af Trifkovic som krigsforbryder er en enkelt og nærmest betydningsløs detalje i et ellers "fremragende og oplysende" interview. "

Det har jeg aldrig påstået.

Jeg skrev:

"Eftersom Krasnik i sin afsløring af Trifkovic, og hermed Hedegaard,netop herved belærte seerne om disse elementære forudsætninger for at producere videnskabeligt holdbar historieforskning ,var hans journalistik, i hvert fald lige på dette punkt ,fremragende og oplysende, selvom han optrådte med en faktuel forkert oplysning."

altså "fremragende og oplysende," netop på punktet Tripkovic. ellers skrev jeg; "at interviewet ellers sine steder var temmeligt slapt. " jeg vil med glæde komme med flere eksempler på denne manglende skarphed hos Krasnik,hvis du ønsker det.


"ser Trifkovic's rolle som kilde sig dertil, at han har omtalt eksistensen den såkaldte Mekka-erklæring. Denne oplysning drejer sig altså faktisk om noget rent faktuelt - på samme måde som i Frank Hansens eksempel med Hitlers konstatering af, at der var regnvejr d. 1. september 1939. "

Og det er her du går helt fejl i byen. pointen er nemlig , i at Trifcovic ikke bare omtaler mødet i Mekka som en vejrmelding, altså som et neutralt faktum. Denne møde var jo ingen hemmelighed, den var tværtimod kendt af eller rettere burde være kendt af alle" Islamkritikere"og alle mødets resulater er frit tilgængelige.
Pointen er, at Trifcovic i sin bog fremkommer med fuldstændig DEN SAMME PÅSTAND som Hedegaard, idet mødet paranoidt udgives som værende selve arnestedet for en gigantisk islamisk konspiration om at erobre vesten ved immigration ,hvilket også er Hedegaards egen hovedtese (i parentes bemærket i modstrid med samtlige andre kendte "Islamkritikere.")
Og herved falder alle dine argumenter om mine cirkelslutninger etc til jorden., og Krasniks fejl forbliver fuldstændig ligegyldig,fordi faktum er og bliver ,at Tripkovic er en krigsforbryder-apologet og folkemords fornægter,der her kommer med totalt udokumenterede påstande, hvis sandsynlighed jo selvfølgelig svækkes af ,at de kommer fra en, som i forvejen er kendt som en systematisk løgner og muslimhader.
Og heraf følger ,at når Hedegaard frivilligt indgår valgslægtskab med denne bizarre skikkelse, og bruger hans udokumenterede påstande som støtte for sine egne ligeså udokumenterede, så har han allerede pådraget sig guilt by association og gjort sig selv ligeså utroværdig, og det var det, Krasnik demonstrerede på fremragende vis.

Krasniks erklærede mål var at gå til Hedegaards kilder. Derfor er det ekstremt relevant om Trifkovic "var ude i et ærinde" da han fremlagde Mekka-erklæringen som et bevis på en bevidst strategi fra muslimsk side om at "erobre" Vesten.

Såvidt jeg har forstået er der bred enighed om at Mekka-erklæringen er et svar på Israels besættelse af arabiske territorier efter krigene i 1967 og 1973. Når der tales om territorier forstår de fleste kilder Golan, Gaza, Vestbreden, og Sinai - ikke Europa.

Det betyder ikke det er rigtigt. Det er muligt, at Hedegaard og Trifkovic har ret. Men så påligger det dem - og i interviewet kun Hedegaard - at redegøre for hvilke andre kilder han har.

Det er absolut redelig journalistik når Krasnik påpeger at Hedegaards eneste kilde til hans (ikke bredt accepterede) udlægning af Mekka-erklæringen er en person som har haft en rolle i Balkankonflikten.

Selvom det absolut er problematisk og forkert at Krasnik får gjort Trifkovic til krigsforbryder, så ændrer det jo ikke ved den underliggende pointe: Hedegaard har valgt en kontroversiel fortolkning af Mekka-erklæringen - som går mod den gængse opfattelse af dette dokument - med udgangspunkt i een enkelt tvivlsom kilde.

I konteksten af interviewet rejser dette to pointer:
1. Havde Hedegaard virkelig ikke andre kilder?
2. Er det generelt standarden af Hedegaards dokumentation?

Og det var jo præcis den vinkel Krasnik lagde på interviewet: Han afkrævede Hedegaard dokumentation for ellers - ta-da, trommehvirvel, retorisk slapstick - så er dine bøger, Hedegaard, jo ikke bedre end Zions Vises Protokoller.

Til Morten Ahlskov:

Dit argument løber af sporet, når du anfører, at Hedegaard "har valgt en kontroversiel fortolkning af Mekka-erklæringen." Som det nøgternt angives i Henrik Frosts kommentar d. 1. april, er Trifkovics rolle som kilde til "I krigens hus" alene denne, at det er igennem ham, at bogens forfattere er blevet opmærksomme på Mekka-erklæringen. I deres egen analyse forholder de sig altså ikke til en "kontroversiel fortolkning" af Mekka-erklæringen, men til denne erklæring selv. Om deres analyse så er korrekt eller ej, er selv sagt ikke relevant i denne forbindelse.

Til Peter Kocsis:

1)Det samme svar som til Morten Ahlskov. Henvisningen til Trifkovic i "I krigens hus" gælder det blotte faktum, at der findes en Mekka-erklæring. Hvorfra du så har den opfattelse, at "I krigens hus" skildrer denne erklæring som "arnestedet for en gigantisk islamisk konspiration" - det ved jeg sandelig ikke. Gør du?

2) Det vil nok forbavse flere end jeg, at du så hårdnakket benægter, at trotskismen er en del af den marxistisk-kommunistiske tradition. Jeg ved heller ikke, hvad du mener med dine henvisninger til en "almindelig harmløs mainstream"-kommunisme. Ja, jeg ved faktisk slet ikke, hvad det har med sagen at gøre.

3) Jeg ved egentlig heller ikke, hvorfor du absolut vil indrage, hvordan Henrik Christensen fra den trotskistiske organisation Internationale Socialister i 1992 blev dræbt ved en mystisk bombesprængning. Så vidt jeg kan forstå, opfatter du hans død som et anslag mod ytringsfriheden - ja, du kalder ham ligefrem en "martyr" - og dermed et bevis på din påstand om, "at der dengang var lige så mange, eller lige så få, trusler mod ytringsfriheden som nu."

Som sagt ved jeg knapt, hvad det har med denne debat at gøre. Imidlertid er din forklaring på, hvordan Henrik Christensens død hænger sammen med ytringsfriheden, et kosteligt eksempel på dine logiske fejlslutninger.
Du argumenterer, "at mordet på effektiv vis fratog Henrik Christensen [hans] ytringsfrihed"! Og deri har du unægtelig ret. Henrik Christensen kan rigtignok ikke ytre sig, eftersom han er blevet dræbt. Men kære Peter Kocsis - du må da kunne indse, at du ikke kan drage den konklusion, at Henrik Christensen derfor også blev dræbt som en "martyr" for ytringsfriheden!!
Hvis du bruger denne skæve "logik", kan jeg virkelig godt forstå, at du kan finde utallige eksempler på anslag mod ytringsfriheden - thi du vil jo kunne opremse enhver trussel og ethvert drab, siden Kain vrededes på sin broder Abel og slog ham ihjel.

Efterhånden har denne debat jo løbet over alle bredder i strømme af vrøvl og udenomssnak. Hvis man fortsat kan huske det, så tog den imidlertid sit udgangspunkt i et par enkle kendsgerninger:

1) Jeg påpegede over for Martin Krasnik en faktuel fejl i hans interview med Lars Hedegaard.
2)Martin Krasnik indrømmede beredvilligt, at der faktisk var tale om en fejl.

Hvorfor da dette klagekor, der efterfølgende vil argumentere for, at Martin Krasnik tog fejl, da han indrømmede sin fejl?? Er vort liv dog ikke i forvejen så tåget og svævende, at vi med glæde burde en gribe enhver kendsgerning, der kan give vore ord en smule tyngde - hvor ubetydelig denne kendsgerning end måtte være, og uanset, om vi bryder os om den eller ej? Burde vi ikke i vore drøftelser tage udgangspunkt i selv den mindste kendsgerning i stedet for at kaste den foragteligt fra os med store armbevægelser? Er det virkeligt så pinefuldt blot et øjeblik at lægge sine ideologiske fordomme og idiosynkrasier til side og forsøge at betragte en sag uhildet og med klare øjne? Gør det virkeligt så ondt? Er det så helt umuligt at tvinge f.eks. disse ord ud over sine tænders gærde: "Javist - jeg mener nu fortsat, at Hedegaards analyser er forfejlede. Men jeg må alligevel indrømme, at i denne sag blev han udsat for en urimelig anklage."

Hvis det ikke er så umuligt, synes jeg, at man skulle prøve.

Knud Bjarne Gjesing

"Du argumenterer, "at mordet på effektiv vis fratog Henrik Christensen [hans] ytringsfrihed"! Og deri har du unægtelig ret. Henrik Christensen kan rigtignok ikke ytre sig, eftersom han er blevet dræbt. Men kære Peter Kocsis - du må da kunne indse, at du ikke kan drage den konklusion, at Henrik Christensen derfor også blev dræbt som en "martyr" for ytringsfriheden!! "

Men hvordan i alverden kan du så drage den konklusion at Hedegard er en offer for ytingsfriheden?
Fordi en højreekstremist bliver ramt af en politisk attentat, så er det lige pludselig en anslag mod selveste ytringsfriheden , Danmark den vestlige civilisation og Vorherre,men når en venstreorienteret bliver ramt så er det bare en almindelig politisk mord som der forekommer 12 på dusinet?

"Det vil nok forbavse flere end jeg, at du så hårdnakket benægter, at trotskismen er en del af den marxistisk-kommunistiske tradition. "

Det har jeg ikke benægtet nogen steder,men du du ikke i stand til at forstå at indenfor samme tradition var der en brd vifte af reele modsætninger, hvoroi Hedegaard befandt sig på det extreme venstre med revolutionære voldsfantasier etc, og det er disse der går direkte igen i hans nuværende krigsmetaforer og beredvillighed til at ty til vold og terror når tiden er inde etc.

"Hvorfra du så har den opfattelse, at "I krigens hus" skildrer denne erklæring som "arnestedet for en gigantisk islamisk konspiration" - det ved jeg sandelig ikke. Gør du? "

Frost skriver:

”I krigens hus” står der om Mekka-erklæringen: at den er ”en forsigtigt formuleret understregning af sammenhængen mellem Dar al-Islam og udflytterkolonierne og af deres fælles mission”

Her ses konspiratinsteorien i fuldt flor.

Sagen er at de ikke finde nogen " udflytterkolonier" nogen steds,og heller nogen" fælles mission "ang. nogen territorielle krav om nogetsomhelst.
Hele erklæringen er udelukkende et økumenisk forsøg på at forsone de hinanden fanatisk blodigt bekæmpende parter indenfor Islam.



konspirationsteorien ses i fuld udblæsnig allerede i bogens titel:" I krigens hus: Islams kolonisering af Vesten"



Der findes ingen Islamsk kolonisering af vesten . Dette er udelukkende forfatteres paranoia, ligeledes påstand om at er Vesten"i disse år er udsat for et erobringsforsøg" fra alverdens muslimer.

Michael Jarlner skriver med rette:

Bogen fremstiller i det hele taget verdens flere end en milliard muslimer - europæere såvel som arabere, asiater, amerikanere og så videre - som en veldefineret monolit, der mere eller mindre bevidst lader sig dirigere af et præsteskab, der har erobringen af Vesten som topprioritet.

»Ifølge visse prognoser - som ganske vist er usikre, da man ikke tæller religiøst tilhørsforhold - vil Sverige og Holland have muslimsk flertal om 30 år«, lyder det i bogen, hvis grove generaliseringer af muslimer og præsteskab i sig selv er det rene nonsens.


De tre har heller ikke skrupler ved at citere den omstridte forfatter til bogen 'Civilisationernes sammenstød', amerikaneren Samuel Huntington, for at »muslimer er langt mere tilbøjelige til at lade sig inddrage i voldelige, etniske konflikter end alle andre grupper«.

Målet med bogen er så åbenlyst ikke at analysere og komme med forslag til løsninger af problemer, tværtimod gør forfatterne et stort nummer ud af at mistænkeliggøre de mennesker, som har forsøgt at åbne for en konstruktiv debat om den måde, europæiske muslimer praktiserer deres religion på.

For sagen er jo, at der faktisk i dag foregår en livlig debat mellem muslimer og ikkemuslimer om, hvordan rammerne for religiøs udøvelse kan passes ind i Vestens stadig mere multietniske samfund.

Med sin tilgang og til tider direkte ondskabsfulde tone er bogen snarere et bidrag til de kræfter, som ser en interesse i at lægge danske og udenlandske muslimer for had. Som sådan bidrager den højst til den fragmentering af vort samfund, som bogen fremmaner som et fremtidsscenario, men som jo kun virkeliggøres, hvis de forskellige grupper - ligesom de tre forfattere - insisterer på konflikt frem for dialog."

Knud Bjarne Gjesing,

jeg forstår ikke, hvor du ser noget "klagekor", der mener, "at Krasnik tog fejl, da han erkendte sin fejl". Så vidt jeg kan se, er der ingen her, der overhovedet anfægter, at det er klart forkert og kritisabelt at betegne Trifkovic som krigsforbryder - enten det så er en mindre fortalelse eller en grov misforståelse fra Krasniks side.

Det er et glimrende arbejde, du har gjort med at få dette slået fast, men der er ingen grund til at vedblive med at slå denne længst åbne dør ind igen og igen. Som Morten Ahlskov også påpeger, er det centrale spørgsmål mht. Krasniks inddragelse af ham, om han er en troværdig kilde eller ej. Og der er ret nemt og hurtigt at afgøre, at det er han helt åbenlyst ikke. Uanset, hvor centralt hans citat så er eller ej, så er det indlysende uklogt at henvise til en angiveligt muslimsk begyndende gennem en "Srebrenica-benægter". Uanset, om David Irving har beskrevet fordrivelsen af sudetertyskere ret nøgternt, er han naturligvis også et skidt valg af kilde.

På samme måde, når Hedegaard lader til at mene, at det er en legitim bekymring, om Obama i virkeligheden er muslim, og om han har fusket med sin fødselsattest. Det er jo helt entydigt dokumenteret med flere uafhængige eksaminationer af flere varianter af hans fødselsattest, at den sgu er god nok, ligesom hans fødsel også annonceredes i en hawaiiansk lokalavis. At der alligevel åbenbart er en tredjedel af amerikanerne, der nægter at tro på dette, er således udelukkende et udtryk for en foruroligende paranoia. Ligesom det omkring Obamas religion: Manden er medlem af en kristen menighed, gift med en kristen kone og opdraget af en kristen mor og bedsteforældre, og hans muslimskfødte far forsvandt ud af Obamas liv, før han nærmest har haft egne erindringer. At hengive sig til spekulationer om, at dette skal dække over en skjult muslimsk tro, er derfor også mere end almindeligt paranoidt.

Når man som Hedegaard er meget opsat på at fremhæve, at man ikke dyrker sammensværgelsesteorier, er det overordentlig uklogt at alliere sig med folk, hvis synspunkter forudsætter eksistensen af en større sammensværgelse, der som minimum inkluderer kenyanske og amerikanske myndigheder, uafhængige kontrolinstanser og hawaiianske lokalaviser gennem de sidste 50 år.

Det er derfor selvsagt heller ikke godt nok bare at sige, at "det kan man virkelig ikke vide noget om" mht. Obamas religion eller fødselsattest. For jo, alt dette ved de fleste, der har fulgt bare lidt med i f.eks den nylige amerikanske valgkamp, og Hedegaard og andre fra Trykkefrihedsselskabet har jo tydeligvis læst deres inviterede samarbejdspartneres skriverier og udtalelser ganske udførligt og er endda bedre inde i sagen end de fleste. At han ikke kan bekvemme sig til bare at gøre det eneste fornuftige og lægge afstand til disse sammensværgelsesteorier og -teoretikere, er intet mindre end beskæmmende og uværdigt for en begavet og oplyst mand.

Jeg er i øvrigt helt enig i, at politisk islam er et fænomen, man absolut ikke skal tage på med fløjlshandsker, men derfor er det så meget desto vigtigere at bestræbe sig endog særdeles grundigt på at skille skidt og kanel. Der er naturligvis en kerne af sandhed i Hedegaards frygt, men det forekommer mig unægteligt, at han ad åre er gerådet mere og mere ud i retning af, at enhver kritik af noget muslismsk er god og må forsvares til sidste blodsdråbe. "Min fjendes fjende er min ven" kan være en nødvendig logik for at overleve, når man er akut truet på sin eksistens, men i mere fredelige situationer er det som regel en skidt strategi. Der mener Hedegaard muligvis, at vi allerede befinder os, men det er altså her, at det bliver lidt for paranoidt til mig. Danmark var trods alt ikke besat endnu, sidst jeg tjekkede.

Kære CB Harder

Jeg kan forsikre dig om, at jeg er også er træt af vedvarende at påpege det enkle, at Krasnik gjorde sig skyldig i en elementær og fatal faktuel fejl!! Men det er øjensynligt nødvendigt for at holde folk fast på, at dette er denne debats anliggende.

I stedet kommer der så forskellige indvendinger, hvor man indrømmer, at Krasniks research ganske vist ikke har været tilstrækkelig grundig, og at Trifkovic rigtignok ikke har gjort sig skyldig i krigsforbrydelser - men at han i øvrigt er et skrækkeligt menneske, der let kunne have fundet på det!! Og fordi han er så skrækkeligt et menneske, er han heller ikke troværdig som kilde.

Disse indvendinger vanskeliggøres dog af, at som sagen forelægger, gælder henvisningen til Trifkovic i "I krigens hus" alene dette, at der findes en Mekka-erklæring. Og dette er jo uomtvisteligt sandt, uanset hvor skrækkelig Trifkovic end måtte være.

Du varierer så indvendingen til, at Diane West jo har været inviteret som taler i Trykkefrihedsselskabet, og at Hedegaard derfor "lader til at mene, at det er en legitim bekymring, om Obama i virkeligheden er muslim." Og deraf kan man se, at Hedegaard generelt er dårlig til at vurdere sine kilders troværdighed.

Nu har jeg aldrig set, at Hedegaard har bifaldet eller blot vist interesse for påstanden om, at Obama skulle være muslim. Har du? Jeg ved heller ikke, hvad Diane West har talt om i Trykkefrihedsselskabet - men jeg tvivler på, at det har været om dette emne. I øvrigt behøver man jo langt fra at sympatisere med en persons synspunkter, fordi man inviterer denne person til at holde et foredrag. Eller til at blive interviewet!

I det hele taget synes jeg, at interviewets Obama-afsnit var grotesk. Krasnik råber: "Jeg tror faneme ikke, at Obama er muslim - gør du? Ja eller nej??", og Hedegaard svarer to gange, at det ved han virkeligt ikke. Alene dette, at Krasnik sidder og råber op om, hvad han TROR, mens Hedegaard svarer med, hvad han IKKE VED, gør jo kommunikationen absurd. Kunne du forestille dig en tilsvarende situation, hvor Hedegaard pludseligt råbte til Krasnik: "Du er ansat på en tv-kanal, hvor der produceres programmer om åndeuddrivelser og besættelse af onde ånder. Jeg tror faneme ikke på onde ånder - gør du? Ja eller nej??"

Taktisk set er det vel dumt, at Hedegaard ikke i stedet afviser spørgsmålet og spørger, hvad det egentlig har med sagen at gøre. Men alligevel er hans svar jo korrekt - han ved det ikke og interesserer sig formodentligt heller for det.

Så jeg synes ikke, at du kan gøre Hedegaard ansvarlig for, hvad oplægsholdere i Trykkefrihedsselskabet i øvrigt måtte have af meninger. Jeg gælder ganske udmærkede mennesker, der tror, at CIA stod bag mordet på Kennedy. Ja, jeg kender så galt nogle, der tror eller har troet, at den økonmiske krise ville være løst, hvis alle ville arbejde 12 minutter mere om dagen :)!! Men i andre henseender anser jeg dem da for aldeles fornuftige og rimelige.

Kort sagt: et udsagns sandhedsværdi må afhænge af udsagnet selv - og ikke af, hvem der fremsætter udsagnet.

PS Jeg kan se, at du også har sendt en kommentar til Galleri Svinestien, men af en eller anden grund sidder den fast i spamfiltret. Jeg tror også, at dette kan gælde for svar på begge indlæg.

Åh nej - nu blev mine kloge ord igen til typografisk sildesalat!! Hvorfor sker det bestandigt for mig? Det skulle vel ikke være en konspiration? CB Harder - jeg prøver at skrive dit indlæg ind på Galleri Svinestien og svarer dig der.

Hej, Knud Bjarne,

tak for svar. Generelt vil jeg mht. Trifkovic sige, at hvis man først har opdaget, at visse folk ikke er til at stole på, er det bedst at holde sig helt fra at bruge dem som kilder. Også for ens eget budskabs skyld. Som akademiker ved du jo bedre end de fleste, at citationer altid er en form for anerkendelse. Hvis det blot er noget banalt, man har brug for, kan det stort set altid findes andetsteds.

Hvis Trifkovic havde sagt noget vanvittigt omkring tysk litteratur eller global opvarmning, havde det selvfølgelig næppe givet de samme problemer. Men denne anbefaling gælder i særlig grad, når man bruger anløbne folk som kilder indenfor netop det emne, hvor de har blameret sig - og da i endnu højere grad, når man tilmed har blameret sig indenfor den genre, der hedder benægtelse af folkemord. Man kan jo næppe forholde sig til indholdet i selv den banaleste sandhed fra David Irving uden at tænke på hans forfærdelige holdninger til Holocaust - kunne du forestille dig at bruge ham som kilde til noget som helst, du selv gik ind for, eller endda i forbindelse med f.eks selv aldrig så berettiget kritik af Israel?

Og jeg synes også, at du viger lidt for nemt udenom Hedegaards svar mht. Obama. Truslen fra Islam er det eneste emne, Diana West har gjort sig bemærket indenfor, og man kan vanskeligt tro andet end, at hun også var inviteret af TFS til at diskutere noget, der handler om et eller andet relateret til dette. Og når Diana West påstår, at Obama er muslim (West mener åbenbart, at dette i sig selv tangerer en forbrydelse) og har svindlet med sin fødselsattest), insinuerer eller anklager hun direkte Obama for i hemmelighed at være med i en sammensværgelse og have skjulte motiver til at styrke den politiske islam. Det er ikke langt fra dette til Hedegaards synspunkter om "dhimmificering" af institutionerne.

Det er derfor et helt rimeligt og forventeligt spørgsmål at stille Hedegaard, om han tror på den slags sammensværgelsesteorier.

Og jvfr. dit eksempel om onde ånder: Hvis Krasnik i et tidligere program om kritik af højrefløjspolitik havde inviteret en mand, der mente at Pia Kjærsgaard var besat af onde ånder, så ja, så ville det selvfølgelig være et overordentlig relevant spørgsmål, hvis Hedegaard i et interview spurgte Krasnik om, hvorvidt han selv troede, at Pia Kjærsgaard var besat af onde ånder. Og hvis Krasnik svarede, at det kunne han jo ikke være sikker på, og at 33% af hans venner, inkl. mange fornuftige mennesker, anså det for sandsynligt - hvad ville du så sige til mig, hvis jeg bagefter brugte oceaner af tid på at diskutere Hedegaards "ubehagelige tone" eller "aggressive interviewteknik" i stedet for at fokuserer på hovedsagen, nemlig at Krasnik havde afsløret, at han ikke var rigtig vel forvaret? Måske, at jeg kom med letgennemskuelige bortforklaringer for at undgå at forholde mig til ubehagelige og selvafslørende påstande?

Nej, det eneste fornuftige svar, Lars Hedegaard skulle have givet, var naturligvis, "Nej, selvfølgelig ikke, og det tager jeg skarpt afstand fra - men det mener jeg heller ikke er relevant, for det var ikke det, West var inviteret for at tale om". Så havde han kunnet lukke hele sagen der. I stedet rodede han sig ud i noget omkring, at 33% af amerikanerne mener dette, og at det må man jo have lov at mene, og at han i øvrigt ikke kan vide dette. Dette er jo latterligt.
For jo, selvfølgelig kan Hedegaard vide, at Obama ikke er muslim, og at han heller ikke har fusket med sin fødselsattest. Det kan man afgøre efter mindre end 2 minutters googling - medmindre man altså tror på, at alle de officielle kilder også er med i sammensværgelsen. Du ved jo udmærket, at Hedegaards argumentation vanskeligt kan tages som udtryk for andet end, at det er et legitimt/seriøst synspunkt at være tilhænger af disse sammensværgelsesteorier. Og det er jo meget uklogt af Hedegaard, når han nu netop ikke ønsker at blive beskyldt for at dyrke sammensværgelsesteorier. Mvh Christoffer

Kære Chr. Bugge Harder

1)Om Trifkovic som kilde: Du kan muligvis have ret i, at et citat giver en form for autoritet til kilden. Men i dette tilfælde var der jo ikke tale om et citat. Trifkovic bliver kun nævnt i en fodnote i "I krigens hus", fordi han har omtalt eksistensen af Mekka-erklæringen - og derefter analyserer Hedegaard og de andre forfattere denne erklæring ud fra selve kilden - nemlig Mekka-erklæringen selv. Henvisningen gælder altså en rent faktuelt kendsgerning - og ikke en tolkning el.lign.
2) Om Diana West: Så vidt jeg ved, har hun ugentlige klummer i bl.a. The Wall Street Journal, The Washington Post og The Weekly Standard, så hun kan vel næppe skrive om Obamas fødselsattest hver gang! Og som sagt: fordi man inviterer en person til at holde et foredrag, bliver man ikke dermed ansvarlig for foredragsholderens synspunkter.
Det er dette, jeg ville belyse med eksemplet med "Åndernes hus". Hedegaard kan ikke gøres ansvarlig for, hvad en foredragsholder måtte fremlægge af synspunkter i et oplæg i Trykkefrihedsselskabet - lige så lidt som Krasnik kan gøres ansvarlig for, hvad der i øvrigt sendes på DR2.
3) Jeg giver dig ret i, at Hedegaard kom kluntet ud af Obama-spørgsmålet. Men jeg synes nu ikke, at han gav udtryk for støtte nogen konspirationsteori. Man kan vel sige, at han med sit gentagne "det ved jeg ikke" nægtede at tage stilling.

Vh. Knud Bj. Gjesing

Kære Knud,

Det er relevant og problematisk at Hedegaard nævner Trifkovic som kilde til Mekka-erklæringen - også selvom Hedegaard (og Brix) derefter går til selve erklæringen.

Den gængse opfattelse er at Mekka-erklæringen (fra 1981) er et svar på Israels besættelse af arabiske territorier - ikke et dekret om erobring af Vesten.

Det virker oplagt at Hedegaard (og Brix) har stødt på erklæringen under læsning af Trifkovic's tekster og derfor benyttet samme tolkning som ham af indholdet.

Havde de hørt om teksten fra anden side og indplaceret den i den gængse kontekst havde deres kontroversielle tolkning næppe været mulig.

Det sætter derfor et stort spørgsmålstegn ved Hedegaards metode. Hvorfor er han ikke blevet opmærksom på de gængse fortolkninger? Er han konspirationsteoretiker eller bare doven?

Og det er jo ikke som om Mekka-erklæringen er et hemmeligt dokument der har været forsøgt skjult for omverdenen. Nej, det har ligget åbent (formodentlig på både arabisk og fransk - og måske endda engelsk) på OICs hjemmeside!

Så enten må du finde dig i at Trifkovic er vigtig som kilde eller også må du forklare hvorfor Hedegaard ikke har andre kilder til sin kontroversielle udlægning af Mekka-erklæringen.

Her er teksten til Mekka-erklæringen (1981) i øvrigt (ikke verificeret): http://groups.yahoo.com/group/MahdiUnite/message/13552