| |
|
|
| |
| |
Orla Lehmann: Uddrag af tale ved Casinom�det, 20. marts 1848
|
|
|
|
| |
Orla Lehmann, 1810-70, ledende nationalliberal politiker
og minister. Fra 1839 medlem af redaktionen af avisen
F�drelandet, hvor han agiterede for en slagkraftig
alliance mellem det k�benhavnske borgerskab og
b�nderne. Spillede en hovedrolle under
martsbegivenhederne i 1848, der f�rte til den fri
forfatning. Blev med tiden mere konservativ
og mente til sidst, at den politiske magt burde tilkomme
"de begavede, de dannede og de rige", men efter
krigen i 1864, som han var medansvarlig for at udl�se,
var hans politiske indflydelse begr�nset.
Dette er altsaa Stillingen: hist [i Slesvig og Holsten, red.] en st�rk og velorganiseret Folkevillie med kl�gtige, dristige og vel adlydte F�rere, baaret af Tidens Medb�r, st�ttet af det revolution�re Tydsklands vildt Gj�rende Kr�fter. Saaledes hist; men her? En ung, upr�vet Konge, som nys med Kronen har arvet et splidagtigt Rige paa Opl�sningens Rand, og som nu, medens Omv�ltningens Storme fare hen over hele Europa, saa at selv de m�gtigste M�nd tabe Besindelse og Fodf�ste, og selv de fasteste Indretninger synke i Grus, staar ligeoverfor en Opgave saa overv�ldende tung, at selv den St�rke derunder kunde synke i Kn�. Sikkert har Kongen intet h�iere �nske end Rigets Frelse og Folkets Vel; men naar en Konge under ingen Omst�ndigheder kan undv�re kraftige og dygtige Raadgivere, hvor meget mindre da under Forhold som disse. Hvem ere de, hos hvem Kongen skal s�ge Veiledning og Styrke? Hvem ere de, som nu skulle besv�rge den frembrydende Storm? Det ere M�nd, som nu ere blevne gamle og graa under det daglige Slid med at fyldestgj�re Forvaltningens smaa daglige Behov ved Hj�lp af Reskripter og Resolutioner, men hvis hele Statsmandsvisdom har indskr�nket sig til at lukke �inene for den Fare, de selv have opammet, idet deres Svaghed har opmuntret Angrebet, og idet deres onde Samvittigheds Harme har vendt sig mod dem, fra hvem de ene kunde vente Hj�lp. Og hvem ere de, der nu skulle l�gge den brede Grundvold for det danske Folks Frihed, som ene kan v�kke alle dets slumrende Kr�fter til H�usind og Stordaad? Det ere de M�nd, som hidtil med smaalig Forbittrelse have forfulgt enhver fremspirende Frihedsl�ngsel � i god Overensstemmelse med det Undertrykkelsessystem, som l�nge har tynget paa Europa, men som nu overalt er bleven kn�kket � jeg haaber for bestandig. Det vilde v�re overmenneskeligt at vente � ja, det vilde v�re umenneskeligt at fordre, at de skulde have Mod og Kraft til at bryde det ford�rvelige System, hvis Medskyldige de ere. Jeg vil ikke imod dem paakalde Historiens Ford�mmelse; thi jeg er overbevist om, at det ikke er af Mangel paa Kj�rlighed til Konge og F�dreland, de have syndet, men af Mangel paa Fremsynethed og Karakter. Men paa den anden Side er F�drelandets Frelse en for alvorlig Sag til at godmodige personlige Hensyn her kunde komme i Betragtning. Det er da endelig ikke noget saa uh�rt, at en ny Tid og nye Opgaver fordre nye M�nd. Men Sagen haster, og Tiden tr�nger; thi de slesvigholstenske Udsendinge t�r ikke ved Kongens Side forefinde de M�nd, med hvilke de nu i en Menneskealder saa forargelig have trukket omkring. Sagen haster og Tiden tr�nger; thi det danske Folk staar nu Ansigt til Ansigt med en Opgave, hvor det gj�lder Liv og D�d, og det kan ikke betro sig til en Regjering, som er forladt af Guder og Mennesker, paa hvem Ingen tror, ikke engang � de selv.
Det, som Stillingen kr�ver, er ikke blot nye Ministre, men et nye Ministerium. Hidtil have vi egentlig aldrig havt et saadant. Den, som var udn�vnt til Minister, han blev i Embedet, indtil han d�de eller blev saa aff�ldig, at han ikke l�nger paa en B�reb�r kunde bringes op i Statsraadet; kom der saa en ny, saa kom der rimeligvis lidt mere Ungdomskraft, maaske lidt st�rre Dygtighed, men Systemet blev det samme, og enten han vilde eller ikke, maatte Efterf�lgeren ned i sin Forg�ngers Spor. Det er derfor sj�ldent, at saadanne delvise Personforandringer have havt store Virkninger; nu vilde de v�re aldeles utilstr�kkelige. Det er et Brud med det gamle System, Tiden fordrer; et nyt System, baaret af et nyt Ministerium, som er gjennemtr�ngt af en f�lles Tanke og har Magt og Myndighed til at gjennemf�re den. ...
Det er den sidste Gang, Slesvigholstenerne sp�rge det danske Folk, hvad det vil. Det er den f�rste Gang, det danske Folk selv skal svare. Hvad Udgangen vil blive, ved intet Menneske; men det ved jeg, at skal den nuv�rende Regjering svare for os, saa gaar det ilde. Hvis det danske Folk ikke nu i denne sidste Time mander sig op til en modig, en endr�gtig, h�isindet Beslutning, saa vil Danmark gaa til Grunde � saa vil det ikke blot falde, men Falde uden �re.
Kilde:
Kilder til Danmarks historie efter 1660 III, 1848-1864 ved Hakon M�ller, femte udgave ved Johs. Lomholt-Thomsen. K�benhavn, Gyldendal, 1967, s. 10-13
Tilbage til
Sapphos demokrati-kanon
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|
