Mens Muhammed-krisen var på sit højeste, var der knap tid til at beskæftige sig for de danske imamers forbindelser med jihadistiske kredse, og nu synes der ikke at være nogen særlig interesse. Alligevel tyder meget på, at regeringen og PET burde kikke på de danske imamers omgangskreds
Efter i længere tid at have ligget inde med bunker af dokumenter, som de amerikanske tropper havde erobret i forbindelse med krigshandlinger i Afghanistan og Irak, er den amerikanske regering for nylig begyndt at offentliggøre nogle af de nu tilgængelige papirer, bl.a. papirer der viser, at forbindelserne mellem Saddam Hussein og Osama bin Laden har været en del tættere, end vestlige iagttagere hidtil har troet.
Ud fra et dansk synspunkt er især én af de nye oplysninger af særlig interesse, fordi den kaster lys over en af hovedmændene i holdet af herboende imamer, som under Muhammed-krisen rejste rundt i Mellemøsten, nemlig lederen af Det Islamiske Trossamfund Ahmed Abdelrahman Abu Laban.
Siden New York Times skrev om sagen i sommeren 2004, har det været kendt, at Osama bin Laden i midten af 1990erne pressede på for at få Irak til at give en ekstremistisk saudi-arabisk prædikant taletid på irakisk fjernsyn. Men det er først for nylig kommet frem, hvem det var, der skulle promoveres i Irak, og som Saddam Husseins udsendinge diskuterede på et møde med Osama bin Laden i Sudan i februar 1995.
Interessant person
Navnet er Salman al-Ouda, og han er en meget interessant person. Al-Ouda og hans bedre kendte kollega Safar al-Hawali, der ligeledes stammer fra Saudi-Arabien, har længe været ledende skikkelser i islamistiske kredse. På grund af deres oppositionsvirksomhed efter Golfkrigen blev de begge arresteret af de saudiske myndigheder i 1994 og slap først ud af fængslet fem år senere. Ifølge det amerikanske tidsskrift Weekly Standard, der normalt er velunderrettet om islamisk terrorisme og dens forbindelser med det tidligere irakiske regime, har i hvert fald al-Ouda fortsat sin at støtte til antiamerikanske voldshandlinger efter sin løsladelse.
Det har også længe stået klart, at al-Ouda er en ven af Osama bin Laden, som i flere propagandavideoer har rost ham for at have "oplyst" muslimske unge og for hans støtte til den hellige krig.
Også i Irak har al-Ouda været aktiv. Sammen med 25 andre saudiske "lærde" udsendte han i november 2004 en erklæring, der opfordrede til hellig krig mod "besætterne".
Året forinden - nemlig den 28. april 2003, efter den amerikansk-ledede invasion af Irak - sluttede al-Ouda sig til en gruppe på 225 islamiske "lærde" og forretningsmænd under ledelse af den tidligere omtalte Safar al-Hawali. Den israelske terrorforsker Reuven Paz har karakteriseret denne gruppe som "Den globale jihads øverste råd". Selv kaldte gruppen sig "Den Globale Anti-aggressions-kampagne", og i en engelsksproget erklæring gjorde den sit bedste for at fremstå som fredelig.
Men på typisk islamistisk maner lagde organisationen også en arabisksproget erklæring ud på sin hjemmeside (der i mellemtiden er lukket), hvor generalsekretær Safar al-Hawali i det aggressive sprog, der er typisk for radikale islamister, rasede mod "korsfarerne". Ifølge Reuven Paz er stifterne "personer, der er kendt for at støtte den globale jihad-skoles antivestlige kamp. Nogle af dem er meget populære blandt generationen af unge al-Qaeda-støtter i den arabiske verden."
Forbindelser til bin Laden og Madrid
Blandt de stiftere, som Reuven Pax særligt bed mærke i, var ingen ringere end den "danske" imam Ahmed Abu Laban, som altså for tre år siden optrådte arm i arm med to ledende islamister, der er kendt for deres nære forbindelser til Osama bin Laden (1).
I en artikel i det amerikanske tidsskrift The National Interest (2) har Erick Stakelbeck fra forskningsinstituttet The Investigative Project i Washington D.C. betegnet Abu Labans kolleger Safar al-Hawali og Salman al-Ouda som Saudi-Arabiens to mest berygtede prædikanter. De to "vækkelses-sheiker", som de kaldes i islamistiske kredse, har ifølge Stakelbeck tilbragt over ti år med at prædike død over Amerika og knytte forbindelser til medlemmer af al-Qaeda. "Deres fatwaer, der afspejler saudiernes totalitære wahhabistiske ideologi i sin mest ekstreme form, har tjent som inspiration for Osama bin Laden og adskillige af flykaprerne fra 11. september."
Da en af flyterroristerne fra 11. september 2001, Saeed al-Ghamdi, optog sit testamente på videofilm i december 2000, roste han både al-Hawali og al-Ouda. I al-Qaedas propagandavideo "Bosniens martyrer" beskrives al-Ouda som en af de vigtigste støtter for Balkans hellige krigere.
Ifølge Weekly Standards internetudgave 24. marts 2006 er der også materiale, der knytter al-Ouda til en af de mistænkte bagmænd bag bombesprængningerne i Madrid i 2004, nemlig den tidligere egyptiske sprængstofekspert Rabei Osman Ahmed. Under samtaler, der blev aflyttet af de italienske myndigheder, sagde Ahmed, at Salman al-Ouda betød "alt, alt" for ham, og at "jeg arbejdede for ham i Spanien." Præcis hvad dette arbejde er gået ud på, fremgår dog ikke.
Glæde over 11. september
I flere særlige kommunikéer har Osama bin Laden bekræftet sine nære forbindelser til de to vækkelses-sheiker, som han har taget i forsvar over for de saudiske myndigheder. Der er da også klare paralleller mellem bin Ladens og vækkelses-sheikernes tankegang. I bogen Vredens dag, som han udsendte i 2001, forudså al-Hawali, at de kristne og jøderne vil lide et afgørende nederlag i 2012, hvilket vil føre til islams uindskrænkede herredømme. I et "Åbent brev til præsident Bush" dateret 15. oktober 2001, udtrykte al-Hawali sin glæde over begivenhederne den 11. september, som han beskrev som en forløber for en kommende apokalyptisk hellig krig mellem islam og Vesten.
Vækkelses-sheikernes budskab retter sig ikke kun mod Vesten men i lige så høj grad mod den islamiske verden. I begyndelsen af 1990erne forlangte de, at Saudi-Arabiens kong Fahd skulle sikre en streng implementering af sharia-loven. De mente åbenbart ikke, det var tilstrækkeligt med offentlige henrettelser, piskning osv.
Safar al-Hawali og Salman al-Oudas indflydelse strækker sig langt ind i Vesten, hvor deres had-videoer har kunnet købes i adskillige moskéer i Hamburg, Amsterdam og London, og de har også tilhængere i USA.
Hvad vidste Abu Laban og hvornår?
Hawali og Oudas veldokumenterede holdninger og aktiviteter er med andre ord ikke af ny dato, og man kan vanskeligt forestille sig, at imam Abu Laban har været uvidende om hvad slags mennesker, han entrerede med, da han i april 2003 sluttede sig til de to ærkeislamisters selskab. Ligeledes har man svært ved at tro, at de øvrige danske imamer, der sammen med Abu Laban har gjort deres yderste for at opvigle til had mod den danske regering og Jyllands-Posten, ikke har kendt til hans politiske kontakter til ledende personer i omegnen af al-Qaeda.
Det gælder naturligvis også de imamer, som PET i den senere tid har rost for deres modererende indflydelse, og hvis "dæmonisering" på det seneste er blevet beklaget af chefkriminalinspektør i PET, Hans Jørgen Bonnichsen.
Abu Laban har i øvrigt ikke forsøgt at lægge skjul på sin sympati for Osama bin Laden og al-Qaeda. Under en fredagsbøn få dage efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 lovpriste han Talebanerne og sagde, at han ikke kunne fælde tårer for ofrene. Han har også rost Osama bin Laden for hans asketiske livsstil.
Som professor i Mellemøstlige studier ved Florida Atlantic University, den libanesisk-fødte Walid Phares, har bemærket (3), så tyder Abu Laban-delegationens valg af kontakter i Mellemøsten på, at jihadistiske kredse for længst havde besluttet at starte en anti-dansk og anti-vestlig intifada og af grunde, der intet havde med tegningerne at gøre. De tjente derimod som påskud for de voldsomme aktiviteter. Ifølge Walid Phares "Overdrager man ikke dossieret (den meget omtalte mappe med diverse tegninger etc., som den danske imam-delegation rejste rundt med i Mellemøsten, red.) til Hassan Nasrallah fra Hizbollah, Egyptens Muslimske Broderskab, Hamas og regionens andre salafister for at udbede sig nogle bønner: Casus belli forelå allerede, og det var ikke de danske tegninger. Den drejede sig om større sag: En som en repræsentant for en amerikansk islamisk gruppe på CNN kaldte 'en strategisk forandring i verdensforholdene siden 11. september'." (4)
Gammel kærlighed
Som allerede omtalt, går Abu Labans forbindelser til de mest voldelige islamistiske kredse adskillige år tilbage. I oktober 1995 anførte han således en skare på 500 muslimske demonstranter i København(5), der vendte sig mod den formodede arrestation af Abu Talal al-Qassimi, talsmand for den egyptiske terrororganisation Gamaa Islamiya, der i begyndelsen af 1990erne stod bag en brutal terrorkampagne mod den egyptiske regering og dræbte vestlige turister i landet(6). Mange af bevægelsens ledere flygtede til Europa, hvor de fik politisk asyl. Således opnåede toplederen Abu Talal al-Qassimi, som i 1981 havde været indblandet i mordet på den egyptiske præsident Anwar Sadat, i 1993 politisk asyl i Danmark. Her fortsatte han med at udgive Gamaa Islamiyas blad Al-Murabitun - i øvrigt i samarbejde med Osama bin Ladens senere højrehånd Ayman al-Zawahiri, som også opholdt sig i København i midten af 1990erne (7).
Al-Qassimi fortsatte også med sine internationale jihad-aktiviteter, idet de danske myndigheder tillod ham fri ind- og udrejse af landet. Han forsvandt, efter at han 18. september 1995 var blevet beordret til at forlade Kroatien.
På det tidspunkt havde al-Qassimi pådraget sig den amerikanske Clinton-regerings opmærksomhed, idet han optrådte på det amerikanske justitsministeriums liste over mulige medsammensvorne af den "blinde sheik" Omar Abd al-Rahman og ni andre muslimer, som var blevet idømt lange fængselsstraffe for bl.a. det første bombeattentat mod New Yorks World Trade Center i 1993. I øvrigt var der tætte forbindelser mellem Abu Laban og den blinde sheik, som han havde modtaget i sin moské i København i 1990 (8).
Associated Press citerede den københavnske demonstrations leder Ahmed Abu Laban for det synspunkt, at Egypten, De Forenede Stater og Kroatien havde draget fordel af al-Qassimis forsvinden. Før demonstrationen, hvori deltog al-Qassimis gravide hustru Amani Farouk, blev opløst, hævede deltagerne næverne og råbte "Gud er stor" foran den kroatiske ambassade(9).
Bekendelse til terror
I 2001 havde den libanesiske journalist Camille Eid held til at købe et bånd med en tale, som al-Qassimi i 1994 havde holdt i en moské tilhørende Milanos Islamiske Kulturinstitut - på det tidspunkt var Milano, København og Wien Gamaa Islamiyas vigtigste støttepunkter.
Talen var en åben bekendelse til terrorisme: "Islam er styrkens religion, og muslimen har pligt til at være terrorist i den forstand at han må terrorisere Allahs fjender til at tilstå de troende fred og sikkerhed. Terrorisme mod Guds fjender er en pligt i vores religion. Enhver der opgiver jihad, lever i ydmygelse." (10)
Af dokumenter, som i 1995 blev beslaglagt af det italienske politi under en razzia mod Milanos Islamiske Kulturinstitut, fremgik, at Gamaa Islamiya i 1993 havde mødtes i København, hvor man havde oprettet "Den Europæiske Unions shura-råd" - en paneuropæisk organisation, der havde til opgave at drøfte hvordan man kunne "støtte grupper i Nordafrika", hvordan man kunne udnytte humanitære organisationer og velgørende institutioner til fremme af Gamaas sag" og - særlig interessant - "hvordan man kunne skære halsen over på folk." (11)
Et andet dokument - med titlen "Det islamiske arbejdscharter" - der blev fundet ved samme lejlighed, og som ifølge den førende terrorekspert Lorenzo Vidino rummer en total afsløring af Gamaa Islamiyas europæiske dagsorden, rummer følgende udsagn: "Som muslimer har vi fået til opgave at sikre Guds lovs overherredømme på jorden og ikke at tillade nogen gruppe på jorden at herske uden Guds lov. Vi bekæmper enhver, der nægter at adlyde. ... Vore fjender er: kristne, jøder, frafaldne, de som tilbeder koen (dvs. hinduer, red.) og ilden (dvs. tilhængere af den gamle iranske religion, red.), vore verdslige regenter, der står i vejen for islams love, og hyklerne." (12)
Mere jihad
Det er vanskeligt at forestille sig, at imam Abu Laban skulle være ubekendt med det program, som Gamaa Islamiyas repræsentanter i København søgte at udbrede. Ifølge Lorenzo Vidino optrådte Abu Laban som oversætter og assistent for al-Qassimi i midten af 1990erne, dvs. mens han havde operationsbase i København (13). Efter 11. september betegnede forfatteren til bogen Inside Al Qaeda, Rohan Gunaratna Abu Laban som en islamisk ekstremist og anklagede ham for at samle penge ind til terrorvirksomhed og for at stå i forbindelse med Osama bin Laden (14). Abu Laban truede Gunaratna med retssag, men den synes ikke at være blevet til noget.
Men hvorfor skulle han også bekymre sig om den slags anklager, når hverken de danske eller andre myndigheder åbenbart er parate til at krumme et hår på hans hoved, og når han har sin fulde frihed til at videreføre sin jihad både ude og hjemme?
Den 22-23. marts 2006 var han således atter i Mellemøsten - denne gang i Bahrain - sammen med fem andre danske imamer for at deltage i et møde med 300 muslimske "lærde" med det formål at oprette en ny "International Organisation til Forsvar for Profeten". Meningen var at iværksætte relevante aktiviteter mod enhver, der fornærmede islam, Koranen og profeten, som det fremgik af mødets kommunike. Til det formål ville man forsøge at indsamle en kapital på 100 millioner euro.
Konferencens generalsekretær var ingen ringere end Abu Labans - og Osama bin Ladens - gamle ven, "sheik" Salman al-Ouda (15).
Noter:
(1) Reuven Paz: "Global Campaign Against Aggression: The Supreme Council
of Global Jihad?", PRISM Series of Global Jihad, No. 6, 2 May 2003
(2) Internetudgaven, 19.12.3003
(3) Walid Phares: "The Cartoon Offensive". 6.2.2006, counterterror.typepad.com
(4) Samme sted.
(5) Associated Press, 6.10.1995.
(6) Lorenzo Vidino: Al Qaeda in Europe: The New Battleground of International Jihad.
Amherst, NY (Prometheus) 2006, side 48-51.
(7) Samme sted.
(8) Kristeligt Dagblad, 19.9.2001.
(9) Associated Press, 6.10.1995
(10) Citeret af Lorenzo Vidino, op.cit, side 50.
(11) Samme sted. Teksten er taget fra de italienske myndigheders
officielle transskription.
(12) Samme sted.
(13) Olivier Guitta; "The Cartoon Jihad: The Muslim Brotherhood's Project for
Dominating the West." The Weekly Standard, Vol. 011, Issue 22, 20.2.2006.
(14) Kristeligt Dagblad, internetudgaven, 17.9.2001.
(15) IslamOnline.net, 24.3.2006.
