Attentatmandens navn må ikke nævnes, da der 30. april 2014 blev udstedt navneforbud i Hedegaard-sagen (http://denfrie.blogspot.dk/2014/05/kbenhavns-politi-har-udsendt-en.html?zx=1d5608d43a9ec435), hvilket betyder, at det ikke er tilladt offentligt at gengive den mistænktes navn, stilling eller bopæl.
Attentatmanden, som Lars Hedegaard efter meddelelsen om, at han skal møde i retten, konsekvent har omtalt som Børge Hansen, var forklædt som postbud, da han 5. februar 2013 mødte op på Lars Hedegaards daværende adresse på Pelargonievej på Frederiksberg. Her forsøgte attentatmanden at skyde Lars Hedegaard i hovedet, da han afleverede en pakke. Attentatetforsøget er indgående beskrevet i Lars Hedegaards bog:
"Allerede da jeg så mandens ansigt fra mit vindue, burde jeg have fornemmet, at noget var galt. Han var ganske vist iført postens røde jakke med et stort logo på ryggen, men der var noget forkert ved ham. Det var ikke, fordi han tydeligvis var af anden etnisk herkomst, som det hedder i aviserne. Der var noget i hans blik, der burde have fået mig til at smække vinduet i og bede ham smide en seddel i min postkasse, så jeg kunne hente pakken senere.
Postbuddet så bange ud. Det kan jeg godt forstå i lyset af den handling, han nu skulle udføre."
Også Jacob Kvist fra forlaget People's Press, der har udgivet Attentatet, skal give møde i retten.
Lars Hedegaard og Jacob Kvist forventer, at retten 26. februar forbyder Attentatet og inddrager restoplaget af bogen. Attentatet kan i øjeblikket købes i velassorterede boghandler og i flere af Dansk Supermarkeds butikker.
Attentatmandens advokat er Thorkild Høyer, der også har repræsenteret terrordømte Sam Mansour (tidligere kendt under navnet Said Mansour) - et hverv, der drev advokaten til tårer (http://nyheder.tv2.dk/krimi/2014-11-26-topadvokat-broed-i-graad-under-terrorsag).
Ven med afdød IS-terrorist
Lars Hedegaards attentatmand blev anholdt 25. april 2014 i Tyrkiet, men sat på fri fod af de tyrkiske myndigheder i september 2014 i forbindelse med en fangeudveksling mellem Tyrkiet og Islamisk Stat. Selvom attentatmanden ikke længere er fængslet, og det er uklart om, det nogensinde bliver muligt at fremstille ham i retten, har advokat Thorkild Høyer brugt meget energi på at kræve navneforbuddet opretholdt.
Trykkefrihedsselskabets nuværende formand, Katrine Winkel Holm, har i sin egenskab af redaktør af Trykkefrihed været afhørt af politiet, fordi attentatmandens navn er nævnt i en artikel på Trykkefrihed. Desuden har Københavns Politi ønsket at afhøre undertegnede, hvilket endnu ikke har været muligt.
Flere oplysninger om Hedegaards attentatmand er den seneste tid dukket op i offentligheden. Blandt andet har den ofte velunderrettede blog Syrien Blog (https://syrienblog.net/artikler/portraetter/personer/mohammed-basil-el-cheikh/) postet fotos af attentatmanden. Samtidig fremgår det af bloggen, at attentatmanden i 2006 blev student fra Frederiksberg Gymnasium sammen med den senere IS-kriger Rawand Dilsher Taher, som han havde et nært forhold til.
Berlingske skriver (http://www.b.dk/globalt/usa-draebte-dansk-is-kriger-i-raqqa), at Rawand Dilsher Taher blev dræbt i et amerikansk droneangreb 7. december i Raqqa, der er Islamisk Stats hovedstad. Ifølge en talsmand i den amerikanske hær var Rawand Dilsher Taher "en katalysator for eksterne operationer", "et betroet medlem af Islamisk Stat, og tilknyttet ledelse og kontrol, samtidig med at han også stod for håndtering og viderebringelse af penge og udstyr".
Den syriske aktivistgruppe, Raqqa is Being Slaughtered Silently, fortæller til Berlingske, at Rawand Dilsher Taher, der brugte dæknavnet Abu Maryam al-Kurdistani, var i ledtog med den del af Islamisk Stat, der planlagde og udførte terrorangrebene i Paris i november 2015.
"Han kendte til hver eneste detalje i Paris-angrebene og var i kontakt med nogle af gerningsmændene både før og efter angrebene," fortæller et medlem af aktivistgruppen til Berlingske.
